Burson-Marsteller Danmark

Vi søger to seniorrådgivere

Tue, 31 Aug 2010 14:25:58 +0200

Vi mangler to seniorrådgivere, der skal være vigtige spillere på et ambitiøst team, der vil og skal vokse. Måske er du den ene?
Læs mere om jobbet her.

Danske MEP'ere er mindre aktive end deres kollegaer

Wed, 11 Aug 2010 14:46:21 +0200

KRONIK: JP's gennemgang af MEP'ernes arbejdsindsats medtog ikke alle målepunkter. Tendensen er dog klar: De danske MEP'ere hører til blandt de mindst aktive i EU-Parlamentet, skriver Trygve Ilkjær.

Af Trygve Ilkjær, public affairs manager i Burson-Marsteller

Forleden bragte Jyllands-Posten en gennemgang af de danske EU-parlamentarikeres aktivitetsniveau i løbet af det år, der er gået, siden sidste sommers EU-Parlamentsvalg. Gennemgangen var baseret på data fra den uafhængige organisation votewatch.eu og viste, at Morten Messerschmidt og Anna Rosbach fra Dansk Folkeparti har været de mest aktive, når man kigger på antallet af stillede spørgsmål til Kommissionen, fremmøde og taler på Plenarforsamlingerne samt antallet af ordførerskaber.

JP's gennemgang skabte efterfølgende debat om, hvordan man egentlig måler EU-parlamentarikernes (MEP'ernes) politiske aktivitetsniveau, og hvem der er de mest aktive danske MEP'er. Og det med en vis grund, for der er selvsagt en del aktiviteter, der ikke lader sig registrere, og der findes også en del objektive målepunkter, som desværre ikke blev medtaget i JP's gennemgang. For eksempel blev der ikke givet "point" til MEP'erne for at fremsætte ændringsforslag, og det er faktisk ærgerligt al den stund, at retten til at fremsætte ændringsforslag til EU-Kommissionens lovtekster er en af de mest tydelige magtressourcer, som MEP'erne besidder.

Når man kigger på de danske MEP'ers aktivitetsniveau på dette punkt - altså antallet af rapporter, der er blevet fremsat ændringsforslag til - så viser det sig faktisk, at politikere som Jens Rohde fra Venstre og Emilie Turunen fra SF, der ifølge JP's gennemgang rangerer blandt de mindst aktive, indtager henholdsvis 2. og 3. pladsen. Dan Jørgensen, der ifølge JP's analyse ligger i midterfeltet, er den suverænt mest aktive danske MEP'er for så vidt angår fremsatte ændringsforslag.

Derfor skal man naturligvis være varsom med at drage forhastede konklusioner om, hvem der er de mest ihærdige, og hvem der er de mest dovne danske MEP'er, og man kan med rette anføre, at fremmødeprocenter, antallet af ordførerskaber, taler, spørgsmål og ændringsforslag ikke giver et fuldstændigt billede af MEP'ernes samlede aktivitetsniveau. Men man kan ikke anfægte, at netop antallet af ordførerskaber, fremsatte ændringsforslag, spørgsmål til EU-Kommissionen osv. giver et ret godt billede af, i hvor høj grad de danske MEP'er forsøger at udnytte de formelle beføjelser, de har som Europaparlamentarikere. Derfor leverer den uafhængige organisation votewatch.eu, som monitorerer MEP'ernes målbare aktiviteter, et helt unikt værktøj, der bidrager til at skabe endnu større åbenhed og gennemsigtighed omkring de europæiske beslutningsprocesser, ligesom den bidrager til at sætte fokus på, hvad der egentlig foregår "nede i EU".

Aktiv deltagelse i det parlamentariske arbejde og aktiv udnyttelse af de magtressourcer, MEP'erne har i form af ordførerskaber, ændringsforslag, spørgsmål til Kommissionen og regulært fremmøde/stemmeafgivelse, er en forudsætning for, at danske synspunkter kommer til udtryk i Europa-Parlamentets arbejde. Netop derfor er det interessant at se på det samlede hold af danske MEP'er og vurdere, hvor aktive de danske MEP'er har været i det forgangne år i forhold til andre landes MEP'er.

Her fremgår det af data fra votewatch.eu, at de danske MEP'er samlet set er mindre aktive end deres europæiske kolleger. I hvert fald hvis man sammenligner med MEP'er fra de øvrige EU-15 lande. Det er bekymrende. Faktisk indtager de danske MEP'er en næstsidsteplads i EU-15 målt på fremsatte ændringsforlag, og fraværsprocenten på plenarforsamlingerne er ligeledes næsthøjest. I begge tilfælde er det kun MEP'erne fra det EU-skeptiske Storbritannien, der er mindre aktive end danskerne. Det er problematisk af flere grunde. For der første er retten til at fremsætte skriftlige ændringsforslag den vigtigste magtbeføjelse, MEP'erne besidder. Her kan MEP'erne ændre de lovforslag, som fremsættes af EU-Kommissionen, og opnå konkret indflydelse på udformningen af den lovgivning, der kommer til at gælde for danske borgere og virksomheder.

For det andet findes der ikke stemmeclearingssystemer i Europa-Parlamentet på samme måde, som det er tilfældet i det danske Folketing, og hver eneste stemme kan derfor være afgørende. Derfor kan fremmøde på plenarforsamlingerne vise sig uhyre vigtig i forhold til de endelig stemmeresultater, når Europa-Parlamentet stemmer om lovforslag, og der findes flere eksempler på, at blot en enkelt eller ganske få ekstra stemmer har kunnet sikre vedtagelsen af et lovforslag. Derfor er det vigtigt, at MEP'er har så lav en fraværsprocent som muligt og møder op for at stemme på plenarforsamlingerne.

Kigger man på antallet af ordførerskaber og spørgsmål til EU-Kommissionen, så indtager de danske MEP'er en lunken midterplacering som nummer 7 ud af 15. Heller ikke på disse punkter er de danske MEP'er altså særligt aktive set i forhold til deres europæiske kolleger. Det er ikke bare interessant men også en smule ærgerligt set med danske øjne, for samtidig med at de danske platforme i Europa-Parlamentet bliver fortsat færre (fra 16 MEP'er før 2004 til 14 før 2009 til de nuværende 13 MEP'er), så øges vigtigheden af, at de få danske MEP'er aktivt søger de vigtige ordførerskaber, som giver mulighed for at koordinere og tilrettelægge Europa-Parlamentets samlede holdning og ændringsforslag til Kommissionens lovforslag.

Samtidig bliver ordførernes rolle i Europa-Parlamentet hele tiden vigtigere. I hvert fald viser analyser af den sidste valgperiode (2004-2009), at der er kommet langt større fokus på de centrale aktører i det parlamentariske arbejde (udvalgsformænd, ordførere, skyggeordførere, osv.), end det har været tilfældet tidligere. Det hænger ikke mindst sammen med den stigende tendens til såkaldte "førstelæsningsaftaler", hvor Europa-Parlamentet og Rådet når til enighed efter blot en enkelt lovbehandling, og hvor ordføreren derfor har mulighed for at sætte et tydeligere præg på Parlamentets holdning. Det hænger også sammen med den øgede brug af uformelle "trialogmøder", hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen løbende holder møder, og hvor ordføreren derfor har en helt unik rolle som forhandler på vegne af hele Europa-Parlamentet. Derfor er det ærgerligt set med danske briller, at de danske MEP'er ikke er endnu bedre til at tilrane sig vigtige ordførerskaber.

For så vidt angår spørgsmålene til EU-Kommissionen og Rådet, som ifølge JP's gennemgang er Morten Messerschmidt foretrukne disciplin, så er det måske ikke det vigtigste parlamentariske instrument, men MEP'ernes ret til at stille spørgsmål og Kommissionens forpligtigelse til at svare giver alligevel MEP'erne en unik mulighed for at lægger pres på de andre EU-institutioner og for at etablere en politisk dagsorden. Derfor er spørgsmålene også en formel magtbeføjelse, som kan bruges til at gøre sin indflydelse gældende, hvis man vil.

Nu er der blot gået et enkelt af de fem år, som en valgperiode varer i Europa-Parlamentet, og derfor kan meget fortsat nå at ændre sig. Tendensen er dog klar: De danske MEP'er hører til blandt de mindst aktive i EU-15, når man kigger på de objektive og målbare deltagelseskriterier. Det er ærgerligt set med danske øjne, og det er en smule bekymrende, når man kigger frem mod det danske EU-formandskab, der begynder om blot 16 måneder. Her får Danmark en helt særlig mulighed for at prioritere danske mærkesager, og det lykkes naturligvis bedst, hvis det danske EU-formandskab har et aktivt hold af danske MEP'er i ryggen.

De danske MEP'er fortjener stor ros for at have indplaceret sig i mere toneangivende udvalg i Europa-Parlamentet, end det var tilfældet i sidste valgperiode fra 2004-2009, men denne placering omsættes ikke automatisk til øget indflydelse. Faktum er, at indflydelsen er størst, når man påtager sig ordførerskaber, når man møder op og stemmer, og når man benytter de instrumenter, der for eksempel ligger i at stille skriftlige spørgsmål til Kommissionen. Derfor er det vigtigt, at de danske MEP'er aktivt forsøger at maksimere deres indflydelse i Europa-Parlamentet, hvor kampen om indflydelse generelt er hård. Organisationen votewatch.eu leverer her en række interessante værktøjer, der indikerer, om de danske MEP'er er på rette vej, eller om det går i den forkerte retning. I øjeblikket ser det ikke alt for lovende ud, men det bliver spændende at se, om de danske MEP'er bliver mere aktive i den kommende politiske sæson i takt med at det danske EU-formandskab rykker fortsat tættere på.

Årsregnskab: Burson-Marsteller voksede under krisen

Wed, 09 Jun 2010 00:27:59 +0200

PR- og PA-virksomheden Burson-Marsteller trodsede finanskrisen og kom stærkt igennem 2009. Både omsætningen og indtjeningen steg takket være et stærkt fokus på forandrings- og krisekommunikation samt public affairs. Stærke spidskompetencer og den globale profil skal sikre fortsat vækst i 2010.

København, den 2. juni 2010: Kriseåret 2009 var godt for den danske afdeling af den globale kommunikations- og lobbyvirksomhed Burson-Marsteller. Flere nye, større danske og internationale kunder og et stærkt fokus på forandrings- og krisekommunikation og public affairs betød, at Burson-Marsteller voksede både på top- og bundlinjen i 2009, hvor kommunikations- og rådgivningsbranchen ellers var præget af finanskrise og recession. Bureauet opnåede en netto honoraromsætning på 18,5 millioner kroner – en fremgang på 5 % i forhold til året før og leverede et driftsresultat på knap 4,3 millioner kroner før afskrivninger og overheads til Burson-Marsteller EMEA, hvilket er en fremgang på 3 procent i forhold til året før. Driftsresultatet før skat blev på knap 2,8 millioner kroner.

Ifølge administrerende direktør, Maria Sennels, skyldes succesen en kombination af flere faktorer, men primært at Burson-Marsteller har nogle klare spidskompetencer, som der er stor efterspørgsel efter, samt at bureauet opererer internationalt.

"For det første er vi meget stærke inden for forandrings- og krisekommunikation, hvilket der i sagens natur er stor efterspørgsel efter i en tid med fyringsrunder og store organisationsforandringer. For det andet har vi styrket vores kompetencer markant inden for public affairs, hvilket har givet os nye opgaver hos eksisterende kunder og tiltrukket helt nye, der har behov for hjælp til at få mere politisk indflydelse. Endelig betyder vores globale position, at en del virksomheder har valgt os som partner, fordi de har brug for ekspertrådgivning i flere markeder, men ikke ønsker at have mange bureauer," siger Maria Sennels.

Fortsat fokus på spidskompetencer er sammen med Burson-Marstellers globale position nøgleordene i den strategi, der skal skabe vækst for bureauet i dette og kommende år:

"Både globaliseringen og kundernes efterspørgsel efter klare spidskompetencer og dokumenterede erfaringer er tendenser, der er kommet for at blive. Og på begge områder skal vi fortsat skille os klart ud; vi har en stærk strategisk forståelse, klare spidskompetencer og samtidig er vi én global virksomhed, der har mere end 20 års erfaring i at arbejde internationalt baseret på globale erfaringer og lokale eksperter. Jeg er ikke i tvivl om, at den klare profil sammen med vores lange og tætte kunderelationer vil bidrage til, at vi fortsætter med at vokse," siger Maria Sennels.

Foreløbig fortsætter Burson-Marsteller de gode takter i 2010 og har for nylig ansat to nye medarbejdere, der skal styrke bureauets kompetencer inden for især Corporate Social Responsibilty (CSR) og Health Care-industrien.

Hele årsregnskabet kan findes her

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Maria Sennels
CEO Burson-Marsteller Danmark
Tlf. 21 46 00 77
maria.sennels@bm.com

Nyt nyhedsbrev ude

Mon, 31 May 2010 17:36:05 +0200

Burson-Marstellers nyhedsbrev, bm:briefing, er netop udkommet. Her kan du bl.a. læse hvordan en øget kommunikation om virksomhedens CSR-indsats kan give resultater på bundlinjen, hvilke overvejelser medicinalindustrien bør gøre over for den såkaldte e-patient og meget mere.

Læs hele nyhedsbrevet her, hvor du også kan tilmelde dig, hvis du fremover ønsker at modtage bm:briefing i din indbakke.

Virksomheder er for dårlige til at kommunikere deres CSR-indsats

Mon, 31 May 2010 11:00:53 +0200

En ny undersøgelse viser, at amerikanske forbrugere foretrækker at handle med virksomheder, der er socialt ansvarlige. Men de færreste mener at have modtaget kommunikation om virksomheders ansvarlighed. En strategisk og veldokumenteret CSR-indsats kan bidrage til at styrke omdømme, employer brand og bundlinje. Men det kræver, at CSR-indsatsen bliver integreret i virksomhedens strategi – og at den bliver kommunikeret klart og troværdigt.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Penn Schoen & Berland i samarbejde med Burson-Marsteller mener tre ud af fire amerikanske forbrugere, at det er vigtigt, at virksomheder udviser social ansvarlighed, og 55 procent siger, de vil vælge et produkt, der støtter en god sag frem for tilsvarende produkter. Hele 70 procent svarer, at de er villige til at betale en højere pris for et produkt fra en "ansvarlig" virksomhed. I en tid hvor brands og virksomheder kæmper for at skille sig ud fra mængden, er der med andre ord store muligheder for at differentiere sig til et større salg og en bedre bundlinje gennem CSR – Corporate Social Responsibility-initiativer. Men det er ikke kun pres fra forbrugerne, men også fra lovgivningen, politiske, professionelle og kommercielle stakeholdere og ikke mindst egne medarbejdere der gør, at virksomheder i stigende grad udsættes for forventninger om at udvise større samfundsansvar. I Danmark kræver ny lovgivning, at virksomheder af en vis størrelse beskriver deres CSR-indsats i årsrapporten.

Kravene om ansvarlighed varierer alt afhængig af branche og virksomhedernes type og størrelse men peger oftest i retning af at imødegå klima- og miljøproblemer i både adfærd og produktudvikling samt at tilbyde og sikre ordentlige og rimelige arbejdsforhold i hele værdikæden og på tværs af både grænser og kulturer. Umiddelbart lyder det jo nemt nok, men i praksis er det en kompleks og dilemmafyldt opgave for mange virksomheder at komme i gang med. For når først man beslutter sig for at ville være mere ansvarlig, melder alle problemerne sig: hvor ansvarlig skal vi egentlig være? Hvad vil det sige at være ansvarlig? Over for hvem skal vi være ansvarlige, hvorfor og hvor dybt skal det stikke?

Oftest virker det, der skal igangsættes, uoverskueligt, og mange vælger at udskyde processen med henvisning til, at der er mere presserende sager på topledelsens i forvejen overfyldte dagsorden. Andre nøjes med at overholde kravene/forventningerne om rapportering med en mere eller mindre forkølet tekst på deres websites eller i årsrapporten. Der er ellers mange fordele ved at gå i gang med et grundigt, systematisk CSR-arbejde. De virksomheder, der igangsætter CSR-arbejdet på et ordentligt grundlag og arbejder systematisk med det, kan med tiden næsten altid bruge de udfordringer, der opstår undervejs, på at optimere virksomheden og dermed skabe en sundere virksomhed og en bedre bundlinje. CSR-arbejdet fører ofte til nye forretnings- og indtjeningsmuligheder, og kommunikeres det klart og troværdigt både internt og eksternt, kan det bidrage væsentligt til et bedre omdømme, mere motiverede medarbejdere og desuden reducere risikoen for, at virksomheden komme under hård beskydning fra NGO'er, forbrugere, pressen eller andre interessenter.

Når CSR-arbejdet er i gang, ser vi meget ofte, at virksomheder er nervøse for at kommunikere de faktiske CSR-handlinger. Den skærpede lovgivning om rapportering af CSR-initiativerne har betydet, at mange virksomheder i første omgang er begyndt at integrere CSR i virksomhedens strategi alene med henblik på at dokumentere CSR-fremskridt i årsrapporten. Denne metode medfører sjældent gode resultater. For at arbejdet bliver vellykket skal CSR for det første integreres i virksomhedens daglige drift, og for det andet skal de CSR-resultater, man opnår, kommunikeres undervejs. For lidt information omkring CSR-aktiviteter risikerer at medføre, at indsatsen bliver opfattet som overfladisk og utilstrækkelig, fordi den ofte først bliver synlig, når virksomheder udsættes for kritik. Der er ofte virksomheder, der får omtalt deres CSR-arbejde negativt i medierne, og det afskrækker andre virksomheder fra at træde for langt frem.

7 gode CSR-råd

CSR-arbejdet skal op på det strategiske niveau og være velintegreret i virksomhedens dagligdag
CSR-arbejdet skal hænge sammen med virksomhedens produkter og forretning
CSR-arbejdet skal deles op i mål og delmål, der gør det mere overskueligt
CSR-arbejdet skal kommunikeres undervejs og ikke kun i årsrapporten
Alle medarbejdere skal kende CSR-politikken, og målene skal integreres i det daglige arbejde
CSR-politikken skal være nem at finde på virksomhedens website og være letforståelig
"Passiv" webkommunikation er ikke nok – sørg for at få kommunikeret proaktivt om CSR- arbejdet

Briefing bonus:

Flere hundrede eksperter mødtes i midten af maj i København for at blive enige om kriterierne for en ny standard for Corporate Responsibility. ISO 26000-standarden bliver en slags tjekliste, som virksomheder kan bruge som støtte for deres CSR-arbejde. Læs mere her.

CSR er ikke noget nyt. Allerede i 1973 talte Burson-Marstellers grundlægger, Harold Burson, om betydningen af CSR. Læs mere her.

God EU-lobbyisme starter på Christiansborg

Mon, 31 May 2010 11:19:35 +0200

Størstedelen af den lovgivning, der indføres herhjemme på områder som miljø og sundhed, bliver skrevet i Bruxelles. Mange virksomheder med base i Danmark undlader derfor at gøre deres indflydelse gældende på Christiansborg. Men netop nu er EU i gang med en omfattende gennemgang af kemikalielovgivningen, og da Danmark er et af de lande i EU, der er mest aktive, når det kommer til at stramme lovgivning inden for miljø og sundhed, er der mange, der ærgrer sig over, at de ikke satte ind lige præcis her på et tidligt tidspunkt.

