HEADER_NEWSROOM

Danskerne stoler mest på TV-Avisen

Pressemeddelelser • 15 marts 2012

TV-Avisen har overhalet Radioavisen som det mest troværdige medie, mens Ekstra Bladet igen skraber bunden. Det viser Burson-Marstellers årlige medieundersøgelse, som også afslører, at den generelle tillid til medierne falder, og at det i dag er mindre end hver fjerde dansker, der stoler på medierne.

København, 15. marts 2012 – Danskerne har ikke meget tiltro til de oplysninger, medierne bringer. Næsten halvdelen af danskerne stoler ikke på, at medierne er objektive og dækker alle sider af en sag, og kun 24 procent siger, at de generelt har tillid til medierne. Dermed er tilliden til medierne faldet tre procentpoint i forhold til sidste år. Det er konklusionen i en medieundersøgelse, som kommunikationsbureauet Burson-Marsteller sammen med YouGov har gennemført for andet år i træk. Undersøgelsen viser samtidig, at 66 procent af danskerne mener, at medierne fokuserer for meget på konflikt- og sensationsstof.

”Resultaterne viser, at der er tale om en alvorlig krise i forholdet mellem medierne og danskerne, og måske burde medierne overveje, om modsvaret på denne krisetilstand er øget fokus på konflikt, personsager og skarpere vinkler, som umiddelbart er den opskrift medierne følger. De faldende oplag for mange af de traditionelle medier tyder på, at danskerne mener det modsatte,” siger Kim Larsen, adm. direktør i Burson-Marsteller og fortsætter: ”Udover at udviklingen er et problem for mediernes egen forretning, er det samtidig et demokratisk problem. Demokratiet er afhængigt af, at vi har en kritisk, men også troværdig presse. Stoler danskerne ikke på de informationer, de får via medierne, er der risiko for, at flere bliver ligeglade, og at den offentlige debat bliver for de få”.

67 procent af danskerne siger, at de har stor eller meget stor tillid til TV-Avisen, og det gør mediet til Danmarks mest troværdige. Dermed overhaler TV-Avisen topscoreren fra sidste år, Radioavisen, der i år ligger på 2. pladsen (64 procent), mens Ritzaus Bureau indtager 3. pladsen (57 procent). Ligesom i målingen fra 2011 indtager Ekstra Bladet og B.T. igen bundplaceringer, idet kun hhv. fire og otte procent siger, at de har tillid til disse medier.

”Naturligvis skal man være forsigtig med at konkludere for meget på baggrund af enkelte tal, men det er interessant at bemærke, at B.T. og Ekstra Bladet, som slår sig op som demokratiets fornemste vogtere, opleves som nogle af de mest utroværdige medier. Tabloidavisernes konstante jagt på sensationer og konflikter ser snarere ud til at afskrække end at tiltrække danskerne, og man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved fornuften i, at andre medier i stigende grad synes at kopiere deres metoder,” siger Kim Larsen.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at yngre danskere generelt har mere tillid til medierne end ældre. 27 procent af de 18-34-årige har således stor eller meget stor tillid til medierne mod 20 procent blandt de 55-74-årige.

 

UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER

  • 23 procent har stor eller meget tillid til medierne.
  • 66 procent mener, at medierne har for meget fokus på sensationer og konflikter
  • 45 procent har ikke tillid til, at medierne er objektive og dækker alle sider af en sag.
  • 30 procent mener, at man kan regne med det, der står i medierne.
  • TV-Avisen (67 pct.), Radioavisen (66 pct.) og Ritzaus Bureau (57 pct.) er de tre medier, danskerne har mest tillid til. Kun fire og otte procent har tillid til hhv. Ekstra Bladet og B.T.
  • I 2011 var Radioavisen (66 pct.), TV Avisen (64 pct.) og TV2 Nyhederne (56 pct.) er de tre medier, der scorede højst, mens syv pct. svarede, at de har stor eller meget stor tillid til Ekstra Bladet og B.T.

For kommentarer til undersøgelsen, kontakt
Direktør Kim Larsen
Burson-Marsteller
Tlf.: 28 87 05 06

For flere informationer om undersøgelsen, kontakt
Nordic Marketing Manager Lars Gylling
YouGov
Tlf.: 4040 2400

Bookmark and Share


Skriv en kommentar

Mere B-M Talk


Burson-Marsteller påtager sig ikke ansvaret for eksterne links. De eksterne hjemmesider er ansvarlige for indholdet, der linkes til via B-M Talk.

(B-M Talk opdateres automatisk en gang i timen, 24 timer i døgnet.)


Burson-Marsteller EMEA består af et netværk af 29 kontorer og er repræsenteret i mere end 80 lande med associerede virksomheder og deres netværk. Kort

Cote d’Ivoire - AbidjanUnited Arab Emirates - Abu DhabiGhana - AccraEthiopia - Addis AbebaKazakhstan - AlmatyJordan - AmmanHolland - AmsterdamGreece - AthensMali - BamakoSpanien - BarcelonaLebanon - BeirutStorbritannien - BelfastSerbia - BelgradeTyskland - BerlinSchweiz - BernSlovakia - BratislavaBelgien - BrusselsHungary - BudapestRomania - BucharestMorocco - CasablancaBenin - CotonouSenegal - DakarQatar - DohaUnited Arab Emirates - DubaiÉire - DublinTyskland - FrankfurtBotswana - GaboroneSchweiz - GenevaZimbabwe - HarareFinland - HelsinkiTurkey - IstanbulSaudia Arabia - JeddahSouth Africa - JohannesburgEgypt - CairoUkraine - KievRwanda - KigaliDemocratic Republic of Congo - KinshasaKuwait - Kuwait CityDanmark - CopenhagenNigeria - LagosPortugal - LisbonStorbritannien - LondonAngola - LuandaZambia - LusakaSpanien - MadridEquatorial Guinea - MalaboBahrain - ManamaMozambique - MaputoItalien - MilanRussia - MoscowOman - MuscatChad - N’DjamenaKenya - NairobiNiger - NiameyNorge - OsloFrankrig - ParisMauritius - Port LouisCzech Republic - PragueLatvia - RigaSaudia Arabia - RiyadhItalien - RomeBosnia-Herzigovina - SarajevoMacedonia - SkopjeBulgaria - SofiaRussia - St. PetersburgSverige - StockholmEstonia - TallinnIsrael - Tel AvivAlbania - TiranaTunisia - TunisLithuania - VilniusPoland - WarsawAustria - ViennaNamibia - WindhoekCroatia - ZagrebSchweiz - Zürich

Burson-Marsteller EMEA består af et netværk af 27 kontorer og er repræsenteret i mere end 80 lande med associerede virksomheder og deres netværk.