Selvom Danmark er et lille land i geografisk forstand, er der ingen tvivl om, at vi er gode til at gøre vores indflydelse gældende i EU. Under de forhandlinger om fremtidens kemikalielovgivning, der er i gang i Bruxelles netop nu, er Danmark sammen med Sverige en af de varmeste fortalere i Ministerrådet for en radikal stramning, og sammen udgør de to lande en højtråbende duo under forhandlingerne på alle emner inden for miljø og sundhed. Både når det kommer til behandlingen af nye forslag fra Kommissionen, og når det drejer sig om at få Kommissionen til at tage et nyt emne op, er Danmark aktiv og effektiv.

EU's beslutningsproces er kompliceret, og det synes uoverskueligt og nærmest umuligt for den uindviede at have indflydelse på lovgivningsprocessen. Mange danske virksomheder, der ender med at blive omfattet af direktiverne fra EU, opgiver derfor på forhånd at tage kampen op, når først hjulene i EU-maskineriet er sat i gang.

Netop derfor er der dog grund til at være på forkant med den politiske dagsorden herhjemme. Meget af det, Danmark arbejder for i Ministerrådet i EU – også de nuværende stramninger af kemikalielovgivningen – har nemlig været en del af den politiske debat herhjemme i længere tid. Værdien for danske virksomheder i at øve rettidig omhu i form af public affairs er således dobbelt: For det første fordi sandsynligheden for og omfanget af eventuelle danske særregler bliver mindre, og for det andet fordi risikoen for, at ministeren føler sig forpligtet til at forfølge sagen i Ministerrådet, også vil være mindre.

Men hvad kan man gøre i Danmark i dag for at undgå at skulle tage kampen op i Bruxelles i morgen? Her er fem tommelfingerregler for rettidig, politisk omhu:

Styrk jeres omdømme
Sørg for, at alle, der kender jeres virksomhed, kender jer for det rigtige. Et godt omdømme og en god portion tillid hos politikerne er det bedste udgangspunkt for at blive hørt.
Tydeliggør jeres egne initiativer
Lovgivning er i sagens natur motiveret af et behov for at rette op på en uønsket situation. Sørg for, at I tydeliggør alle de ting, I selv har gjort for at løse eventuelle problemer. Vis, at I er ansvarlige, f.eks. igennem programmer for affaldshåndtering, sikring af vandmiljøet, etc.
Bliv en samarbejdspartner for embedsværket
Find ud af, hvilke personer i embedsværket der sidder med jeres stofområde, og indled relationer med dem. Start med kontorchefen og bevæg jer tættere på specialisterne, efterhånden som tiden går. Udnyt, at I kan matche deres fagligheder, og vær en medspiller, der stiller viden til rådighed for lovgivningsprocessen.
Gå i dialog med 'jeres' NGO'er
Lær jeres NGO'er at kende, lyt til deres indvendinger og prøv at finde de kompromisser, der både tilgodeser jeres behov og deres dagsorden. Sørg for at holde samtalen i gang og vær klar til at indgå gensidigt forpligtende aftaler.
Få gang i lobbyarbejdet
Sørg for at blive en aktiv del af partiernes lovforberedende arbejde. Opbyg et netværk blandt politikere og partiansatte på Christiansborg, og sørg for at følge med i, hvad der er på vej på jeres område. Stil viden og arbejdskraft til rådighed for medarbejderne og hjælp politikerne til at få gode ideer inden for jeres område. Vær 100 % afklaret omkring hvilke forhold, der er absolut afgørende for jeres forretning, og hvor I har rum til bevægelse.

Briefing bonus:

Forhandlingerne i Ministerrådet om den fælles position er ikke offentlige, og det kræver både netværk og tid at få kortlagt de forskellige landes positioner. I Europaparlamentet, der er den anden væsentlige part i EU's lovgivningsproces, er der derimod ved at være stor gennemsigtighed. På hjemmesiden http://www.votewatch.eu/ kan du danne dig et overblik over, hvordan de forskellige MEP'er stemmer.

Social Collaboration i praksis

Mon, 31 May 2010 11:36:18 +0200

Facebook, Twitter, LinkedIn med flere har gennem flere år været hypet, og sociale medier er uden tvivl kommet for at blive. Men hvordan kan man som virksomhed bruge sociale netværk til at åbne op for kommunikation, samarbejde og læring på tværs af organisationsgrænser og organisationssiloer. Den tyske softwaregigant, SAP, skabte på kun et år sit helt eget sociale netværk på størrelse med hele Facebook Danmark.

Sociale medier er uden tvivl kommet for at blive, og tankegangen om sociale netværk er nu også på vej ind i erhvervslivet. En ting er at jagte det voksende antal brugere, der findes på Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube med flere, hvor det ofte er et spørgsmål om at oprette Facebook-fansider, Twitter-profiler, blogs eller bruge sine annoncekroner mest effektivt online. En anden ting er at benytte sociale netværk internt i virksomheden – ikke kun af hensyn til medarbejdernes sociale liv men for at øge produktiviteten, tiltrække talent og skabe de bedste betingelser for innovation.

Dette fænomen kaldes social collaboration (SC) og kan kort beskrives som de online kommunikationskanaler og processer, der anvendes af medarbejdere til at komme i kontakt, dele information og samarbejde med hinanden om en bestemt opgave. Netværket af kommunikationsveje kan være alt lige fra mail, chat, video eller telefon, og værktøjerne kan være blogs, wikis, tagging, rss-feeds og lignende. Der er dog endnu ikke mange organisationer, som har fået øjnene op for fænomenet, men hvis man skæver til tre af verdens allerstørste softwareleverandører, vil der ikke gå lang tid, før vi ser, at det "corporate Facebook" erobrer erhvervslivet. Microsoft, IBM og SAP har nemlig lanceret og givet hvert deres bud på fremtidens samarbejdsform med hhv. Outlook Social Connector, Lotus® Connections og StreamWork. Med så store satsninger fra tre af verdens største it-giganter er der vist noget om snakken.

Gevinsten
Men hvor ligger gevinsten så? Det korte svar er øget produktivitet – især for virksomheder, der arbejder globalt, har en meget mobil arbejdsstyrke, og som er vidensintensive. Helt konkret viser en undersøgelse foretaget af MIT's Sloan School of Management og NYU Stern School of Business, at produktiviteten kan forbedres med op til 83.000 US dollars pr. medarbejder pr. år, mens en rapport fra The Aspen Institute gennem en række case studies understreger, at virksomheder må skabe de rette betingelser for læring, samarbejde og beslutningstagning gennem sociale netværk for at være konkurrencedygtige i det 21. århundrede.

Helt konkret giver SC en lang række videndelingsfordele og øget effektivitet ved research og informationssøgning, således at det er langt nemmere at finde de rette informationer, den rette kollega eller den rette proces. På et mere overordnet og strategisk plan understøtter SC innovation og medarbejdertilfredshed, og som rapporten fra The Aspen Institute i høj grad understreger, gør SC det langt nemmere at tiltrække og fastholde talent.

Udfordringer
Som ved alle andre forandringsprocesser er der en vis form for organisatorisk træghed, og det gælder i høj grad også ved anvendelsen af SC. Men i modsætning til andre mere traditionelle forandringsprocesser er det ikke medarbejderne men ledelsen, der skal vænne sig til en helt ny situation. Selvfølgelig skal man som medarbejder vænne sig til nye brugergrænseflader, samarbejds- og kommunikationsformer, men hvis vi skeler til den private sfære, er den moderne vidensarbejder allerede vant til at pleje flere hundrede kontakter, dele viden og kommunikere gennem IM-værktøjer. Se bare Facebook, som i februar rundede 400 mio. brugere og som ifølge avisen, The Independent, i marts overhalede Google i at være den mest populære hjemmeside i USA.

Den største udfordring ligger nemlig hos ledelsen, der skal acceptere, at SC fordrer større åbenhed for virksomheden som helhed. Det handler nemlig ikke kun om at nedbryde siloer internt i organisationen, men også om at tillade medarbejderne at engagere sig i faglige diskussioner online både internt og eksternt – herunder besøge sociale netværk uden for virksomheden og skrive ucensurerede blogs. Sådan en omstilling tager tid, men med et fælles forankret værdisæt samt ansvarsbevidste medarbejdere bør virksomheder sagtens kunne implementere SC med øget produktivitet og innovation til følge.

SAP's Community Network
The Aspen Institute Report har kåret SAP som en foregangsvirksomhed inden for brugen af sociale medieplatforme, og det med god grund. SAP implementerede allerede i 2004 deres første sociale netværk SAP Developer Network, og i dag har SAP hele seks af slagsen under paraplybetegnelsen SAP's Community Networks (SCN). I midten af 2009 havde SCN 1,7 mio. medlemmer fra 200 forskellige lande, og der kommer 30.000 nye medlemmer til hver måned. Totalt har SCN skabt mere end 6 mio. beskeder, og mere end 6.000 nye beskeder generes hver dag. Hvert spørgsmål, der bliver stillet, bliver i gennemsnit besvaret med 3,4 svar inden for relativ kort tid. Mere end 5.000 medlemmer blogger – kun en tredjedel af disse er SAP-ansatte. Disse tal skal ses i lyset af, at SAP "kun" har ca. 50.000 ansatte, hvorfor SCN rækker langt udover organisationens grænser, til kunder, partnere og andre interessenter.

Ifølge SAP er SCN et meget værdifuldt værktøj, der giver medarbejdere på alle niveauer realtidsindsigt i kundernes behov, interesseområder og udfordringer. Dertil har SCN en positiv indflydelse på opfattelsen af SAP som en åben og samarbejdsvillig virksomhed. Kunder bliver generelt glade, når de bliver lyttet til – en proces, som netop er indbygget i SCN-strukturen.

Briefing bonus:
Læs rapporten fra The Aspen Institute her og undersøgelsen fra MIT's Sloan School of Management og NYU Stern School of Business her. Du kan også læse mere om SAP's første sociale netværk, SAP Developer Network, her.

E-patienten er kommet til landet

Mon, 31 May 2010 11:51:31 +0200

En søgning på "e-patient" giver ingen danske hits på hverken Infomedia eller nogle gode danske eksempler på Google, mens det giver omkring 43 millioner hits på engelsk. Og selvom ordet ikke er så brugt på dansk, er det alligevel noget, der skal lægges meget mærke til rundt omkring hos aktørerne i det danske sundhedsvæsen, både det offentlige og det private. Og det er der en meget god grund til, for en nylig undersøgelse i Dansk Kommunikationsforening viste i lighed med mange andre både danske og udenlandske undersøgelser, at mere end halvdelen af befolkningen allerede nu søger viden om symptomer og diagnose, inden de går til lægen.

Vidensindsamlingen kan siges at være "e-patient" version 1.0, mens der i det seneste år er dukket flere og flere danske "e-patienter" version 2.0 op. Livsnettet.dk er det seneste danske eksempel på den videre udvikling. For de mere end 5.000 danskere, der allerede er medlemmer af nettet, nøjes ikke med at søge information, de indgår aktivt i dialog med andre, med eller uden diagnose. Udviklingen er derfor på mange måder længere fremme end i USA, hvor et patientforum som patientslikeme.com har 60.000 brugere.

Denne udvikling har en lang række positive og negative konsekvenser, hvoraf den mest åbenlyse er, at det bliver lettere og lettere at støde på anbefalinger, der i bedste fald ikke har god effekt og i værste fald er skadelige. På den positive side er selvfølgelig, at jo flere brugere, der deler viden, jo større bliver den samlede viden om området. Patienterne kan derfor finde inspiration og viden om både behandling, forebyggelse og gode (og mindre gode) råd til dagligdagen.

Det har en lang række af medicinalvirksomhedernes salgsselskaber i især USA set. Novartis har eksempelvis indgået en samarbejdsaftale med patientslikeme.com om et specifikt site for patienter med organtransplantationer, mens Novo Nordisk er en afgørende spiller i Juvenation.org for især børn med diabetes samt deres forældre.

Dette partnerskab er til fordel for begge parter. Forummet får nemlig adgang til både viden og ressourcer, mens medicinalvirksomheden får adgang til en meget stor gruppe patienter, som lever med sygdommen og medicinen. På den måde kan eksempelvis Novo Nordisk øge sin synlighed over for patienterne og dermed øge sandsynligheden for, at de kender Novo Nordisk. Men derudover får virksomhederne jo også adgang til de mange erfaringer, som patienterne gør sig med både medicinen og dagligdagen, og på den måde får virksomhederne langt bedre muligheder for at få indsigt og dermed målrette andre aktiviteter til den virkelighed, som både patienter og læger oplever.

Herhjemme er en meget stor del af medicinalindustrien stadig afventende over for denne form for arbejde, for en stor dels vedkommende fordi lovgivningen endnu er uklar på dette område. Det gælder også i USA, hvor FDA dog har afholdt høringer for at lave guidelines for industriens samarbejde med patienter. Disse guidelines forventes at komme i slutningen af året.

Men uanset hvordan disse guidelines falder ud, så hersker der ikke megen tvivl om, at det er et område, som vi kommer til at se rigtig meget mere til i de kommende år. Spørgsmålet er så blot, hvilken rolle medicinalvirksomhederne herhjemme vil komme til at spille. Patienterne vil dog formentlig fortsætte deres dialog. Med eller uden virksomhederne.

Briefing bonus:
Læs undersøgelsen fra Dansk Kommunikationsforening her og se eksempler på e-patienter på livsnettet.dk og patientslikeme.com

Der er i dag ansøgningsfrist til jobbet som receptionist

Tue, 25 May 2010 11:55:06 +0200

Der er i dag ansøgningsfrist til jobbet som receptionist.

Vi søger ny receptionist

Mon, 03 May 2010 14:19:10 +0200

Er du udadvendt, struktureret og kan du lide at have travlt?
Så er jobbet som receptionist hos Burson-Marsteller måske noget for dig.

Læs mere om jobbet her.

Ungkom-arrangement - Employer Branding i krisetider

Tue, 27 Apr 2010 13:04:29 +0200

Er der behov for employer branding, når virksomhederne bliver bombarderet med ansøgninger, og samtidig har begrænsede finansielle midler? Er der sket et skift i måden, hvorpå virksomheder brander sig i dag i forhold til før krisen?

Burson-Marsteller holder gåhjemmøde om Employer Branding for Unge Kommunikatører tirsdag den 27. april kl.17.00-19.00.

Hvilken strategi for employer branding er den mest hensigtsmæssige i krisetider? Dette vil adm. direktør i Burson-Marsteller, Maria Sennels, fortælle meget mere om med baggrund i hendes erfaring med rådgivning af danske og udenlandske virksomheder. Ole Bech-Petersen, employer brand manager i Danske Bank, vil i forlængelse heraf tale om, hvordan Danske Bank har håndteret employer branding i en krisetid, og hvilken betydning, krisen har haft for bankens tiltrækningsevne og sammenhængen mellem employer og corporate branding.

Nyt nyhedsbrev ude

Mon, 12 Apr 2010 13:18:38 +0200

Burson-Marstellers nyhedsbrev, bm:briefing, er netop udkommet. Her kan du blandt andet læse, hvad der kom ud af Burson-Marstellers lobbyarrangement på Christiansborg, hvordan man får indflydelse på den nye EU-Kommission, hvilke overvejelser man bør gøre sig som virksomhed, før man benytter sociale medier og meget mere.

Læs hele nyhedsbrevet her, hvor du også kan tilmelde dig, hvis du fremover ønsker nyhedsbrevet i din indbakke.

Europæiske journalister bekymrede for fremtiden

Mon, 12 Apr 2010 13:19:07 +0200

De traditionelle medier i Europa skærer dybt i antallet af redaktionelle medarbejdere. De journalister, der stadig har job, skal levere mere stof til flere platforme på kortere tid. Europas journalister er bekymrede for udviklingen, der går ud over kvaliteten, viser en rundspørge blandt 115 journalister fra hele kontinentet.

København, den 7. april 2010 – Europæiske journalister er stærkt bekymrede over udviklingen i mediebranchen, der er under pres på grund af den økonomiske krise, gammeldags forretningsmodeller og den digitale udvikling. Det viser en rundspørge, som kommunikationsvirksomheden Burson-Marsteller har foretaget blandt 115 journalister i Europa. På tværs af lande peger journalisterne på, at medievirksomhederne i løbet af de seneste år har skåret dybt i antallet af redaktionelle medarbejdere, fyret et stort antal journalister og reduceret brugen af freelancere.

Men også for de journalister, der er så heldige, at de stadig har et fast job, er der masser at bekymre sig om. For samtidig med, at der nu er færre journalister på de enkelte medier, føler journalisterne selv, at kravene er øget markant; de skal levere mere stof til flere platforme og på kortere tid. Det giver dem mindre tid til at være opsøgende og finde deres egne historier og langt mindre tid til at researche og tjekke facts på de historier, de bringer.

Samtidig peger en stor del af journalisterne på, at fyringsrunderne ofte betyder farvel til ældre og erfarne (og dyrere) journalister til fordel for yngre og mindre erfarne (og billigere) journalister. Alt i alt peger et flertal af de adspurgte journalister på, at den journalistiske kvalitet er under stærkt pres.

”Journalisterne tegner et dystert billede. Det er klart, at kvaliteten falder, når der skal produceres mere for færre ressourcer. Det er ikke bare et problem for medierne, der nok ikke får lettere ved at tjene penge på et ringere produkt, men også for den demokratiske udvikling og den offentlige debat, der i stigende grad risikerer at finde sted på et dårligere oplyst grundlag,” siger Kim Larsen, der er direktør i Burson-Marsteller.

Selvom den digitale revolution ifølge langt de fleste journalister har medført store fordele i form af nemmere adgang til information, er der også en del, der mener, at opblomstringen af blogs og ’amatørmedier’ er med til at udviske forskellen på facts og fiktion og dermed bidrager til en forringelse af den journalistiske kvalitet. Et flertal af de adspurgte journalister mener, at pr-bureauer spiller en stadig vigtigere rolle for det journalistiske arbejde enten som leverandører af ideer til nye historier, relevant information eller som indgang til relevante kilder.

Læs hele undersøgelsen her

For mere information kontakt:
Direktør Kim Larsen, Burson-Marsteller
tlf. 3332 7878

Lobbyister skal ikke ændre politikernes holdninger

Mon, 12 Apr 2010 13:18:53 +0200

Hvordan praktiseres lobbyisme mest effektivt og hvorledes gøres lobbyisme til en professionel og legitim disciplin i Danmark? Disse spørgsmål og mange andre blev diskuteret ved Burson-Marstellers lobby-arrangement på Christiansborg.

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Burson-Marsteller den 11. februar inviterede til gåhjemmøde om lobbyisme på Christiansborg. En fyldt Landstingssal havde her mulighed for at diskutere lobbyisme i praksis med Burson-Marsteller og et ualmindelig veloplagt panel bestående af daværende skatteminister Kristian Jensen, gruppeformand i Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen-Dahl, Socialdemokraternes næstformand Nick Hækkerup samt public affairs chef i TDC Anders Thomsen og medieprofessor Anker Brink Lund.

Temaet for debatten var effektiv lobbyisme og tog udgangspunkt i en undersøgelse om effektiv lobbyisme, som analysefirmaet Penn, Schoen & Berland har foretaget for Burson-Marsteller. Analysen viser, at der blandt danske politikere generelt er en langt større velvilje til at tale med lobbyister end i andre lande, men at danske politikere paradoksalt nok fremhæver færre positive aspekter ved lobbyisme end politikere i resten af EU.

Burson-Marsteller forsøgte efterfølgende at teste dette paradoks og undersøgelsens øvrige resultater på det erfarne panel, og panelet kvitterede for indbydelsen ved at tale meget åbenhjertigt om deres erfaringer med danske lobbyister og deres syn på effektiv lobbyisme.

En af lobbyundersøgelsens væsentligste konklusioner er, at lobbyister generelt er for dårlige til at sætte sig ind i den politiske situation og at se tingene fra politikernes ståsted. Det billede bekræftede alle panelets tre fremtrædende politikere, der var enige om, at lobbyister i stigende grad bør gøre sig klart, hvem de egentlig mødes med. Det er politikere, der til trods for øget fokus på enkeltsager har et dybt rodfæstet politisk program. Derfor skal lobbyister ikke spilde tiden på at forsøge at ændre politikernes standpunkter, lød reprimanden fra Kristian Thulesen-Dahl.

Der blev uddelt praktiske tip til de mange lobbyister i salen, som da Nick Hækkerup og Kristian Jensen antydede, at de bruger lobbyisterne på samme måde, som lobbyisterne forsøger at bruge politikerne. ”Jeg bruger lobbyister for at fremme den udvikling i samfundet, jeg gerne vil have,” sagde Nick Hækkerup, og skatteminister Kristian Jensen tilsluttede sig det billede med henvisning til SDO-sagen om de særligt dækkede obligationer, hvor han brugte lobbyister som vidensbank og indgang til et komplekst emne.

Kristian Thulesen-Dahl supplerede med en spids reminder om, at politikernes hverdag er så fyldt med sager, man skal forholde sig til, at den effektive lobbyist ikke må begå den fejl at komme slæbende med hele vasketøjsbunken, når de vigtige møder på Christiansborg skal holdes. ”Et møde – en sag”, lød opfordringen.

Politikerne afviste samtidig et forslag fra medieprofessor Anker Brink Lund om regulering og certificering af lobbyister i Danmark. Og måske er vejen frem også snarere selvregulering. Under alle omstændigheder viser Burson-Marstellers undersøgelse, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor transparente danske lobbyister er og deres samlede effektivitet. Det burde tilskynde til øget åbenhed.

Sådan får du indflydelse på den nye Europa-Kommission

Mon, 12 Apr 2010 13:19:19 +0200

Kommissionen har monopol på at fremsætte al ny europæisk regulering og lovgivning. Derfor er Kommissionen en helt central aktør, hvis man vil forsøge at påvirke den lovgivning, der kommer til at gælde i Danmark og de øvrige EU-medlemslande. Den nye Kommission har netop taget hul på sit femårige mandat, og Burson-Marsteller giver her fem gode råd til dem, der ønsker at opnå indflydelse på den nyvalgte Kommission.

Kommissionen på arbejde
Efter en langtrukken proces lykkedes det endelig i starten af februar at få godkendt den nye Europa-Kommission, som skal lede Europa gennem de næste fem år. Først skulle det nyvalgte Europa-Parlament vise sine muskler og udnytte den magt, det har i forhold til at godkende nye kommissærer. Det krævede mange og lange høringer af Connie Hedegaard og hendes 26 kolleger, og det kostede den bulgarske kandidat Rumiana Jeleva hendes fremtid i Bruxelles.

Kommissionen har monopol på at fremsætte al ny europæisk regulering og lovgivning, som, når den er vedtaget af Parlamentet og Rådet, enten har direkte virkning i Danmark eller efterfølgende skal implementeres i dansk lovgivning. På den måde er over halvdelen af dansk forbruger-, fødevare-, miljø- og erhvervslovgivning direkte eller indirekte reguleret gennem Bruxelles. Og her er Kommissionen nøglen, hvis man vil forsøge at påvirke den lovgivning, der kommer til at gælde i Danmark og de øvrige EU-medlemslande.

5 gode råd
Hvordan opnår man indflydelse på Kommissionens arbejde? Det findes der naturligvis ikke noget entydigt svar på, men nedenfor gives en håndfuld gode råd, som forhåbentlig kan anspore til egentligt lobbyarbejde.

Vær til stede
Tommelfingerreglen siger, at 80 procent af den færdige EU-lovgivning fastlægges i den uformelle fase, som finder sted, inden Kommissionen fremsender de endelige lovforslag til Parlamentet og Rådet. Derfor er det vigtigt at være involveret i de formative stadier, hvis man vil have reel indflydelse på den vedtagne regulering. Det kræver ofte en fysisk tilstedeværelse i Bruxelles eller som minimum et samarbejde med et public affairs bureau, der er i stand til at monitorere og engagere sig i de politiske udviklinger og tendenser. Derfor lyder det første råd, at man skal have en form for repræsentation eller samarbejde i Bruxelles, hvis man ønsker at gøre sin indflydelse gældende.

Følg med
Den uformelle fase fra de indledende overvejelser om at regulere, deregulere eller re-regulere et område kan vare flere år. Den egentlige lovforberedende fase er imidlertid en mere tidsmæssig overskuelig proces. Og man kan faktisk temmelig uproblematisk skaffe sig adgang til Kommissionens rullende lovgivningsprogram, hvoraf det fremgår hvilke forslag, der forventes at blive fremsat hvornår og af hvilken tjenestegren (ministerium). Det giver en god mulighed for dialog med Kommissionen, inden emnet bliver politiseret og offentligt debatteret. Derfor lyder det andet råd, at man skal følge med i det rullende lovgivningsprogram.

Fokuser på embedsapparatet
Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, at Kommissionen ikke kan betragtes som en enhedsaktør. Der er kæmpe forskel på den politiske del af Kommissionen (kommissærerne) og den administrative del af Kommissionen (tjenestegrenene hvor embedsmændene sidder), ligesom der er enorm forskel på de enkelte tjenestegrene. I et lobbyperspektiv er det værd at huske på, at der er muligheder og lydhørhed i både den politiske og i den administrative del af Kommissionen, men at det kun er meget vigtige sager, der behandles af kommissærerne. Det tredje råd er derfor at holde fokus på det administrative apparat og de tjenestegrene, der er særlig relevante for ens virksomhed eller organisation.

Tænk europæisk
I dialogen med Kommissionen er det værd at huske på, at Kommissionen ikke har nogle nationale eller politiske tilhørsforhold. På den måde adskiller Kommissionen sig fra Rådet, der per definition er nationalt funderet, eller Parlamentet, der både er partipolitisk og nationalt motiveret. Det fjerde råd lyder derfor, at det i dialogen med Kommissionens embedsmænd er vigtigt at præsentere sit forehavende som et fælleseuropæisk problem eller en mulighed. Ellers vil det ikke anses for legitimt for Kommissionen at fastholde kontakten og forfølge emnet.

Registrer dig
Kommissionens frivillige lobbyregister har nu eksisteret i over et år, og tendensen er klar: Kommissionens ansatte bliver mere og mere opmærksomme på, at der er gennemsigtighed i forhold til, hvem lobbyister repræsenterer, og hvad deres interesser er. Og selvom lobbyregisteret fortsat er frivilligt, så er det meget sandsynligt, at registeret inden for en overskuelig fremtid fusioneres med Parlamentets register, og at det bliver gjort obligatorisk. Det femte råd er derfor, at man snarest muligt bør registrere sig i Kommissionens lobbyregister, hvis man vil være sikker på, at Kommissionens døre står åbne i den næste femårsperiode, der netop har taget sin begyndelse.

Giganter retter kommunikationsskytset mod sociale medier

Mon, 12 Apr 2010 13:20:51 +0200

80 procent af verdens største virksomheder gør nu brug af sociale medier viser en ny Burson-Marsteller undersøgelse. Men virksomhedernes omfavnelse af de nye medier er langt fra uproblematisk, og glemmer man strategien, risikerer man både sit omdømme og sin bundlinje.

Rigtig mange organisationer – globale såvel som danske – har de seneste år oprustet, når det gælder tilstedeværelsen på forskellige sociale medieplatforme – uden tvivl ansporet af at flere undersøgelser har vist, at man på disse platforme har en god mulighed for at kommunikere med organisationens interessenter: vælgere, forbrugere, kommende medarbejdere osv. Men sociale medier er i mange henseender et tveægget sværd, der kræver aktiv brug og dialog med brugerne for at give et strategisk udbytte og del i kommunikationen omkring virksomheden – og er organisationer ikke klar over spillereglerne, når de bevæger sig ud på de sociale medier, kan indsatsen i bedste fald være spild af tid og i værste fald give alvorlige ridser i lakken.

Burson-Marstellers nye undersøgelse viser, at næsten 80 procent af verdens 100 største virksomheder enten bruger Twitter, Facebook, YouTube eller blogs som en integreret del af deres kommunikation. Særligt i Europa og USA er Twitter og Facebook populære, mens det i Asien og Sydamerika fortsat er blogs, der er den foretrukne sociale medieplatform. Undersøgelsen viser samtidig, at de store virksomheder er blevet langt bedre til at forstå de sociale medier og i højere grad interagerer og går i dialog med brugere af fx Twitter, frem for kun at bruge det som en platform for envejskommunikation. Men hvad er det vigtigt at overveje, inden man retter sigtekornet mod de sociale medier?

Den danske Facebook-kirkegård
Kommunikationsforum lavede for nylig en undersøgelse af forskellige virksomheders og politikeres profiler på Facebook, og den viste, at mange stadig i stor stil efterlader ”døde” profiler, hvilket ikke bare ikke giver den ønskede dialog, men også ligefrem skader virksomheders omdømme, fordi de signalerer, at de er ligeglade med deres fans. Det svarer nogenlunde til at indkalde til møde og så selv blive væk. Facebook er et meget populært medie i Danmark, og det er derfor forståeligt, at både virksomheder og politikere finder det enormt fristende at få eksponering netop her. Men mange har langt fra gjort sig klart, hvad det betyder, når man træder ind på den sociale medieslagmark.

Forbrugere vurderer i dag mere og mere virksomheder og deres produkter ud fra, hvilke informationer de får på nettet, og derfor er det endnu vigtigere, at virksomhederne er opmærksomme på, hvordan de fremstår og kommunikerer med alle de brugere, der er derude ”online”.

Sociale medier er en enorm effektiv kommunikationskanal, fordi de modsat mange gængse kommunikationskanaler i højere grad kan være med til at skabe samhørighed og involvere og engagere kunder, og det kan være enormt givtigt for virksomheder at være til stede. Men de sociale medier er ikke bare en ny kanal – det er en ny måde at agere på, og det kræver derfor også et nyt tankesæt, der lægger mere vægt på dialog og tillid end den traditionelle envejskommunikation og kontrol. Har man først bevæget sig ud på den sociale medieslagmark, så kan man ikke lige pludselig vende om eller gå i flyverskjul. Har folk først engageret sig, så kan de også blive vrede på virksomheden, hvis man ikke reagerer eller på anden måde er inaktive i dialogen. Og det går ud over omdømmet og bundlinjen.

Husk strategien
De sociale medier kan være et anvendeligt kommunikationsværktøj for at nå ud til sine stakeholders, og det er fristende at kaste sig ud i det, men det kan også udvikle sig til en offentlig gabestok, såfremt man ikke har strategien på plads. Her er fem ting, man skal gøre sig klart, inden man tager skridtet.

Er alle klar til kamp? Forstår dine ansatte præmisserne, og er de klædt på til at håndtere den nye kommunikationskanal, og har man sat de nødvendige ressourcer af til at holde dialogen kørende?
Har I klare retningslinjer for indsatsen? Har I et sæt guidelines for brugen af sociale medier, så alle er klar over hvorfor og hvordan?
Er I klar på modangreb? Har i et overvågnings- og svarsystem på plads?
Har I husket strategien? Hvem ønsker vi at nå og hvorfor? Vælg det medie, der passer til jeres strategi og målgruppe.
Og husk så – brug sociale medier til det, de er skabt til: Dialog!

Praktikant i Burson-Marsteller

Mon, 10 May 2010 16:49:42 +0200

I Burson-Marsteller søger vi praktikanter i både forårs- og efterårssemesteret. Ansøgningsfristen for efteråret 2010 er udløbet, men hold øje med løbende opslag her på siden.

Burson-Marsteller er et af verdens største og mest integrerede internationale kommunikationsbureauer. I Danmark er vi et effektivt og kompetent team af rådgivere, der er særligt stærke inden for krisekommunikation, Public Affairs, Corporate Communications, CSR og Change Communications. Vores kundeliste tæller danske og internationale virksomheder i alle størrelser, og hver dag arbejder vi tæt sammen med kollegaer fra hele verden.

Forløbet
Som trainee hos os bliver du udfordret på din faglige kunnen, og du får lejlighed til at samle en masse ny viden og konkrete færdigheder op inden for strategisk kommunikation. Du vil gennemgå et struktureret undervisningsforløb, hvor du løbende bliver rustet til at løse stadigt sværere opgaver. Tidligt i forløbet lærer du f.eks. at skrive en knivskarp pressemeddelelse og at pitche en historie ind til medierne, mens du senere i forløbet f.eks. kan få lejlighed til at arbejde med krisekommunikation og strategisk positionering. Undervejs vil du modtage undervisning fra vores rådgivere samt få lejlighed til at diskutere forskellige faglige problemstillinger med udgangspunkt i en konkret case. Du vil blive tilknyttet en seniorrådgiver, der vil fungere som daglig sparringspartner og coach igennem hele forløbet.

Dine opgaver vil spænde vidt, og i løbet af din tid som trainee vil du blive sat over for mange forskellige kommunikative udfordringer. Men selvom opgaverne som udgangspunkt er mangeartede, kan der blive mulighed for at aftale en overvægt af en bestemt type af opgaver, hvis dine evner og dine interesser taler for det.

Forventningerne
Som trainee forventer vi, at du bidrager med friske input og nye perspektiver. Vi forventer også, at du har mod på at trække igennem, når vi har rigtigt travlt, og at du er med på, at det ikke er alle opgaver, der er lige spændende og inspirerende.

Til gengæld lover vi, at du får en stejl indlæringskurve, og at du får opbygget et solidt fundament af kundskaber og erfaringer, som du vil kunne trække på i dit videre karriereforløb. Et ophold som trainee er ulønnet, varer typisk 4-6 måneder og vil blive tilrettelagt, så det passer med dit semester.

Dig
Det er ikke så vigtigt, om du studerer det ene eller det andet, men vi forestiller os, at du er i gang med overbygningen, og at du har en brændende interesse for kommunikation. Derudover forventer vi, at du er engageret i samfundet omkring dig, og at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale. Endelig er det et krav, at du er rutineret bruger af PowerPoint, og at du er bekendt med de grundlæggende funktioner i Excel.

Yderligere info
Har du spørgsmål til forløbet som trainee, er du velkommen til at kontakte seniorrådgiver Peter Andreas Münster på 30 56 75 35.

I højre side kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor du kan læse om undersøgelser og tendenser i branchen samt følge med i, hvornår vi næste gang søger praktikanter.

Nye konsulenter til Burson-Marsteller i København

Tue, 09 Mar 2010 12:50:47 +0100

Det globale kommunikations- og public affairs-bureau Burson-Marsteller har pr. 1. marts 2010 udvidet kontoret i Danmark og ansat Susanne Nemeth og Jesper Bjerggren, som henholdsvis chefkonsulent og seniorrådgiver. Susanne Nemeth kommer nyligt fra Hill & Knowlton og skal især styrke bureauets ydelser inden for corporate communication, crisis management og CSR. Jesper Bjerggren skifter fra Cohn & Wolfe og skal som seniorrådgiver hjælpe Burson-Marstellers kunder inden for især healthcare og medicoteknik.

København, den 9. marts 2010: Ansættelserne sker på baggrund af den generelt øgede efterspørgsel på bureauets ydelser inden for strategisk ledelseskommunikation og sundhedsområdet.

”Vi oplever en øget efterspørgsel efter vores kompetencer og ydelser inden for især corporate communication og healthcare, og med ansættelsen af Susanne Nemeth og Jesper Bjerggren har vi fået to nye konsulenter, der med specialviden inden for hvert sit felt kan løse de opgaver, som vores kunder betror os. Vi har således inden for de sidste år oplevet, at virksomhederne i højere og højere grad efterspørger specialiserede ydelser på tværs af landegrænserne, og med ansættelsen af Susanne og Jesper er vi her i København endnu bedre rustede til at løse både nationale og internationale opgaver, der kræver dyb faglig indsigt,” siger Kim Larsen, direktør i Burson-Marsteller

Susanne Nemeth
Susanne Nemeth, 40, er startet som chefkonsulent hos Burson-Marsteller, hvor hun skal varetage corporate communication. Susanne har gennem de sidste 13 år opbygget en solid rådgivererfaring inden for corporate communication, crisis management, medietræning og CSR mm. Tidligere har Susanne bl.a. været kommunikationskonsulent hos Instituttet for Fremtidsforskning og NXTbrand. Susanne er cand.scient.soc. fra RUC.

Jesper Bjerggren
Jesper Bjerggren, 32, er startet som seniorrådgiver hos Burson-Marsteller, hvor han især styrker bureauets ydelser til kunder inden for medicinalbranchen og medicoteknik. Jesper kommer til Burson-Marsteller fra Cohn & Wolfe, hvor han bl.a. har arbejdet med KOL management, public affairs og produktlanceringer for kunder inden for pharma, medicinsk teknologi og biotek. Tidligere har Jesper bl.a. været kommunikationskonsulent i Greve Kommune og CVU Øresund. Jesper er cand.scient.soc. fra RUC og BA i historie fra Københavns Universitet.

For mere information kontakt:
Direktør Kim Larsen, Burson-Marsteller
tlf. 3332 7878

Om Burson-Marsteller
Med 132 kontorer i 85 lande på seks kontinenter er Burson-Marsteller en af verdens største Public Relations og Public Affairs-virksomheder. I Danmark er vi det eneste fuldt ejede internationale bureau. Vi har 20 medarbejdere, som mestrer de fleste kommunikations- og PR-specialer, men særligt stærke er vi inden for public affairs, krisehåndtering, forandrings- og virksomhedskommunikation samt medierelationer.

Burson-Marsteller arbejder målrettet på at være de foretrukne rådgivere, når virksomheder eller private og offentlige organisationer ønsker hjælp til at få den opmærksomhed, det omdømme og den indflydelse, de fortjener.

Burson-Marsteller er en del af den globale WPP-gruppe, som omfatter mange af de mest kendte reklame-, medie-, PR- og analysebureauer. Se mere på www.burson.dk eller www.bm.com.

Burson-Marsteller kåret som årets Public Affairs bureau

Mon, 15 Feb 2010 10:19:41 +0100

PR-tidsskriftet The Holmes Report har netop uddelt priser til årets bedste bureauer. Burson-Marsteller løb med titlen som årets bedste public affairs bureau i EMEA-regionen, som dækker Europa, Mellemøsten og Afrika. Tildelingen sker som en anerkendelse af Burson-Marstellers stadig stærkere arbejde med public affairs og de kampagneaktiviteter, som Burson-Marsteller har kørt i hele regionen i forbindelse med sommerens valg til Europa-Parlamentet.

Burson-Marsteller direktør Kim Larsen glæder sig over hæderen, der finder sted oven på sidste års kåring af Burson-Marsteller som bedste overordnede bureau i regionen.

”Prisen er en fantastisk anerkendelse af det public affairs-arbejde, som Burson-Marsteller udfører i Danmark. Men det er også en anerkendelse af Burson-Marstellers ”thought leadership” hvad angår den offentlige debat om åben og troværdig lobbyisme i Danmark”, siger direktør Kim Larsen.

Prisen uddeles i maj 2010.

For yderligere kontakt: Kim Larsen, tlf. 2887 0506

Nyt nyhedsbrev ude

Thu, 17 Dec 2009 23:04:40 +0100

Vi har netop udsendt årets sidste nyhedsbrev.

Læs det her.

Sygehuskampagne imødekom bekymrede borgere

Mon, 14 Dec 2009 14:05:40 +0100

Mange borgere i Region Syddanmark var utrygge og bekymrede, fordi der var udsigt til, at deres lokale sygehus skulle lukke. Regionen bad Burson-Marsteller om hjælp til både at udvikle strategien og til at eksekvere kampagnen. Det overordnede budskab, som borgerne skulle have var: ”Bedste kvalitet af behandling af syddanskerne i fremtiden”.

Diskussionen om placeringen af fremtidens sygehuse og ikke mindst udsigten til lukning af skadestuer fik sindene i kog hos borgerne i Region Syddanmark i efteråret 2008. Da akutplanen var til høring, kom der 559 høringssvar fra borgere, foreninger, kommuner og fagfolk. Til sammenligning kom der 38 høringssvar under sygehushøringen i 2007.

Da den nye sygehusstruktur i Region Syddanmark var endeligt på plads og vedtaget i juni 2009, valgte regionen at informere borgerne gennem en informationskampagne om ”fremtidens sygehuse” og ”fremtidens psykiatri” for en gang for alle at fortælle borgerne om baggrunden for placeringen af de nye sygehuse.

Burson-Marsteller satte sammen med Region Syddanmark både nogle kommunikationsmål og nogle informationsmål for kampagnen.

Kommunikationsdelen:

Imødekomme bekymringer
Forklare hvorfor den nye sygehusstruktur er en god idé (blev af mange automatisk antaget som dårlig)
Brande Region Syddanmark med værdierne ”kvalitet” og ”kompetence”

Informationsdelen:

Sådan ser den nye sygehusstruktur ud
Hvad betyder de mange nye begreber (fx præhospital indsats, akutbiler og skadeklinikker)?
Hvad gør du konkret, hvis du kommer til skade?

Rigtige mennesker optræder i kampagnen

Burson-Marsteller udviklede strategien og kampagneelementerne i tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen og sundhedsstaben i regionshuset. Det skete i løbet af juni 2009.

Der var enighed om at bruge ”rigtige mennesker” i kampagnen, for når borgerne møder ”regionen”, sker det i skikkelse af en af regionens 26.000 medarbejdere.

Medarbejderne blev udelukkende castet efter deres kompetencer og ansvarsområder. Så det er læge Torsten Lang-Jensen, som sammen med sine kolleger kommer ud med lægebilen, når de bliver kaldt.

Selve kampagnen var en traditionel informationskampagne. Der blev valgt tre hovedbudskaber, som blev kommunikeret igen og igen på print, web og infotv. Hovedbudskaberne var:

”Vi står klar, hvis du bliver syg:”

Flere læge- og akutbiler
Nye effektive metoder
Mere hjælp til de psykisk syge

Kan man bruge skattekroner til at ”reklamere” for regionen?

Internt i organisationen er det vigtigt, at alle er informerede, når man går ud i en så stor ekstern kampagne. Først blev cheferne informeret gennem et nyhedsbrev fra regionen, og dernæst blev medarbejderne informeret om kampagnen i det store fælles personalemagasin. Kampagnen blev også omtalt på lokale intranet og nyhedsbreve.

Herefter var man klar til at gå eksternt. Alle regionens ca. 1,2 mio. borgere modtog et lille magasin på 20 sider sammen med en køleskabsmagnet med vigtige informationer om, hvad man gør, hvis man bliver syg eller kommer til skade. Det blev samtidigt fulgt op med annoncer i de regionale medier (print og webbannere) og i alle regionens busser (bushængere).

”Vi var bevidste om, at vi løb en stor risiko for, at både borgere og journalister ville anklage os for at bruge skattekroner på at reklamere for regionen. Et husstandsomdelt magasin er jo ikke sådan til at overse. Derfor var vi godt forberedte og havde svarene klar,” fortæller kommunikationsdirektør Søren Braun, Region Syddanmark.

Regionen havde vurderet, at det var vigtigt at imødekomme de bekymrede borgere ved at informere om nogle af de mange nye tiltag, der sker på sygehusene.

Gennem medarbejdernes fortællinger giver folderen borgerne et kendskab til nogle af regionens mange kompetente medarbejdere, som gerne går nye veje for at give syddanskerne det bedst mulige sundhedssystem.

Virkede kampagnen?

Der blev ikke foretaget egentlige målinger, som kan bevise, om kampagnen har haft en effekt. Men på baggrund af reaktionerne vurderer Region Syddanmark, at kampagnen havde den ønskede gennemslagskraft.

”Vi fik naturligvis nogle få læserbreve og kommentarer om, at det er uforsvarligt af regionen at bruge skattepenge på markedsføring. Men langt de fleste borgere har taget informationerne til sig og har været glade for både pjece og magnet,” fortæller kommunikationsdirektøren.

”Pjecen er ét af de mange skridt på vejen mod målet: At skabe klarhed og overblik over den nye sygehusstruktur, så borgerne ved, hvor de skal henvende sig med forskellige typer af skader,” siger Søren Braun.

Køleskabsmagneten viste sig at være et stærkt kommunikationsmiddel, fordi den er meget konkret. Mange syddanskere har magneten hængende på deres køleskab, så de kan handle hurtigt og derved få hurtig hjælp, når skaden er sket.

BRIEFING BONUS:

Burson-Marsteller laver forskellige kampagner – fra strategi til implementering. Vil du høre mere om muligheder og erfaringer med branding- eller informationskampagner, så kontakt direktør Bo Øksnebjerg på tlf. 3332 7878 eller på mail bo.oeksnebjerg@bm.com

Se bushængeren på billedet.

Region Syddanmark har lavet en hjemmeside, hvor man kan se alt om fremtidens sygehusstruktur og følge debatten – se her.

Fremtidens journalister bruger dine tweets

Mon, 14 Dec 2009 14:05:52 +0100

Den engelske avis Daily Telegraph har taget nye innovative skridt i kampen om at komme først med de seneste historier. Avisens journalister bruger nu aktivt twitterfeeds som informationskanal til nye historier – det kan betyde nye muligheder for virksomhedernes brug af det populære microbloggingværktøj, som i sidste uge rundede 58 millioner brugere globalt.

Den stadige vækst i nyhedskanaler og kilder samt en voksende nyhedshastighed tvinger de etablerede medier til at tage kreative midler i brug i et presset mediemarked. Hvor virksomheder og meningsdannere måske tidligere selv ville kontakte journalisterne med nyheder, er medieverdenen i dag begyndt at ’vende på hovedet’, så heller ikke etablerede medier kan tillade sig at sidde på hænderne og vente på, at historierne dumper ind. Det er i stigende grad nødvendigt for medierne hele tiden at monitorere de mange forskellige kanaler for at få den seneste information først. Det får nu medierne til at gå nye veje.

’Twitterfall’ hos Daily Telegraph

Den store engelske avis Daily Telegraph er et af de medier, som har søgt nye og innovative veje til at løse denne udfordring. De har nemlig integreret et såkaldt ’Twitterfall’ i deres nyhedsrum (se billede), der giver dem de seneste tweets fra udvalgte virksomheder og meningsdannere. Således indgår Twitter nu på lige fod med andre nyhedskanaler som CNN, BBC og Reuters som avisens informationskanaler. Anvendelsen af Twitter sker i erkendelse af, at flere og flere potentielle historier fra fx virksomheder tweetes ud enten i form af pressemeddelelser eller rygter, før det rammer andre nyhedskanaler. Dermed bliver Twitter en måde, hvorpå avisen kan få et forspring i kampen om den næste gode historie og breaking news.

Burson-Marsteller har for nylig lavet en analyse blandt flere end 50 tyske tech-journalister, som bekræfter tendensen. Analysen viser, at de adspurgte journalister i stigende grad bruger sociale medier som fx Twitter til at kommunikere med både kilder og læsere og til at skubbe historier ud eller blot til at skabe opmærksomhed om et emne eller en nyhed. Her repræsenterer Twitter måske et større potentiale end andre sociale medier, da der er et stort potentiale for at skabe dialog mellem brugerne på tjenesten – hurtigt og simpelt. En ny undersøgelse af ord og vendinger i medierne og på internettet, som Global Language Monitorer har lavet, viser samtidig, at Twitter blev det mest brugte ord i 2009, så man kan sige, at journalister rundt om i verden i stigende grad finder interesse for Twitter-fænomenet.

De klassiske mediers omfavnelse af de sociale medier medfører nye perspektiver for virksomhedernes brug af Twitter som et strategisk kommunikationsværktøj. Frem for bare at se Twitter som en kommunikationsplatform rettet mod slutbrugere, hvor man både ’lytter’ og ’taler’, skal man måske begynde at se Twitter som et vigtigt værktøj, der kan give en ny og meget direkte adgang til journalister og medier. Hvorfor nøjes med at have en god relation til journalisterne face-to-face, når man også kan få det i cyberspace?

Hvad med Danmark?

Debatten omkring brugen af Twitter i Danmark har været stor, og mange har udtalt sig med skepsis i forhold til dets anvendelighed som en mulig kommunikationsplatform. Men hvis Daily Telegraphs model bliver efterfulgt af de danske medier, kan Twitter gå hen og blive en vigtig måde at skabe omtale på for virksomhederne.

Danmark er ikke noget ’Twitter-uland’, men der er stadig enorm forskel mellem antallet af besøgende på Twitter og populære Facebook, hvor der i seneste opgørelse blev registreret henholdsvis ca. 140.000 og 2.400.000 danske brugere. Twitter er altså langt mindre, og der er derfor stadig et stykke vej fra Daily Telegraph til danske forhold. Men hvis man holder lidt øje med ”twitter-sfæren” i Danmark, kan man dog iagttage, at flere og flere danske journalister i dag også forsøger at integrere disse nye værktøjer i deres arbejde og bruger det som afsæt for mulige historier eller til at indsamle information. Fx er det ikke ualmindeligt at se tweets fra de danske journalister, der allerede er på Twitter, og som efterlyser informationer eller vinkler til potentielle artikler. Twitter har flere gange været brugt som den primære kilde til at give live opdateringer fra ekstraordinære begivenheder, som fx ved valget i Iran, terrorangrebene i Mumbai og flystyrtet i Hudson floden. Nyhedsredaktør i DR, Ernst Poulsen, har tidligere skrevet et blogindlæg om, at flere danske medier regner med at kunne bruge Twitter til at få historier i fremtiden, og Information har ligeledes skrevet om Twitter-revolutionen. På den måde kan brugen af Twitter få nye perspektiver – også for danske virksomheder, som vil stå forrest i kampen om omtale og PR.

BRIEFING BONUS:

Hvis du vil vide mere om Twitter, eller hvordan I med en digital strategi kan fange omverdenens interesse, kan du kontakte Mikkel Andersen på tlf. 2222 0707 eller på mikkel.andersen@bm.com.

Disse udvalgte journalister er at finde på Twitter:

Dorte Toft, dortetoft, Business.dk

Bo Elkjær, bo_elkjaer, Ekstra Bladet

Ernst Poulsen, ernstpoulsen, DR

Henrik Føhns, Funzafunza, DR Harddisken

Kåre Sørensen, kaaresorensen, JP korrespondent i New York

Rolf Clausen, rac_ing, Ingeniøren

Kurt Westh Nielsen, kwesth, Prosa

Berit Ertmann, beritertmann, JP

Kasper Villum Jensen, villum53, ComOn.dk

Jan Horsager, janhorsager, Computerworld

På disse oversigtssites kan du finde de danske twitterbrugere:

www.kvidr.dk/
http://blog.tweetr.dk/
http://journalisttweets.com/Europe/DK

Presseevent - skal, skal ikke?

Thu, 17 Dec 2009 23:01:12 +0100

For mange virksomheders ledelses- og marketingafdelinger har pressemøder eller presseevents gennem mange år været et naturligt middel at ty til, hvis man har en nyhed eller produktlancering, man gerne vil kommunikere om. Men mediebilledet og journalisternes arbejdspres har ændret sig væsentligt inden for de seneste år, hvilket betyder, at aviserne er mere kritiske end nogensinde før, når det drejer sig om at bruge tid og ressourcer på at sende en journalist til en presseevent. Dette gælder i særdeleshed, når det drejer sig om produktlanceringer eller marketingevents, der alene har til formål at tiltrække sig pressens opmærksomhed.

Syretest – hvad får pressen ud af at komme?
For at sikre sig, at man har en event, der har potentiale til at tiltrække et vist antal journalister, kan man med fordel gennemgå nedenstående ”syretest”, inden man vælger presseeventen som kommunikationskanal. For en velbesøgt presseevent kan være en stor succes, der kan give massiv og flot mediedækning, men omvendt er det ikke sjovt, hvis medierne vælger at blive væk, fordi der er andre og mere spændende nyheder, der løber med journalisternes interesse. Derfor bliver man nødt til at kaste et ærligt blik på det produkt eller den nyhed, man ønsker at kommunikere om:

SYRETEST A: Presseevent for et nyt produkt

Er mit produkt banebrydende på sit felt – kan det noget nyt og særligt, der ikke er set før?
Der lanceres tusindvis af produkter hver eneste dag i Danmark. Derfor bliver produktet nødt til at være noget særligt, før pressen vil komme. Produktet bør være en absolut nylancering, der kan noget nyt, særligt eller overraskende i forhold til andre produkter. Version to med nogle få opdateringer af et produkt er fx ikke nok til at være en nyhed.

Hvad kan jeg tilbyde journalisterne af fordele, som de ikke vil have mulighed for at opnå, hvis de modtager pressemeddelelsen via e-mail?
Det er vigtigt at give de deltagende journalister en nyhedsmæssig fordel ved at deltage i presseeventen. Ud over at modtage et pressekit bør journalisterne også få det nye produkt, som de kan teste før deres kollegaer. Ligesom man også kan stille supplerende information til rådighed i form af præsentation, baggrundsmateriale og give mulighed for at interviewe repræsentanter for brandet efter presseeventen. En eventuel pressemeddelelse skal derfor først udsendes EFTER presseeventen for at give de deltagende journalister en tidsmæssig fordel.

Er min event et rent ”marketing-stunt” – og hvad er nyheden, vi gerne vil kommunikere?
Marketing- og reklamebureauer laver ofte events, der har til formål at skabe opmærksomhed. Men for en journalist er der ikke en historie i, at en bygning er blevet malet rød, at der er sæbebobler i springvandet eller 100 mennesker står på rulleskøjter ned af strøget. Derfor bliver man nødt at gøre sig klart, om der også er en reel nyhed og historie, som journalisten kan dække, inden man inviterer pressen.

SYRETEST B: Presseevent hvor årsrapporter, analyser, undersøgelser, prognoser etc. præsenteres

Lever min nyhed op til de gængse nyhedskriterier?

Her er aktualitet og væsentlighed især vigtigt:

Aktualitet - (Så nyt som muligt)

Væsentlighed - (Betydning for mange mennesker, især avisens målgruppe/læsere)

Identifikation - (Mulighed for at læseren kan identificere sig med mennesker, der fremtræder i artiklen)

Sensation - (Noget overraskende for læseren)

Konflikt - (Artiklen skal helst indeholde flere synspunkter)
Kilde: Wikipedia

Hvad kan jeg tilbyde journalisterne af fordele, som de ikke vil have mulighed for at opnå, hvis de modtager pressemeddelelsen via e-mail?
Som ved produktlanceringen er det vigtigt at give de deltagende journalister en nyhedsmæssig fordel ved at deltage i presseeventen. Ud over at modtage et pressekit bør man også stille supplerende information til rådighed i form af præsentation, baggrundsmateriale og give mulighed for at interviewe kernepersoner. En eventuel pressemeddelelse skal ligeledes først udsendes EFTER presseeventen for at give de deltagende journalister en tidsmæssig fordel.

Hvilke løsninger er der, hvis en pressevent ikke er den rigtige løsning?
Lever jeres nyhed eller produktlancering stadig videre efter syretesten, er der gode muligheder for, at en presseevent kan blive en succes. Men hvis man ud fra syretesten vurderer, at en presseevent ikke er den rigtige løsning, er der en række andre muligheder, som man kan vælge at gøre i stedet i samråd med sit PR-bureau/kommunikationsafdeling. Man kan fx vælge at sende en pressemeddelelse om nyheden ud til udvalgte medier, og hvis der er tale om en produktlancering, kan man vælge at sende produktet til udvalgte journalister, der har mulighed for at teste det på redaktionen. Der er også mulighed for at indgå en ”solo-aftale” med et enkelt medie, der får chancen for at være den første til at publicere nyheden, og derfor ofte vil være villig til at bruge lidt flere spalte-millimeter på nyheden end normalt.

BRIEFING BONUS:

Hvis du vil vide mere om presseevents, presseudsendelser eller journalistkontakter, kan du kontakte Julie Thygesen på tlf. 2892 0765 eller på julie.thygesen@bm.com

Det spanske lederskab af EU – hvordan fungerer det?

Thu, 17 Dec 2009 23:05:05 +0100

Vi giver dig 10 gode tips til, hvordan man udfører effektiv lobby under det kommende spanske lederskab af EU, som træder i kraft den 1. januar 2010 samt et overblik over den interne spanske administration og koordinering af EU-sager.

Læs mere her.

Burson-Marsteller ønsker glædelig jul

Mon, 14 Dec 2009 13:25:44 +0100

Burson-Marsteller ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Se vores europæiske julehilsen her.

Ny public affairs-manager i Burson-Marsteller

Wed, 16 Dec 2009 16:27:13 +0100

København, den 8. december 2009 - Det globale kommunikations- og public affairs-bureau Burson-Marsteller har pr. 1. december 2009 udvidet kontoret i Danmark og ansat Trygve Ilkjær som public affairs-manager. Trygve kommer fra en stilling i Dansk Industri, hvor han igennem flere år har arbejdet med public affairs og interessevaretagelse blandt andet i Bruxelles. Trygve Ilkjær er uddannet cand.scient.pol. og har tidligere blandt andet arbejdet for Foreningen Registrerede Revisorer.

Ansættelsen sker som led i en udvidelse af Burson-Marstellers public affairs-komptencer og som reaktion på en stigende efterspørgsel efter kvalificeret rådgivning i strategisk interessevaretagelse og politisk kommunikation.

”Flere virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i systematisk og kompetent public affairs-arbejde. Der er indflydelse at få og penge at tjene for de virksomheder, der er i stand til at blive en troværdig og kompetent samarbejdspartner for de forskellige aktører i beslutningsprocesserne. Samtidig mærker vi i stigende grad, at vore kunder forventer stærke spidskompetencer og samtidig efterspørger integrerede ydelser, hvor de forskellige specialer inden for kommunikation, ledelse, strategi og PA spiller sammen. Ansættelsen af Trygve, der er specialist i interessevaretagelse, skal ses i dette lys, og jeg er overbevist om, at vore kunder og samarbejdspartnere vil drage stor nytte af hans erfaringer med håndtering af både de danske og de europæiske beslutningsprocesser,” siger Kim Larsen, direktør i Burson-Marsteller.

For mere information kontakt:
Direktør Kim Larsen, Burson-Marsteller
tlf. 3332 7878

Hvad kan vi forvente af den nye EU-Kommission?

Mon, 21 Dec 2009 23:08:16 +0100

Det er bredt anerkendt, at omkring halvdelen af den danske erhvervsregulering har sit udspring i EU i form af nye forordninger, direktiver, beslutninger og bestemmelser. Og det er EU-Kommissionen, der har initiativretten til på godt og ondt at pålægge restriktioner og byrder eller at give tilladelser og rettigheder. Derfor indtager EU-Kommissionen og især de 27 EU-kommissærer en nøglerolle i dansk og europæisk politik.

Vi har foretaget en gennemgang af den nye EU-Kommission og deres porteføljer, som den ser ud inden Europa-Parlamentets høring af de enkelte kommissærer i midten af januar 2010. Her kan Parlamentet ganske rigtigt forkaste enkelte kommissærkandidater, som det var tilfældet sidste gang i 2004, men det må antages, at den endelige EU-Kommission ikke afviger meget fra den indstilling, som EU-Kommisionens formand José Manuel Barroso præsenterede for nylig.

I forhold til den forrige EU-Kommission er der 13 nye ansigter blandt kommissærerne, og antallet af kvindelige kommissærer er det højeste nogensinde. Blandt de nye kommissærer er som bekendt Connie Hedegaard, der indtager den nyoprettede og tværgående post som kommissær for klimapolitik. Hun må forventes at få travlt, når EU skal tilpasse sin klimapolitik til det forventede indhold af en global klimaaftale. Det skal hun blandt andet gøre sammen med sin konservative tyske kommissærkollega, Günther Oettinger (CDU), der igen har politiske forbindelser til Parlamentets formand for ITRE-udvalg (energi mm.), Herbert Reul.

Set fra en erhvervspolitisk vinkel er det værd at bemærke, at generaldirektoraterne for energi og transport bliver opsplittet i to separate områder. Det vidner om den enorme politiske faktor, som både energi- og transportpolitikken har fået og forventes at få på europæisk plan i de kommende år. Omvendt er der sket en sammenlægning af sundheds- og forbrugerpolitikken, der i de næste fem år vil ledes af den maltesiske kommissær John Dalli. Det skal dog ikke tolkes som et udtryk for, at områderne er blevet mindre vigtige, men mere som et politisk signal om, at EU-Kommissionen i stigende grad vil regulere sundhedspolitiske emner ud fra en forbrugervinkel. John Dalli bliver desuden ansvarlig for biotek- og lægemiddelområderne, der tidligere lå forankret i andre tjenestegrene.

Læs den fuldstændige gennemgang af den indstillede EU-Kommission her.

Burson-Marsteller offentliggør undersøgelse af europæiske virksomheders kriseberedskab

Wed, 02 Dec 2009 14:27:56 +0100

Undersøgelsen viser, hvordan kun hver anden europæiske virksomhed er forberedt på en krise på trods af de store omkostninger forbundet ved en omdømmekrise.

Resultaterne blev fremlagt på en konference i London sponseret af Burson-Marsteller, hvor hovedtaleren var USA's tidligere minister for National Sikkerhed Michael Chertoff.

Er du interesseret i krisekommunikation, og vil du vide mere om de 200 europæiske virksomhedslederes erfaringer og syn på omdømmekriser, kan du gå ind og se undersøgelsen her, eller kontakte direktør Kim Larsen på tlf. 2887 0506.

Ny tysk regering vil gøre livet lettere for virksomhederne

Wed, 02 Dec 2009 14:35:48 +0100

Angela Merkel og den nye tyske regering tiltrådte officielt den 28. oktober efter sejren ved Forbundsvalget. I den forbindelse præsenterede regeringen deres politiske arbejdsprogram, hvor særligt virksomhederne er i fokus. Fx er nedsættelse af virksomhedsskatten et af de centrale punkter. Læs vores tyske kollegers gennemgang af de mest centrale punkter her.

Vejen til København

Wed, 02 Dec 2009 14:17:04 +0100

Hele verden har øjnene rettet mod klimakonferencen i København. Men hvem er aktørerne, hvad er der på spil, og hvad betyder det for erhvervslivet? Burson-Marstellers Energy & Climate Change Practice har udarbejdet et overblik: Læs The Road to Copenhagen her.

Burson-Marsteller inviterer til debatmøde om lobbyisme

Wed, 02 Dec 2009 14:13:49 +0100

Hvordan gør vi lobbyisme til en professionel og legitim disciplin i Danmark? Det er overskriften på et debatmøde, som Burson-Marsteller arbejder på at stable på benene i samarbejde med Altinget som mediepartner. Datoen for arrangementet er endnu ikke fastlagt, men hvis du vil have besked, når det er på plads, så send en mail til Katrine Eriksen med navn og nummer eller hold øje her på siden.

Send en mail til katrine.eriksen@bm.com.

Vi søger praktikanter til foråret 2010

Wed, 02 Dec 2009 14:14:39 +0100

Har du lyst til at prøve kræfter med virkeligheden, som den tager sig ud i et af verdens største kommunikationsbureauer? Så har du chancen nu, for Burson-Marsteller søger nye talenter, der har lyst til at prøve teorierne af i praksis.

Se jobopslaget her.

Følg BM Cph på Twitter

Wed, 02 Dec 2009 14:52:13 +0100

Følg BM Cph påTwitter

Burson-Marsteller i Danmark har fået en Twitter-profil, som du kan følge her.

Her vil vi opdatere med det nyeste inden for kommunikation, Public Affairs & Relations samt research og nyheder fra os selv og omverdenen.

Navnet på vores Twitter-profil er BM_Cph og findes her.

Burson-Marsteller offentliggør ny lobbysurvey

Wed, 02 Dec 2009 14:51:41 +0100

Politikere og embedsmænd er generelt positive over for lobbyisme, men de efterspørger mere professionalisme og åbenhed blandt lobbyisterne. Det viser en undersøgelse foretaget på tværs af 15 europæiske lande, som Burson-Marsteller offentliggør i dag. Undersøgelsen viser, at Public Affairs-disciplinen i hele Europa har brug for at blive professionaliseret – og det gælder også i Danmark. Her har landbruget de dygtigste lobbyister.

Når europæiske politikere og embedsmænd mødes med lobbyister, vil de have klar besked. De vil vide hvem og hvilke interesser, lobbyisten repræsenterer, og de forlanger relevant, neutral information, der er baseret på fakta og ikke på følelser. Det er det overordnede budskab i en ny kvalitativ undersøgelse foretaget af lobby- og PR-bureauet Burson-Marsteller blandt 500 politikere og embedsmænd, herunder mindst 30 i Danmark, på tværs af 15 europæiske lande.

Også i Danmark efterspørger politikere og embedsmænd mere åbenhed fra lobbyisternes side. 68 pct. af de adspurgte i Danmark nævner, at mangel på neutral information er et af de negative aspekter ved lobbyisme, mens 39 pct. mener, at der er mangel på åbenhed blandt lobbyisterne.

Og åbenheden er helt afgørende for en lobbyists mulighed for at få sine synspunkter med i den politiske proces. De adspurgte politikere og embedsmænd vurderer således åbenhed om hvem og hvilke interesser, lobbyisten repræsenterer til at være det absolut vigtigste, når de beslutter, om de overhovedet vil mødes med lobbyisten.

”Undersøgelsen viser, at både politikere og embedsmænd faktisk er meget åbne for at mødes med forskellige interessegrupper. Men de forlanger, at dem, de mødes med, ved, hvad de taler om og er åbne omkring deres egne interesser. Og der er noget, der tyder på, at mange lobbyister har en del at lære i den afdeling,” siger Kim Larsen, direktør hos Burson-Marsteller.

På spørgsmålet om hvilke typer af lobbyister respondenterne oplever som transparente, scorer fagforeninger, virksomheder, NGO’er, brancheforeninger og ambassader generelt højt, mens bl.a. konsulenter, advokater og tænketanke får en mere moderat vurdering.

Landbruget bedst

De danske politikere og embedsmænd vurderer, at det er landbruget, der er bedst til at få politisk indflydelse, mens energisektoren og medicinalindustrien kommer ind på hhv. anden- og tredjepladsen.

Hvad angår NGO’erne i Danmark, vurderer de adspurgte, at det er de forbrugerpolitiske, de energipolitiske og de kemikaliepolitiske NGO’er, der er bedst til at bedrive lobbyvirksomhed. Og hvor industriens typiske fodfejl er, at de er for aggressive, så gælder det for NGO’erne, at de er for følelsesladede og ikke baserer deres holdninger på fakta. Fælles for begge grupper er, at de ofte er for aggressive, og at de ikke har sat sig ordentligt ind i lovgivningsprocessen.

”Flere og flere virksomheder og organisationer har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at holde øje med og søge indflydelse på den politiske proces. Det skyldes blandt andet, at politikerne i stigende omfang føler behov for at lovgive sig ud af alting. Hvis man skal trænge igennem med sine synspunkter og få opbakning til sit synspunkt, er det derfor helt afgørende, at man lever op til politikere og embedsmænds høje krav om professionalisme. Og der er, viser undersøgelsen, lang vej igen,” siger Kim Larsen.

For yderligere information kontakt venligst:

Kim Larsen, Direktør
Burson-Marsteller
Tlf. 2887 0506
kim.larsen@bm.com

Fakta om undersøgelsen
- Undersøgelsen er foretaget af Penn, Schoen & Berland på vegne af Burson-Marsteller
- Undersøgelsen er foretaget i 15 europæiske lande
- Undersøgelsen inkluderer 500 respondenter på tværs af Europa
- Af dem er 30 embedsmænd og politikere adspurgt i Danmark
- Undersøgelsens interview er foretaget fra marts til juli 2009

Øvrige konklusioner fra undersøgelsen
- Den bedste lobbyisme fra NGO’er sker på området for forbrugerpolitik, fødevarer og drikkevarer samt kemikaliepolitik, og disse to områder er da også blandt de få undtagelser, hvor NGO’erne scorer højere end industrien
- En lobbyist er ifølge de adspurgte enten en brancheforening, en NGO, en virksomhed eller en Public Affairs-konsulent
- De adspurgte svarer alle, at de ser deres ansatte og kollegaer som en god kilde til den viden, de har brug for til at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Endda lidt mere end deres egen personlige research
- De adspurgte vurderer, at digitale medier generelt er en mere brugbar kilde til viden end de traditionelle medier. Men når det drejer sig om at finde viden om en specifik industri, scorer de nationale aviser alligevel højere end de digitale og elektroniske medier
- De adspurgte beslutningstagere foretrækker at modtage informationer på møder, i skriftligt briefing materiale og i telefonsamtaler, men også e-mails, konferencer eller workshops kan være gode. Middage, frokoster eller morgenmadsmøder er derimod ikke særligt populære
- Det er mindre vigtigt for de adspurgte, at personen, de mødes med, er dansker, selvom emnet er en sag med national interesse

Hele undersøgelsen kan læses i sin fulde form her.

Ja tak til lobbyister på Slotsholmen

Thu, 18 Mar 2010 11:43:23 +0100

Burson-Marstellers nye undersøgelse af lobbyisme viser, at de adspurgte i Danmark generelt har en positiv holdning til lobbyisme, og at de betragter lobbyisme som en aktivitet, der bidrager positivt og konstruktivt med ny viden til den politiske proces. Svarene i undersøgelsen tyder også på, at danske beslutningstagere generelt er meget åbne over for at mødes med lobbyister – men kun hvis lobbyisterne er åbne omkring de interesser, der ligger bagved henvendelsen, hvis henvendelsen har relevans, og hvis lobbyisten er velforberedt. Undersøgelsen fortæller også, at der er plads til forbedring i praksissen hos de danske lobbyister, og den fortæller hvilke industrier og NGO’er i Danmark, der er bedst til lobbyarbejdet.

Hvis man skal lade de danske respondenters udsagn stå til troende, tyder undersøgelsen ikke på, at beslutningstagerne i Danmark frygter, at folkestyret bliver overrendt af lobbyister. Tværtimod – så længe de kan finde ud af at opføre sig ordentligt. En god del af de adspurgte ser således lobbyisme som en konstruktiv del af beslutningsprocessen og som en god måde for udefrakommende fagfolk at dele deres faglige ekspertise med beslutningstagerne. Det er også meget få af de adspurgte, der mener, at lobbyisme er et brud på den demokratiske proces, eller at det er en aktivitet, som er forbeholdt eliten. Men det betyder ikke, at der ikke er plads til væsentlige forbedringer. Tværtimod svarer en meget stor del af de adspurgte, at det er et negativt aspekt af lobbyismen, at lobbyisternes input ikke er neutrale. På samme spørgsmål er der også en god del af de adspurgte, der svarer, at det er negativt, når lobbyister ikke er tilstrækkeligt transparente om hvilke interesser, der ligger bag deres henvendelse.

Ønsket om transparens går igen, når de adspurgte skal forklare, hvad der afgør, om de ønsker at tale med en lobbyist. Her svarer syv ud af ti, at det påvirker deres beslutning om at deltage i mødet, at lobbyisten er åben omkring, hvem han repræsenterer. Derudover er også det forhold, at emnet er relevant for vedkommendes arbejde vigtigt, ligesom det er vigtigt, at lobbyisten er velforberedt. Der er også noget, der tyder på, at det betaler sig for lobbyisterne at pleje netværket på Christiansborg, da det at de adspurgte kender lobbyisten på forhånd også for næsten halvdelens vedkommende er en af de faktorer, der kan give lyst til at deltage i mødet. Endelig mener en god del af de adspurgte – næsten dobbelt så mange som undersøgelsens gennemsnit – at de føler en forpligtelse til at tale med alle, der retter henvendelse til dem.

På spørgsmålet om hvilke typer af lobbyister respondenterne oplever som transparente, scorer fagforeninger, firmaer, NGO’er, brancheforeninger og ambassader generelt højt, mens bl.a. konsulenter, advokater og tænketanke får en mere moderat vurdering. Parallelt hermed er respondenternes vurdering af, hvem der bedriver den mest effektive lobbyisme. Her er svarmønsteret nærmest identisk. Ifølge undersøgelsen er der altså et sammenfald mellem, hvor transparente lobbyisterne er, og hvor effektivt deres arbejde på Slotsholmen er.

Det kan ikke konkluderes, at transparens giver effektivitet – men måske tyder sammenfaldet på, at der er en andel af de danske lobbyister, der ikke er tilstrækkeligt professionelle til både at sørge for, at de bagvedliggende interesser kommer frem i lyset, og at henvendelserne har den ønskede effekt.

Uanset om dette er et spørgsmål om professionalisme eller ej, så er det ifølge de adspurgte helt klart hvilken industri, der er dygtigst til lobbyarbejdet. Landbruget kommer ind på en klar førsteplads med energisektoren og medicinalindustrien på henholdsvis anden- og tredjepladsen. I forhold til undersøgelsens gennemsnit formår landbruget i Danmark at springe fra en samlet sjetteplads og ind foran de to generelle topscorere.

Hvad angår NGO’erne i Danmark, så vurderer de adspurgte, at de, der gør det bedst, er de forbrugerpolitiske, de energipolitiske og de kemikaliepolitiske NGO’er, der er bedst til at bedrive lobbyvirksomhed. Og hvor industriens typiske fodfejl er, at de er for aggressive, så gælder det for NGO’erne, at de er for følelsesladede og ikke baserer deres positioner på fakta. Fælles for begge grupper er, at de ofte er for aggressive, og at de ikke har sat sig ordentligt ind i lovgivningsprocessen.

Øvrige resultater fra undersøgelsen:

- Den bedste lobbyisme fra NGO’er sker på området for forbrugerpolitik, fødevarer og drikkevarer samt kemikaliepolitik, og disse to områder er da også blandt de få undtagelser, hvor NGO’erne scorer højere end industrien

- En lobbyist er ifølge de adspurgte enten en brancheforening, en NGO, en virksomhed eller en public affairs-konsulent

- De adspurgte svarer alle, at de ser deres ansatte og kollegaer som en god kilde til den viden, de har brug for til at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Endda lidt mere end deres egen personlige research

- De adspurgte vurderer, at digitale medier generelt er en mere brugbar kilde til viden end de traditionelle medier. Men når det drejer sig om at finde viden om en specifik industri, scorer de nationale aviser alligevel højere end de digitale og elektroniske medier

- De adspurgte beslutningstagere foretrækker at modtage informationer på møder, i skriftligt briefing materiale og i telefonsamtaler, men også e-mails, konferencer eller workshops kan være gode. Middage, frokoster eller morgenmadsmøder er derimod ikke særligt populære

- Det er mindre vigtigt for de adspurgte, at personen, de mødes med, er dansker, selvom emnet er en sag med national interesse

BRIEFING BONUS:

Hele undersøgelsen kan læses i sin fulde form her.

Hvis du vil høre mere om public affairs-indsatser, kan du kontakte direktør Kim Larsen, tlf. 2887 0506 eller kim.larsen@bm.com.

Landbruget bedst til lobby

Thu, 18 Mar 2010 11:44:19 +0100

Landbruget har de dygtigste lobbyister. Det viser en ny stor lobbyundersøgelse, som Burson-Marsteller har foretaget på tværs af 15 europæiske lande. De danske politikere og embedsmænd, som er adspurgt i undersøgelsen, giver nemlig landsbrugets lobbyister topkarakterer.

Når danske politikere og embedsmænd skal vurdere hvilken sektor, de mener, er bedst til at få gennemslag for deres synspunkter i den politiske proces, er der ingen tvivl. Landbruget i Danmark scorer topkarakterer i en ny undersøgelse, som Burson-Marsteller har foretaget på tværs af 15 europæiske lande, hvor mere end 500 politikere og embedsmænds holdninger til og erfaring med lobbyister er blevet undersøgt. Blandt de adspurgte i Danmark får landbruget 8 ud af 10 mulige og opfattes således som mere effektive end lobbyisterne inden for energibranchen, som ligger på en anden plads, og sundheds- og medicinalbranchen, der vurderes til at være de tredjedygtigste i Danmark.

Undersøgelsen viser dog også, at der er stor forskel på opfattelsen af de forskellige brancher, alt efter hvor i Europa man befinder sig. På europæisk plan ligger landbruget på en sjette plads, mens det er energibranchen, der vurderes som de dygtigste af de europæiske politikere og embedsmænd.

Fagbevægelsen mest transparent

Det er til gengæld fagbevægelsen, der scorer flest point, når de adspurgte skal svare på, i hvor høj grad de ved, hvem lobbyisten egentlig repræsenterer. Her vurderes fagbevægelsen nemlig sammen med virksomheder, NGO’er og brancheorganisationerne til at være mest transparente i deres lobbyvirksomhed.

Og netop transparens er særligt vigtigt som lobbyist, viser undersøgelsen. De adspurgte politikere og embedsmænd vurderer nemlig transparens til at være det vigtigste kriterium for overhovedet at tale med en lobbyist.

BRIEFING BONUS:

- Undersøgelsen er foretaget af Penn, Schoen & Berland på vegne af Burson-Marsteller

- Undersøgelsen er foretaget i 15 europæiske lande

- Undersøgelsen inkluderer 500 respondenter på tværs af Europa

- Af dem er 30 embedsmænd og politikere adspurgt i Danmark

- Undersøgelsens interview er foretaget fra marts til juli 2009

Hele undersøgelsen kan læses i sin fulde form her.

Hvis du vil høre mere om public affairs-indsatser, kan du kontakte direktør Kim Larsen, tlf. 2887 0506 eller kim.larsen@bm.com.

12 tips til effektiv lobbyvirksomhed

Thu, 18 Mar 2010 11:45:25 +0100

Burson-Marsteller har i forbindelse med lanceringen af lobbysurveyen udarbejdet 12 tips for effektiv lobbyisme:

1. Vær transparent omkring dine interesser

2. Vær en del af den politiske proces

3. Forstå lovgivningsprocessen og teknikaliteterne i lovgivningen

4. Tænk politisk

5. Byg argumenterne op med fakta og viden

6. Identificer jeres ultimative publikum og sæt realistiske mål

7. Ret opmærksomheden mod de vigtigste beslutningstagere og interessenter på det rigtige tidspunkt

8. Søg efter alliererede og samarbejd i koalitioner, når det er muligt

9. Brug alle relevante kommunikationskanaler

10. Anerkend og respekter Europas forskellige sprog og kulturer

11. Husk at du ikke altid vil få 100 pct. af det, du ønsker

12. Vær kreativ og uforglemmelig fra start til slut – briefing materialer og begivenheder som drager opmærksomheden mod jeres budskaber øger chancerne for succes.

BRIEFING BONUS:

- Undersøgelsen er foretaget af Penn, Schoen & Berland på vegne af Burson-Marsteller

- Undersøgelsen er foretaget i 15 europæiske lande

- Undersøgelsen inkluderer 500 respondenter på tværs af Europa

- Af dem er 30 embedsmænd og politikere adspurgt i Danmark

- Undersøgelsens interview er foretaget fra marts til juli 2009

Hele undersøgelsen kan læses i sin fulde form her.

Hvis du vil høre mere om public affairs-indsatser, kan du kontakte direktør Kim Larsen, tlf. 2887 0506 eller kim.larsen@bm.com.

Nyt nyhedsbrev

Wed, 02 Dec 2009 14:01:37 +0100

Burson-Marstellers nyhedsbrev, bm:briefing, er netop udkommet. I dette nummer kan du blandt andet læse casen om Kromann Reumerts nytænkende medarbejderrekruttering, om hvordan man agerer som leder midt i en forandringstid og så kan du blive klog på public affairs.

Læs hele nyhedsbrevet her.

Tilmeld dig her, hvis du fremover ønsker nyhedsbrevet i din indbakke.

Lobbyistens 'Takt & Tone'

Thu, 18 Mar 2010 11:36:24 +0100

Danske virksomheder oplever i stigende grad, at deres forretningsmuligheder indskrænkes af politisk regulering. Derfor er det helt naturligt, at stadig flere virksomheder bliver opmærksomme på værdien af gode relationer til det politiske miljø. Men mange tøver med at kaste sig ind i kampen, fordi de er usikre på, hvordan det skal gribes an eller også overtræder de nogle uskrevne regler og gør skade på vigtige relationer.

Relationerne til politikerne er vigtige af flere årsager, bl.a. for at vide, hvad der er på vej og for at sikre, at virksomhedens interesser bliver taget med i beslutningstagernes overvejelser. Selvom mange danske virksomheder allerede lever op til de fire basale forudsætninger for et succesfuldt lobbyprogram, er der alligevel mange, der vægrer sig ved at løfte røret og skabe kontakten.

Adgangen til politikerne fremstilles da også ofte som noget, der kræver et vidtforgrenet netværk af personlige forbindelser på Slotsholmen, der enten stammer fra tidligere job eller i det mindste en længere karriere i en politisk ungdomsorganisation. Og selvom begge dele kan være en fordel, så kommer man også langt med professionalisme, politisk forståelse, kendskab til substansen og almindelig god opførsel. Vi giver her vores bud på en række tommelfingerregler for, hvordan man opbygger og vedligeholder den gode kontakt til politikerne, der er afgørende for et succesfuldt public affairs-program:

Se fremad og vent ikke med at ringe, til du har et akut behov. Byg i stedet relationerne op i ’fredstid’ og stå til rådighed med relevante data eller cases, der giver indblik i jeres konkrete virkelighed og udfordringer.

Lyt mere, end du taler. Alle dine interessenter har deres egne dagsordener, og det er din evne til at hjælpe dem til at nå deres mål, der i sidste ende vil afgøre, om du kan få dem til at gøre det samme for dig.

Vær ydmyg og høflig. Selvom der også er ”noget i det for dem”, er det stadigvæk dig, der har behovet, og som har brug for deres hjælp.

Overhold protokollen og fornem de uskrevne regler. Spørg dig frem, hvis du er i tvivl – og vær altid hellere lidt for formel end lidt for uformel.

Hold fokus på at opbygge og pleje relationerne – også selvom det kortsigtede mål skulle friste dig til at hugge en hæl og klippe en tå til skade for en eller flere af dine politiske kontakter. Hvis intet andet hjælper, så husk på, at politikere også er kollegaer, der ofte taler sammen på tværs af partierne, bl.a. om lobbyister.

Det er næsten bedre at overinformere end at underinformere. Mange aftaler bliver ændret i sidste øjeblik, oftest på bekostning af dem der ikke holder sig til, så det er vigtigt, at du følger op med løbende opdateringer og ny information. Men der skal være en anledning – ellers bliver det hurtigt irriterende – og det skal være kortfattet og klart – ellers bliver det ikke læst.

Sig det, som det er. Politikere er vant til denne slags henvendelser, og der er ingen grund til at være genert og pakke budskabet ind. Den slags er i øvrigt også spild af tid.

Vær 100 pct. åben om, hvem du repræsenterer. Alle har krav på at vide, hvem de taler med, og hvilke interesser der ligger bag. Det skader din troværdighed og din sag, hvis ikke engang du selv tør stå ved de argumenter, du præsenterer.

Vær fleksibel og klar til at gribe de gode muligheder, der opstår.

Hav tålmodighed med relationerne. Hvis det går for stærkt for dit ”mål”, skubber du dem fra dig.

Lav kun løfter, som du ved, du kan overholde.

Antag ikke, at der er fortrolighed. Tænk som udgangspunkt, at alle de informationer, du udleverer, vil blive offentligt tilgængelige. Hvis der skal mere til end det, kræver det både gensidig tillid og fælles dagsordener.

Tænk politisk. Vær opmærksom på de mulige kompromiser og husk at den, der skriver det første udkast, har større magt over det endelige produkt end den, der skriver det rent. Og sæt dig ind i, hvad den enkelte politiker interesserer sig for, så du ved, hvor I skal lede efter det fælles fodslag.

Lær processen at kende. Sæt dig ind i, hvordan lovgivningsprocessen fungerer og prioriter dine ressourcer, der hvor din henvendelse er i stand til at føre til reelle forandringer.

LYV ALDRIG. NOGENSINDE. Heller ikke bare en lille smule. Og hvis der er noget, du ikke ved, skal du ikke være bleg for at sige det, som det er. Det er under alle omstændigheder en god lejlighed til at følge op.

Ovenstående er gengivet fra en artikel fra Børsens Ledelseshåndbøger. Artiklen er skrevet af Peter Andreas Münster, der er seniorrådgiver hos Burson-Marsteller i København.

BRIEFING BONUS:

Den 12. oktober offentliggør Burson-Marsteller en undersøgelse af lobbyisme i EU, der bygger på 500 interviews med embedsmænd og parlamentarikere fra hele Europa. Find den her eller læs nogle af vores øvrige rapporter og baggrundspapirer her.

Tidligere medarbejdere rekrutterer nye

Thu, 18 Mar 2010 11:37:42 +0100

Fremtidens rekruttering foregår gennem netværk. I nogle brancher besættes næsten alle job gennem netværk – det viser erfaring fra udlandet, og trenden ses også i Danmark. Rekruttering kan også foregå mellem tidligere medarbejdere. Advokatvirksomheden Kromann Reumert er et eksempel på en virksomhed med et stærkt netværk af tidligere medarbejdere og ambassadører.

Advokatvirksomheden Kromann Reumert er gået netværksvejen, når det gælder rekruttering. Lige nu er Kromann Reumert i fuld gang med at implementere et netværk/klub med forskellige tilbud blandt de studerende – for den vej igennem at knytte de studerende til sig. Virksomheden er et godt eksempel på en dansk virksomhed med en klar netværksstrategi – både blandt potentielle medarbejdere men også tidligere.

Netværksrekruttering er vejen frem

Netværksrekruttering er allerede særdeles udbredt. I nogle brancher besættes næsten alle job gennem netværk. I en undersøgelse lavet af Lederne svarer godt halvdelen af de 1.210 adspurgte ledere, at de altid eller ofte bruger lederes eller medarbejderes netværk, når de søger nye medarbejdere.

Og en undersøgelse fra Jobvite viser, at op mod 75 pct. af alle job i USA besættes gennem netværket, og at næsten 55 pct. af de adspurgte virksomheder udbetaler en bonus til ansatte, der skaffer en ny medarbejder til virksomheden.

Selv i det offentlige er netværk ved at udvikle sig til en meget effektiv kommunikationskanal. I 2008 gennemførte Burson-Marsteller en undersøgelse for Region Syddanmark blandt flere end 4.000 medarbejdere. Her svarede hele 46 pct. af de adspurgte, at de havde fundet deres job gennem netværket.

Et stærkt juristnetværk

Kromann Reumert, som er Danmarks største advokathus, vokser. Virksomheden har pt. 320 jurister og har brug for løbende at rekruttere nye jurister – primært blandt de jurastuderende men også blandt de erfarne og uddannede jurister/advokater. Der bliver ansat ca. 50 nye jurister om året.

Der er stor konkurrence om at få fat i de dygtige jurister. Når de sammenlignelige parametre som løn, medarbejderforhold osv. er i orden, så kommer mere udefinerbare parametre som fx omdømme og mavefornemmelse til at afgøre den jobsøgendes valg af arbejdsplads. Her er det rigtig vigtigt, hvad man hører om virksomheden blandt nuværende og tidligere medarbejdere.

Sammen udviklede Burson-Marsteller og Kromann Reumert et employer branding koncept og en rekrutteringsstrategi for Kromann Reumert. Forud gik et omfattende analysearbejde, der blandt andet bestod af en omdømmeanalyse og interviews med jurastuderende og erhvervsjurister osv. På baggrund af analyserne anbefalede Burson-Marsteller Kromann Reumert til at gå netværksvejen.

Derfor har Kromann Reumert startet en klub for jurastuderende.

- Vi vil gerne skabe en relation til de jurastuderende. Derfor inviterer vi dem til forskellige arrangementer både faglige og sociale. Vi sender dem nyhedsbreve, information om hvad der sker hos os, og invitationer til at deltage i forskellige cases, så de lærer os at kende. Målet er, at vi får et stærkt rekrutteringsnetværk, og den klare fordel er, at vi kender dem, og de studerende kender os og har et realistisk billede af vores virksomhed. Det, tror vi, er langt mere effektivt end den traditionelle markedsføring, udtaler direktør Sille Stener, Corporate Strategy & Branding, Kromann Reumert.

Kromann Reumert er en virksomhed med en meget stærk virksomhedskultur. Mange fandt deres sociale netværk blandt kollegerne hos Kromann Reumert. Og mange taler med stor glæde om deres Kromann Reumert tid på samme måde, som soldaterkammerater taler om deres soldatertid.

Kromann Reumert oprettede for et år siden en alumniklub for deres tidligere medarbejdere, som nu er ansat i andre virksomheder – også hos konkurrenterne. Der var stor tilslutning til alumniklubben, som har mere end 220 medlemmer ud af en database på godt 400 potentielle medlemmer.

- Med alumni-klubben vil vi skabe et forum for vores tidligere medarbejdere, hvor de kan møde gamle kolleger. Som virksomhed vil vi gerne fastholde de gode relationer til vores tidligere medarbejdere, for de er ofte vores bedste ambassadører. Vi vil gerne opdatere dem på, hvad der sker i virksomheden og orientere om nye trends og forretningsområder. Men det går to veje, for vi også interesseret i at høre om, hvad der rører sig på markedet, fortæller Sille Stener.

Alumni-netværket afholder forskellige arrangementer af både faglig og social karakter. Kromann Reumert udgiver også et alumnimagasin, hvor man både kan læse om tidligere kolleger, blive opdateret på, hvad der sker hos Kromann Reumert, høre om nye trends, læse om kolleger, der valgte at gå en anden vej osv.

Netværksrekrutteringens fremmarch betyder, at medarbejdernes rolle som ambassadører og kommunikatører af virksomhedens employer brand ikke kan undervurderes. I fremtiden vil medarbejderne være virksomhedernes vigtigste rekrutterings- og kommunikationskanal.

Boomerang hires

Netværksrekruttering kan også foregå gennem virksomhedens tidligere medarbejdere. Virksomheder har ladet sig inspirere af universiteternes og læreanstalternes alumniforeninger. ”Alumnerne” har et særligt fællesskab, og det tager de med sig over i et netværk, hvor man pludselig får adgang til masser af kontakter.

Alumniforeninger er også en direkte kilde til at finde nye medarbejdere. Det bliver stadig mere almindeligt at ansætte tidligere medarbejdere, som har været nogle år væk fra virksomheden. Disse såkaldte ’boomerang hires’ er særligt attraktive, fordi de hurtigt finder sig til rette i deres ’nye’, gamle job.

Boomerang hires er en ny trend, men det er mere almindeligt, end de fleste forestiller sig. Ifølge Universum er mere end hver fjerde af arbejdsstyrken i Storbritannien vendt tilbage til en tidligere arbejdsgiver. Samtidig viser undersøgelser, at boomerang hires bliver dobbelt så lang tid i stillingen som andre ansatte.

I USA har computer giganten Hewlett-Packard programmer, der går direkte efter at rekruttere tidligere medarbejdere. Ifølge SF State University udgør boomerang hires i dag 12 pct. af Hewlett-Packards samlede arbejdsstyrke i USA.

Selvom netværk er en særdeles vigtig rekrutteringskanal, har ganske få danske virksomheder i dag en aktiv strategi for at få medarbejderne til at finde nye kolleger i deres netværk. I en undersøgelse lavet af Forrester Network brugte de adspurgte virksomheder således kun sølle 5 pct. af deres samlede rekrutteringsbudget til netværksrekruttering.

BRIEFING BONUS:

Du kan læse mere om netværksrekruttering i Børsens Ledelseshåndbog Corporate Communication, hvor redaktør og direktør Bo Øksnebjerg, Burson-Marsteller har skrevet om netværksrekruttering.

Læs mere om Kromann Reumert på deres hjemmeside.

Har I en fanside?

Thu, 18 Mar 2010 11:40:09 +0100

Facebook rundede i september 300 mio. brugere, og alene fra juli til september voksede det sociale netværk med 50 mio. nye brugere – et klart bevis på, at Facebook vil være en del af vores online fremtid lang tid endnu. Flere og flere forretninger har derfor fået øjnene op for et marked, som målt på befolkning er på størrelse med USA, men hvad med din virksomhed – er den der? Og hvis den ikke allerede er, kan der være en overhængende fare for, at I kommer bagud! Antallet af fansider på Facebook er nemlig støt stigende, og flere og flere virksomheder og organisationer har allerede etableret sig på det populære site. Hvad er status for nogle af de virksomheder og brands, som er i gang? Læs her hvorfor en fanside på Facebook kan have en værdi for jeres virksomhed eller organisation.

På størrelse med USA

Facebooks popularitet er støt stigende, og tendensen ser ud til at fortsætte lang tid endnu. I løbet af det sidste år er antallet af profiler nemlig eksploderet fra godt 100 mio. til flere end 300 mio., og alene i Danmark har den seneste opgørelse fra FDIM opgjort antallet af unikke Facebook-besøg til 2.446.000, hvilket svarer til, at 65 pct. af alle danskere over 15 år er online.

De seneste tal fra Facebook verden rundt ser sådan ud:

- Facebook har i dag flere end 300 mio. brugere

- Den hurtigst voksende brugergruppe er personer på 35 år eller ældre

- 50 pct. af alle aktive brugere logger på Facebook hver dag

- Mere end 6 mia. minutter bruges dagligt på Facebook

- 10 mio. brugere bliver fan af en ny side hver eneste dag

- 2 mia. stykker indhold (blogindlæg, link, noter, fotos, nyheder, etc.) bliver delt hver eneste uge (ifl. Facebook)

At Facebook er populært, har virksomheder og organisationer selvfølgelig også opdaget – ikke mindst hjulpet af den massive medieomtale af sociale medier. Alene i Danmark har Facebook i de sidste 30 dage været omtalt i de danske medier i ikke færre end i 2.551 artikler.

Mest interessant for virksomhederne er, at de flere end 300 mio. profiler selvfølgelig også er forbrugere, og en officiel Facebook-fanside er en virksomheds mulighed for at synliggøre sig selv over for en Facebook-forbrugerskare, der er på størrelse med USA's befolkning. Nogle virksomheder administrerer endda flere produktspecifikke fansider, og sammen med uofficielle fansider oprettet af dedikerede forbrugere har virksomheder som f.eks. Apple, Nike og Coca-Cola en massiv tilstedeværelse på Facebook.

Hvorfor oprette en fanside?

En officiel fanside, som administreres af den enkelte virksomhed selv (og ikke fanatiske forbrugere), er blevet et meget attraktivt værktøj til at kommunikere direkte til forbrugeren, fordi man herigennem kan vinde forbrugernes tillid og tiltrække forbrugerens online tilstedeværelse – noget som kan facilitere involvering og loyalitet blandt både eksisterende og kommende kunder.

Tre af fansidens vigtigste funktioner er lette at få øje på:

Fansiderne giver forbrugerne mulighed for at erklære deres loyalitet eller i det mindste angive deres præference for en virksomhed, en organisation, et brand eller produkt og finde ligesindede.

Når en forbruger bliver fan af en side, opstår en treleddet interaktion mellem virksomheden, forbrugeren og forbrugerens netværk. Denne proces vil som et minimum føre til flere kontaktflader mellem forbruger og virksomhed samt udbrede kendskabet til brandet gennem forbrugerens ’venner’.

Fansiden er en direkte kanal for distribution af nyheder og andet informativt materiale om virksomheden og dens produkter. Sammen med oprettelsen af begivenheder (events) kan det i høj grad sprede kendskabet til virksomhedsprofilen, fordi enhver handling foretaget af profilens fans, generer beskeder til alle i fansenes netværk.

Dertil giver Facebook forbrugeren mulighed for at vise sin tilkendelse samt kommentere på indlæg og nyheder, hvilket er to af de funktioner, som skal knytte tættere bånd mellem virksomhed og forbruger – hvis man altså har ressourcer og lyst til at deltage i samtalen.

Hvordan måles en fansides popularitet?

Hvad der er rigtigt og forkert, afhænger naturligvis af den enkelte virksomheds Facebook-strategi, og vi vil ikke gøre os til dommere for, hvad der er en god eller dårlig Facebook-fanside, men som med alle andre discipliner bør man på den ene eller anden måde måle effekten af sin indsats. Det mest simple målepunkt er antallet af fans, men hvis man tilføjer et par enkelte parametre, kan man få et simpelt mål for fansenes engagement. Engagementet kan være en måde at tage temperaturen på og se, om ens nyheder bliver læst – altså med andre ord: Er din side relevant og bliver dine fans involveret?

I nedenstående tabel har vi lavet en minianalyse på en række globale mobiltelefonbrands. Her ser vi, at Nokia helt klart har flest fans og er gode til at involvere sine fans med mange ’likes’ og kommentarer pr. indlæg. Sony Ericsson har ca. halvt så mange fans som Nokia, men har til gengæld næsten 10 gange færre ’likes’ og kommentarer i gennemsnit pr. indlæg, hvilket kunne tyde på, at indlæggene opfattes som mindre relevante og knap så involverende som hos Nokia. HTC, som ikke har særligt mange fans, har til gengæld forstået at skabe en fornuftig hype hos de ’få’ fans, som følger virksomheden. Det beregnede engagement er et korrelat for dette. Analysen kunne sagtens udvides med antallet af rene virksomhedsindlæg og brugergenerede indlæg pr. uge/måned.

Fanside Antal fans Likes Kommentarer Engagement

Nokia 676.176 2026,4 317,2 3,47

Sony Ericsson 361.933 217,4 53,4 0,75

HTC 8.831 50 19,2 7,84

Antal ’likes’ og kommentarer er gennemsnittet for de fem nyeste indlæg pr. 21. september 2009.

Hvis du har behov for at få lagt din sociale mediestrategi og finde ud af, om det er Facebook, Twitter eller blogs, der passer jer bedst og genererer mest værdi for jer, så kontakt Mikkel Andersen på mikkel.andersen@bm.com eller på tlf. 2222 0707. SAP er en af de virksomheder, som succesfuldt anvender de sociale medier – se mere her.

BRIEFING BONUS:

Læs mere om Burson-Marstellers digitale kompetencer her, hvor du også kan læse om spændende cases og interessante blogs fra BM’s globale digitale team.

Mysteriet om den forsvundne CEO

Thu, 18 Mar 2010 11:41:24 +0100

Talrige virksomheder hyrer dynamiske ”Powerpoint CEOs”, der rejser land og rige rundt for at sætte fut i organisationerne. Som regel kommer deres visioner fantastisk fra start. Men så går gassen af ballonen, fordi cheferne allerede er på vej videre mod nye mål – og organisationen står alene tilbage.

Af Bo Øksnebjerg, Direktør

Der bliver ledt i hjørnerne og søgt i alle afkroge i de fleste danske virksomheder og organisationer. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse, som undertegnede og en række gode kolleger lavede i et dusin danske organisationer for nyligt. Og det er topchefen, som medarbejderne er på kig efter. Han er nemlig pist væk.

Undersøgelsen gik i al sin rørende enkelhed ud på at finde ud af, hvordan det går med de allerstørste forandringsprojekter i virksomhederne. Altså dem, der virkelig betyder noget for organisationens fremtid og mulighederne for at klare sig i et finanskriseramt marked. Ny strategi, introduktion af LEAN management eller nye kundestyringssystemer. Den slags.

Vi gik helt i dybden med ni projekter, hvor vi talte med høj og lav – fra topchefen selv til yderste mand i yderste led. Og fælles for alle ni projekter var, at de var gået galt. Organisationerne var fulde af gode intentioner. Men resultaterne var udeblevet.

Symptomerne på problemet var ret synlige. Alle var en lille smule forvirrede. Ikke, at medarbejderne ikke havde fanget pointerne. Faktisk kunne de fleste – især mellemledere – svare på, hvad kernen var i de nye tiltag. Men ingen gjorde rigtig noget. Og så dør tingene jo langsomt ud.

Men hvorfor så denne stilstand? Jo, folk var i tvivl om, hvorvidt topchefen og hans håndgange mænd nu også mente det helt alvorligt. For den eneste opbakning, de havde fået, var et kort besøg, hvor topchefen kom forbi og viste en masse powerpoint-slides suppleret med en sang og en dans. Men lige så snart han var fløjet videre til næste destination på sit roadshow, var alt ved det gamle. Ingen yderligere opbakning, ingen opfølgning og ingen synlig CEO.

Og for at gøre ondt værre gik der sjældent længe, før CEOen kom på besøg igen – denne gang med et nyt projekt, der var ’det vigtigste i verden’. Og det måtte jo i sagens natur betyde, at det andet ikke kunne være så vigtigt endda. Og så er det jo nemt at lægge skidtet i graven. Især, fordi folk end ikke var begyndt at implementere noget endnu.

Powerpoint CEOs

Jeg har døbt fænomenet ’powerpoint CEOs’. Altså den slags topchefer, der kan få salen helt op at koge, når de står foran et veloplagt publikum. Men som lige så hurtigt ’går kold’ på projekterne, når de kommer tilbage til førerbunkeren igen, fordi ’nu er den jo klaret’. Og, som i deres iver efter at revolutionere deres forretninger straks kaster sig over næste problem med tilhørende projekt i rækken. Vel at mærke uden at tænke over om det første projekt er landet i organisationen og er blevet implementeret i alle rutiner og procedurer – og dermed er implementeret helt ud i yderste led.

Erfaringen viser, at medarbejderne i selv højviden organisationer ikke magter at fokusere på mere end tre overordnede mål ad gangen. Fylder man mere på fra toppen, falder der bare noget andet fra i bunden. Powerpoint CEOens iver efter resultater stopper derfor faktisk processerne. Meget bliver sat i gang – men intet fuldendt.

Dermed bliver de dynamiske og karismatiske powerpoint CEOs deres egen største fjende. For den selvsamme fremdrift, der skal få organisationerne op i gear, er ofte også kilden til toplederens trang til hele tiden at se fremad og igangsætte nye projekter, inden de første projekter er kommet i hus.

Projekterne skal vælges med omhu

Topchefens udelte opmærksomhed er således den første dominobrik, der skal få alle de andre til at falde. For først når den øverste ledelse lægger tryk på underdirektørerne og funktionscheferne, som er det næste led i kæden, sker der noget. Underdirektørerne er dem, som har flest mål at styre efter og er mest strategiske, når det handler om at forvalte ressourcerne i organisationen. Og det er dem, som sætter målene op for mellemlederne, der virkelig får tingene til at ske.

Derfor må virksomhedernes energifyldte direktioner lære at vælge deres vigtige projekter med omhu, så der ikke bliver sat så mange i gang. Og så bruge deres energi på at tage mellemlederne i hånden, indtil alle har fanget fidusen. En ost tager den tid, en ost skal tage, som de siger i mejeribranchen.

Det går langsomt, ja. Men det virker. Og så har det den forbløffende effekt, at mellemlederne genvinder tilliden til deres ledelser, og at organisationen langsomt – men sikkert – bliver stadig mere forandringsparat. Så bliver det endnu nemmere at implementere en vigtig forandring næste gang. Og forvirringen forsvinder, fordi organisationerne har fundet deres forsvundne topleder igen.

Valgkampsinspiration

Thu, 18 Mar 2010 11:42:04 +0100

De seneste uger har været præget af valgkampe i to lande meget tæt på os, nemlig Norge og Tyskland. Resultatet var rent politisk i hver sin ende af spektret, men rent valgkampsmæssigt var der også forskellige mønstre at finde. I valgkampe opstår ofte nye kampagneteknikker og former for kommunikation, og det er derfor for alle andre, som har med kommunikation at gøre, interessant at følge sådanne valgkampe.

Hos Burson-Marsteller har vi også kigget nærmere på de to valgkampe og hvis du har lyst til at kigge nærmere på valgenes resultater, kan du her læse vores lokale kollegers analyser af Norges og Tysklands valgkampe.

Fortune 100 foretrækker Twitter

Thu, 08 Apr 2010 13:24:17 +0200

En ny undersøgelse fra Burson-Marsteller viser, at Twitter nu er det foretrukne sociale medie blandt de 100 største virksomheder i USA. 54 pct. bruger aktivt Twitter i deres kommunikation, mens kun knap 30 pct. bruger Facebook.

Twitter har nu taget førertrøjen som det foretrukne sociale medie blandt USA's største virksomheder. Det viser en ny undersøgelse, som Burson-Marsteller og Proof Digital Media har foretaget blandt USA’s 100 største virksomheder – de såkaldte Fortune 100. Dermed overhaler Twitter brugen af både traditionelle blogs og Facebook.

Undersøgelsen slår fast, at selvom Twitter er den nyeste af de tre typer af sociale medieplatforme, så bruger hele 54 pct. af virksomhederne Twitter, mens 32 pct. bruger blogs, og kun 29 pct. bruger Facebook. Undersøgelsen viser også, at 76 pct. af de virksomheder, som kun bruger et af de tre sociale medier, vælger Twitter frem for enten blogs eller Facebook. Undersøgelsen understreger dermed, at Twitter mere og mere vinder indpas i virksomhedernes eksterne kommunikation, og at Twitters øgede popularitet blandt almindelige brugere afspejles i de største virksomheders brug af tjenesten.

Selvom undersøgelsen er foretaget i USA, hvor Twitter generelt er mere udbredt end i Danmark, så illustrerer undersøgelsens resultater, at de amerikanske virksomheder i stigende grad har opdaget fordelene ved at anvende de sociale medier til mere direkte dialog med kunderne. I de kommende år vil flere virksomheder formentlig bevæge sig i samme retning, også i Danmark.

Undersøgelsen viser samtidig, at 94 pct. af de virksomheder, som bruger Twitter, anvender mediet til at bringe produktnyheder og anden virksomhedsinformation videre til brugere, mens 67 pct. af dem også bruger det som et led i deres kundeservice.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

BRIEFING BONUS:

Læs også her om, hvordan Dell gjorde god forretning ud af Twitter.

Hvis du er interesseret i at vide, hvilke sociale medier der er mest populære per land verden rundt, kan du se verdenskortet ved at klikke her.

Hvis du vil vide mere om, hvordan I kan bruge Twitter aktivt i jeres kommunikation, kan du kontakte Mikkel Andersen på mikkel.andersen@bm.com eller på tlf. 22 22 07 07.

Burson-Marsteller: Fortune 100 foretrækker Twitter

Wed, 16 Sep 2009 11:39:51 +0200

En ny undersøgelse fra Burson-Marsteller viser, at Twitter nu er det foretrukne sociale medie blandt de 100 største virksomheder i USA. 54 % af dem bruger således aktivt Twitter i deres kommunikation, mens kun knap 30 % bruger Facebook.

København, 18. august 2009 - Twitter har nu taget førertrøjen som det foretrukne sociale medie blandt USA's største virksomheder. Det viser en ny undersøgelse, som Burson-Marsteller og Proof Digital Media har foretaget blandt USA's 100 største virksomheder - de såkaldte Fortune 100. Dermed overhaler Twitter brugen af både traditionelle blogs og Facebook.

Undersøgelsen slår fast, at selvom Twitter er den nyeste af de tre typer af sociale medieplatforme, så bruger hele 54 % af virksomhederne Twitter, mens 32 % bruger blogs, og kun 29 % bruger Facebook. Undersøgelsen viser også, at 76 % af de virksomheder, som kun bruger et af de tre sociale medier, vælger Twitter frem for enten blogs eller Facebook. Undersøgelsen understreger dermed, at Twitter mere og mere vinder indpas i virksomhedernes eksterne kommunikation, og at Twitters øgede popularitet blandt almindelig brugere afspejles i de største virksomheders brug af tjenesten.

"Selvom undersøgelsen er foretaget i USA, hvor Twitter generelt er mere udbredt end i Danmark, så illustrerer undersøgelsens resultater under alle omstændigheder, at de amerikanske virksomheder i stigende grad har opdaget fordelene ved at anvende de sociale medier til mere direkte dialog med kunderne. Twitter eller ej, så vil vi helt sikkert se flere virksomheder bevæge sig i samme retning i de kommende år - også i Danmark," siger Kim Larsen, direktør i Burson-Marsteller.

Undersøgelsen viser samtidig, at 94 % af de virksomheder, som bruger Twitter, anvender mediet til at bringe produktnyheder og anden virksomhedsinformation videre til brugere, mens 67 % af dem også bruger det som et led i deres kundeservice.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

For mere information kontakt venligst:

Kim Larsen
Burson-Marsteller Danmark
Telefon: 28 87 05 06
Kim.larsen@bm.com

Burson-Marsteller udvider til Baltikum

Thu, 19 Nov 2009 23:05:01 +0100

Burson-Marsteller indgår partnerskab med tre førende kommunikationsbureauer i Estland, Letland og Litauen og cementerer dermed sin position som det bureau med den stærkeste tilstedeværelse i hele regionen.

København, 12. august 2009 - Det globale PR- og kommunikationsbureau Burson-Marsteller har indgået et strategisk samarbejde med tre af de førende PR-bureauer i de baltiske lande; BVRG i Litauen, Hamburg & Partners i Estland og Mediju tilts i Letland. Udvidelsen er et vigtigt skridt i Burson-Marstellers bestræbelser på at cementere sin position som et af verdens førende kommunikationsbureauer, der kan tilbyde kompetent og lokalt forankret rådgivning over hele verden.

Maria Sennels, administrerende direktør hos Burson-Marsteller i Danmark, peger på, at flere og flere virksomheder betragter Norden og Baltikum som en region og derfor forventer at kunne få rådgivning på tværs af grænserne uden at skulle have forskellige samarbejdspartnere. Hun er derfor ikke i tvivl om, at det både vil gavne eksisterende kunder og tiltrække nye kunder.

"Aftalen med de tre nye partnere er en væsentlig tilføjelse til Burson-Marstellers i forvejen stærke tilstedeværelse i EMEA- regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika). Med den stærke vækst, de baltiske markeder oplever, er jeg ikke i tvivl om, at flere og flere virksomheder vil få interesse i de lande og dermed også vil have brug for rådgivning af international standard, men med stærk lokal indsigt," siger hun.

De tre bureauer, som der er indgået samarbejder med, har alle bred erfaring inden for PR og strategisk kommunikation og er veletablerede inden for branchen. Samtidig er de i stand til at yde de samme forskelligartede ydelser inden for blandt andet medierelationer, public affairs og strategisk virksomhedskommunikation som Burson-Marstellers øvrige kontorer, og det har været en væsentlig faktor for partnerskabsaftalerne.

Burson-Marsteller har igennem de seneste år styrket sin position i EMEA-regionen, herunder i Afrika og i Mellemøsten, hvor bureauet har 11 kontorer. I alt har Burson-Marsteller 132 kontorer fordelt på 85 lande rundt om i verden.

For yderligere information kontakt venligst:

Maria Sennels
CEO Burson-Marsteller Danmark
Telefon: 2146 0077
maria.sennels@bm.com

Vi søger ny seniorrådgiver til Public Affairs / Public Relations

Wed, 02 Dec 2009 13:47:21 +0100

Burson-Marsteller søger seniorrådgiver til Public Affairs / Public Relations

Der bliver sagt og skrevet meget om strategisk kommunikation i al almindelighed og om Public Affairs og Public Relations i særdeleshed. Men hvis du er vores ny seniorrådgiver, ved du, at det først og fremmest handler om at skabe resultater. Om at kunne læse spillet og forstå reglerne. Vide hvad der kan rykkes, hvem der kan flyttes - og ikke mindst hvad der skal til for, at det sker. Ikke bare fordi det er sjovt, spændende og udfordrende. Men fordi det hjælper vores kunder med at nå deres mål i form af stærkere omdømme, tættere relationer, større indflydelse og bedre bundlinje.

Hvis du er vores nye kollega, er du klog nok til at kunne lave en strategi, men ikke for fin til at føre den ud i livet. Til gengæld har du så mange konkrete erfaringer bag dig, at du kan sige til både kolleger og kunder, at du har prøvet det før - uden at det vil være en tilsnigelse.

Du kender livet og logikken på Christiansborg og Slotsholmen, måske fordi du har været der. Du ved, du kan håndtere medierne i modgang og medgang, fordi du har prøvet det. Og du er kreativ nok til aldrig at være helt tilfreds med at vælge den slagne vej. Du er en udpræget netværker, der forstår, at både kunder, politikere, journalister og kolleger også er mennesker.

Hvis du er vores nye seniorrådgiver inden for Public Affairs / Public Relations, er det fordi, du har lyst til at blive en vigtig og erfaren del af et team af skarpe og dedikerede konsulenter, der er næsten lige så ambitiøse på egne som på kundernes vegne. Du har trang til at bidrage til udviklingen af vores faglige og metodiske grundlag, mod på at styrke og vedligeholde vores netværk blandt politikere, embedsmænd og meningsdannere og du evner at udvide vores forretning. Du kan lede team og drive processer og trives i en til tider hektisk hverdag, hvor der altid er fokus på fagligheden og resultaterne, men hvor der aldrig er for travlt til hverdagsgrin eller fredagsvin.

Du tænker, at det kunne være spændende at blive en del af et af verdens største og mest globale kommunikationsbureauer, hvor kundelisten tæller en imponerende perlerække af offentlige instanser og private virksomheder fra ind- og udland. Og hvor kollegerne i "udlandet" ikke er eksotiske navne på en telefonliste, der aldrig bliver opdateret, men er folk, du kender og arbejder tæt sammen med i hverdagen.

Du ved, at du har både faglighed, fingerspitzgefühl og forretningssans nok til at kunne være en "trusted adviser" for krævende kunder med komplekse problemstillinger, der forventer kompetent og ærlig rådgivning og synlige resultater. Du har formentlig en akademisk uddannelse, men du har i hvert fald fem års erfaring med strategisk og operationel kommunikation - og du både taler og skriver selvfølgelig engelsk.

Du sender din ansøgning til katrine.hansson@bm.com senest den 31. august 2009 og kan regne med fuld diskretion. Du kan i øvrigt læse mere om os på http://burson-marsteller.dk, og du ringer bare til direktør Kim Larsen på + 45 28870506, hvis du har spørgsmål.

Vi, derimod, er spændte på at høre fra dig.

Stærkt 2008 regnskab fra Burson-Marsteller

Wed, 14 Oct 2009 10:35:39 +0200

Stærkt 2008 regnskab fra Burson-Marsteller

2008 var et godt år for den danske afdeling af den globale PR- og kommunikationsvirksomhed Burson-Marsteller, der har offentliggjort sidste års regnskabstal. Virksomheden havde en meget positiv vækst i nettoomsætningen og et solidt resultat på bundlinjen.

København den 6. juli 2009 - Det går godt hos den danske afdeling af den verdensomspændende PR- og kommunikationsvirksomhed Burson-Marsteller, der på trods af den globale økonomiske krise har haft et godt 2008. Det internationale bureau havde sidste år en bruttoomsætning på 29,2 mio. DKK og et resultat før skat på 3,0 mio. Nettoomsætningen, der beskriver de rene honorarindtægter, voksede med 20 procent til 17,6 mio. DKK. Det er specielt krise - og forandringskommunikation, der sammen med stærke kompetencer inden for medierelationer har drevet det gode bundlinjeresultat.

Burson-Marstellers danske CEO Maria Sennels udpeger to vigtige årsager til den sunde forretning:

"Vi er et ægte internationalt bureau, hvor vi har et meget tæt samarbejde med de forskellige kontorer rundt om i verden. Det er en profil, der tiltaler rigtigt mange af vores kunder, som er internationale, eller som ønsker at etablere sig på nye markeder. Helt konkret kan vi hjælpe danske virksomheder globalt, hvad enten det gælder interne forandringsprocesser, ekstern positionering eller tilbagekaldelse af produkter. Omvendt kan vi hjælpe udenlandske virksomheder med at få fodfæste i Danmark."

Den anden årsag er den solide nationale og internationale rådgiverprofil, det danske kontor har opbygget gennem mange års erfaring og struktureret videndeling på tværs af forskellige markeder. Ifølge Maria Sennels er kvalificeret ledelsesforankret rådgivning yderst værdifuld for kunderne i øjeblikket.

"Det bærer frugt nu, hvor kunderne har fået øjnene op for, at vi i det nuværende omskiftelige marked kan hjælpe dem med strategiske og forretningskritiske beslutninger, der kan skabe synlige resultater her og nu. Vi er kommet tættere på ledelsen, og på det nuværende marked gælder det om at levere værdi for kunderne i hver eneste ydelse, vi leverer - derfor vil vi også fortsat blive ved med at udvikle vores kompetenceprofil."

På trods af et hårdt presset marked forventer Burson-Marsteller at fortsætte de gode takter fra 2008 ud af 2009. I det første halvår af 2009 har det internationale bureau nemlig ikke oplevet en tilbagegang i efterspørgslen på PR- og kommunikationsydelser, og der er et stærkt fokus på at holde niveauet i resten af året.

"Vi er faktisk lidt stolte af, at vi har holdt niveauet fra 2008 her i løbet af det første halvår af 2009, særligt set i lyset af de nuværende konjunkturer. Når det så er sagt, ved vi også, at vi ikke kommer sovende til samme gode resultater i anden halvdel af 2009. Det ser dog stadig lovende ud i ordrebogen med tilgang af både offentlige og private kunder, og det interessante er, at vi bibeholder indtjeningen i et marked med mindre og færre budgetter - det kan kun betyde, at vi vinder markedsandele. Det er specielt ydelser inden for international rådgivning samt forandrings- og krisekommunikation, hvor vi mærker en stigende efterspørgsel," forklarer Maria Sennels.

Burson-Marsteller ønsker derfor at opruste i løbet af sensommeren, hvor det er intentionen at ansætte en til to nye seniorkonsulenter med flere års erfaring fra branchen. De skal bidrage til udviklingen af bureauets stærke rådgiverprofil og forretningens fortsatte vækst.

Nøgletal for Burson-Marsteller Danmark

Bruttoomsætning 29,2 mio. DKK
Nettoomsætning 17,6 mio. DKK

• Resultat før skat 3,0 mio. DKK

For yderligere information kontakt venligst:

Maria Sennels
CEO Burson-Marsteller Danmark
Telefon: 2146 0077
maria.sennels@bm.com

Nyt nyhedsbrev

Wed, 14 Oct 2009 10:37:42 +0200

Nyt nyhedsbrev

Burson-Marstellers nyhedsbrev, bm:briefing, er netop udkommet. I dette nummer kan du blandt andet læse om det netop færdigudviklede kommunikationsregnskab for Region Syddanmark, interviewet med Burson-Marstellers leder af krisekommunikation i Europa, Mellemøsten og Afrika, hvordan du trods dårligt nyt kan skabe et godt omdømme samt hvordan Københavns Lufthavne skabte nye standarder for årsrapporter.

Læs hele nyhedsbrevet her

Tilmeld dig her, hvis du fremover ønsker nyhedsbrevet i din indbakke.

Mål på kommunikationsindsatsen

Thu, 18 Mar 2010 11:24:02 +0100

Har min kommunikationsindsats nogen målbar effekt og bidrager den til forretningsmålene? Det spørgsmål bør enhver kommunikatør og kommunikationsafdeling stille sig selv. Burson-Marsteller har udviklet et nyt unikt værktøj for måling af virksomheder og organisationers kommunikationsindsats. Det nye koncept er tilmed så smart, at alle organisationer kan sammenligne deres performance med hinanden – så du kan vise din organisation præcis, hvor dygtig din afdeling er.

Region Syddanmark er de første, som tester det nye koncept. Burson-Marsteller er netop i gang med at lægge sidste hånd på implementeringen af konceptet i Region Syddanmarks kommunikationsregnskab for 2008.

”Som kommunikationsafdeling er vi interesseret i at vide, hvad der virker. Derfor vil vi gerne kunne dokumentere effekten af vores arbejde, og sådan et værktøj manglede vi,” fortæller Carsten Vikkelsøe, afdelingschef i koncernkommunikation i Region Syddanmark.

Mange virksomheder og organisationer foretager årligt en række målinger, der måler på enkelte dele af kommunikationsindsatsen. Det kan fx være læserundersøgelser, undersøgelser af den interne kommunikation og antal pressemeddelelser osv. Men det er kun få, som kaster sig ud i egentlige kommunikationsregnskaber.

De mange selvstændige og uensartede målinger betyder, at man ikke kan sammenligne sine resultater med andre virksomheder, ligesom man ikke kan se, om man fx er dygtigere til medierelationer end til intern kommunikation.

Samtidig relaterer de traditionelle undersøgelser sjældent til

”forretningsmålene” eller kobler succeskriterierne til modtagernes forventninger.

Et universelt og unikt koncept

Burson-Marstellers nye kommunikationsregnskabs koncept imødegår de mangler, som de traditionelle undersøgelser har. Det nye koncept:

• Er universielt, så det kan anvendes i alle typer af virksomheder/organisationer og brancher

• Giver et konkret resultat på, om virksomheden/organisationen når sine mål. Det sker i form af et konkret tal på en skala mellem et og fem

• Kan benchmarkes på tværs af alle organisationer

• Sammenligner også forskellige discipliner – om du fx er dygtigere til medierelationer end intern kommunikation

• Måler også på jeres afdelings kompetencer og projektledelse

• Har mulighed for at genbruge eksisterende undersøgelser

Samtidig er det nye koncept uhyre enkelt at implementere, så virksomheden/organisationen ikke skal investere for meget tid eller ressourcer i målingerne.

Giv chefen klar besked

Det nye kommunikationsregnskab viser afdelingens performance i seks dimensioner. Samtidig får kommunikationen en overordnet score, der er et gennemsnit af de seks områders mål. Derved får kommunikationsafdelingerne endeligt et værktøj, som topchefer og økonomifolk kan forstå. Her kan din afdeling vise, om:

• I klarer jer bedre end andre virksomheder

• I overgår jeres performance fra sidste år

• ROI - return on investment

Ligesom I kan aftale konkrete mål for hvert år, uden at topchefen behøver at være kommunikationsekspert.

Det nye koncept måler i seks forskellige dimensioner:

1. Den kommunikerende organisation

a. Organisationens kompetencer

b. Afdelingens kompetencer

2. Partnerskab og netværk

a. Medierelationer

b. Public affairs

3. Produkter – output og kvalitet

a. Interne medier

b. Eksterne medier

4. Business performance

a. Eksterne forretningsdrivkræfter (branding og kernebudskaber)

b. Interne strategiske drivkræfter (vigtigste forretningsmål og årlige projektmål)

5. Relationsopbyggende aktiviteter

a. Employer branding

b. CSR

6. Omdømme

a. Eksterne omdømme drivkræfter

b. Interne omdømme drivkræfter

Region Syddanmark går forrest

Burson-Marsteller har allerede kontakt med flere virksomheder, som er interesseret i konceptet, men Region Syddanmark bliver de første, der afprøver det nye koncept. Og de har et klart mål for indsatsen.

”Det er vigtigt for os, at vi får et samlet billedet af vores kommunikationsindsats. Hvordan performer vi som afdeling og organisation, og hvordan opleves det af organisationens interessenter? Med det nye kommunikationsregnskabskoncept får vi nu hjælp til at tilrettelægge og prioritere vores indsats,” fastslår Carsten Vikkelsøe.

”Vi venter os meget af vores nye kommunikationsregnskab. Vi er især glade for at kunne måle på vores organisations samlede output. Det er jo ikke specielt interessant at måle kommunikationsafdelingens indsats, hvis ikke vi også måler på effekten. Så ser vi da også frem til at se, hvordan vi klarer os i forhold til de private virksomheder,” slutter afdelingschefen for Region Syddanmark, og ligner ikke en, der frygter at skulle benchmarke med de private virksomheder.

BRIEFING BONUS:

Hvis du er interesseret i at være testvirksomhed/-organisation, eller hvis du vil vide mere om Burson-Marstellers nye koncept for kommunikationsregnskaber, så kontakt direktør Bo Øksnebjerg på bo.oeksnebjerg@bm.com eller på tlf. 2428 0730 eller seniorrådgiver Mi Storm på mi.storm@bm.com eller på tlf. 4019 5097.

Læs mere om Region Syddanmark på www.regionsyddanmark.dk

Lufthavnens årsrapport sætter strategien på dagsordenen

Thu, 18 Mar 2010 11:27:31 +0100

Mange kommunikationsafdelinger frygter årsrapporterne. De tager lang tid at lave og ender alligevel ofte med at blive kedelige ’telefonbøger’ fyldt med tal fra året, der gik. Men Københavns Lufthavne ville noget andet. Derfor satte de virksomhedens strategi i højsædet – og fik både kunderne og forretningen helt frem i rampelyset.

Årsrapporter er mange kommunikatørers skræk. For selv om årsrapporterne er højt på listen over arbejdsopgaver, der har topledelsens opmærksomhed, er rapporterne en barsk omgang at lave. Der er mange interessenter, som har en mening, og rapporterne er spækket med informationer, der skal tjekkes igen og igen, så selv det mindste komma og hver en femøre er fuldstændig korrekt. Derfor tager det sin tid at lave en god årsrapport. Og det kan være vanskeligt at gøre alle tilfredse i processen mod målet.

Alle disse udfordringer resulterer desværre ofte i, at årsrapporten bliver et anonymt og halvkedeligt alibiprodukt, der slavisk gør virksomhedens status for det foregående år op. Men sådan behøver det ikke være. I Københavns Lufthavne besluttede man sig for at bruge årsrapporten som et aktivt værktøj, der bakker op om forretningen. Og udgangspunktet skulle være virksomhedens strategi.

Strategien i højsædet

I samarbejde med Burson-Marsteller udviklede Københavns Lufthavne et nyt rapportformat, der tager udgangspunkt i virksomhedens strategi. Strategien tager udgangspunkt i lufthavnens vigtige rolle som bindeled mellem passagererne og flyselskaberne og lægger særlig vægt på at have passagererne i centrum.

"Først og fremmest blev rapporten opbygget som en rejse, hvor læserne følger passagererne, fra de ankommer med den miljørigtige og hurtige Metro, til deres fly afgår mod den endelige destination", fortæller pressechef Søren Hedegaard fra Københavns Lufthavne, der sammen med kommunikationsrådgiver Lene Hald har haft ansvaret for årsrapporten.

"Undervejs kan læserne glæde sig over de mange investeringer, som lufthavnen har gjort for at sikre, at passagererne bruger tiden i lufthavnen så effektivt som muligt. Det betyder, at passagererne bruger så lidt tid som muligt i køer og på check-in og så meget tid som muligt på sig selv i form af fx shopping, oplevelser eller nye indtryk", fortsætter han.

Rejsen fra metroen til flyene er også visualiseret i rapportens mange billeder, der har særlig fokus på passagererne og de mange ansatte i lufthavnen. Og sammenhængen fremhæves af en gul tråd, der udgør lufthavnens usynlige tilstedeværelse på passagerernes rejse. Som en slange er den gule tråd således synlig i billederne fra lufthavnens terminalområder og ud til flyene.

"Billederne er suppleret med korte tekster, der forklarer, hvad der sker bag facaden, mens passagererne nyder livet i lufthavnen, ligesom teksterne fremhæver de nyeste tiltag i virksomheden", forklarer Søren Hedegaard.

Storytelling gør rapporten nem at læse

Denne ’storytelling’ betyder også, at rapporten kan læses på mange måder. De mange læsere, der foretrækker at bladre rapporten igennem, kan se billederne og læse ’storytelling’-teksterne og får dermed en hurtig og visuel gennemgang af de nye ting, der er sket i 2008. De grundige kan i stedet vælge at kaste sig ud i de mere traditionelle årsrapport tekster. Her kan læserne hurtigt finde frem til præcis de informationer, de leder efter, fordi alle rapportens artikler også er bygget op med udgangspunkt i strategien. Alle kapitlerne er således struktureret, så der er et direkte link mellem strategien og lufthavnens aktiviteter og nye tiltag inden for det pågældende område.

Med den nye rapport lægger Københavns Lufthavne snuden i sporet på de bedste årsrapporter i verden, der hvert år præmieres af e.com – Report Watch. Her tager alle prisvinderne uden undtagelse udgangspunkt i virksomhedens strategi, så aktionærerne – og alle os andre nysgerrige – kan se den direkte sammenhæng mellem virksomhedens overordnede mål og de aktiviteter, der rent faktisk har fundet sted i det pågældende år. Kun på den måde får virksomhedens interessenter et grundigt og hurtigt overblik over, om virksomheden er på rette kurs. Og årsrapporten hæver sig op over gennemsnittet og bliver et strategisk kommunikationsredskab, der sikrer gennemsigtighed, fremdrift og vækst.

"Og ligesom vi arbejder for at blive verdens bedste lufthavn, er det også vores mål på sigt at lave en af verdens bedste årsrapporter", slutter Søren Hedegaard fra Københavns Lufthavne.

BRIEFING BONUS:

Burson-Marsteller laver årsrapporter for flere af Danmarks største virksomheder. Vil du vide mere om trenden for de bedste årsrapporter lige nu, så kontakt direktør Bo Øksnebjerg på tlf. 33 32 78 78 eller på bo.oeksnebjerg@bm.com.

Læs Københavns Lufthavnes årsrapport her.

e.coms report watch bedømmer og analyserer årsrapporter fra hele verden, læs deres seneste rapport her.

Verdens bedste årsrapport fra 2008 kommer fra svenske Electrolux og kan læses her.

Københavns Lufthavnes hjemmeside har mange flere informationer om virksomheden og dens kommunikation, læs mere her.

Gode råd fra en kriseleder

Thu, 18 Mar 2010 11:28:47 +0100

Svenske Anders Bylund har overtaget rollen som leder af Burson-Marstellers team af krisekommunikationseksperter i Europa, Afrika og Mellemøsten. Anders har mere end 20 års erfaring som kommunikationsekspert og har håndteret en lang række kriser for både svenske og internationale virksomheder. Vi har sat ham stævne for at høre lidt nærmere om tendenserne inden for krisekommunikation og hans gode råd til virksomheder.

Hvad er tendenserne inden for krisekommunikation?

Først og fremmest er interessentkompasset blevet endnu mere komplekst. Det skyldes dels, at der for de fleste virksomheder er kommet nye interessenter til, som man ikke tidligere har haft etablerede relationer med, og som man ikke altid forstår. Dels at interessenterne interagerer og påvirker hinanden i langt højere grad – og hurtigere – end tidligere. Udviklingen er drevet af de seneste tyve års udvikling inden for informationsteknologi og globalisering.

Det indebærer samtidig, at det i langt større udstrækning er de immaterielle værdier, som er på spil frem for de materielle, selv i økonomiske kriser. På den måde bliver kommunikationen endnu vigtigere.

Hvilke udfordringer skal man som virksomhed være særlig opmærksom på i øjeblikket?

Virksomheders handlinger og kommunikation skal ikke kun adressere forventningerne fra ejere, kunder og medarbejdere i en krisesituation. Kommunikation skal ikke kun opleves legitimt af nuværende kunder, men eksempelvis også af kunders kunder og øvrige interessenter samt af en mængde af forskellige samfundsaktører som fx myndigheder, lovgivere, forskere og andre opinionsdannere. Samtidig er det en af tidens største misforståelser, at man bør agere opportunistisk og forsøge at imødekomme alle. Det er vigtigt at bevare integriteten og være ærlig over for de værdier, virksomheden står for. Men hvis man ikke viser, at man forstår selv kritiske synspunkter og formår at forklare sine handlinger i situationer, hvor forventningerne fra interessenterne eksempelvis er modstridende, risikerer man store legitimitetsproblemer.

De amerikanske bilproducenters CEOs, som tog et privatfly til Washington for at bede om statslig støtte, illustrerer det meget godt. En stor del af medieopmærksomheden blev rettet mod, at de brugte et dyrt privatfly for at bede om skatteborgernes penge. Det førte til, at politikerne – for at redde deres eget omdømme – skærpede kravene for at hjælpe producenterne.

En anden stor udfordring, som mange virksomheder i den finansielle krise står over for, er, at gennemslaget i realøkonomien kom vældigt hurtigt. Samtidig med at krisen slog igennem med fuld kraft mod medarbejdere, kunder og småsparere, modtog ledere rundt omkring bonusser og godtgørelser baseret på rekordresultater fra en peakende konjunkturtop, som toppede bare nogle måneder tidligere. Det har naturligvis skabt store legitimitetsproblemer for mange virksomheder. Og de, som ikke har håndteret det ansvarsfuldt og professionelt, må betale en meget høj pris i form af skadet omdømme fra vigtige interessenter, hvilket i mange tilfælde indebærer store skader og negative konsekvenser for forretningen – en omkostning, de må betale af på i lang tid fremover.

Hvad er dine bedste råd til virksomheder i krise?

Meget handler om sund fornuft. Man skal spørge sig selv, hvordan man vil huskes, når krisen er ovre. Videregiv altid korrekt fakta og lav worst case-scenarier. Forstå dine interessenter og deres interessenters forventninger og perspektiver. Og husk, at man i kriser ofte skal kommunikere i handling for at blive hørt. Men det er også vigtigt, at man omgiver sig med ærlige rådgivere, som kan give et perspektiv udefra.

Hvilke redskaber bør man have i et kriseberedskab?

Man skal i hvert fald lave løbende risikovurderinger. De skal blandt andet omfatte operationelle og kontekstuelle risici (dvs. forandringer i lovgivning eller i opinionen), ligesom det er vigtigt at foretage løbende vurderinger af de omdømmerisici, man løber. Man skal sikre sig, at kriseplanen og kriseorganisationen er opdateret og ikke mindst sikre sig, at planerne og organisationen er gearet til at håndtere kriser i vores digitale tidsalder. Det indebærer blandt andet, at man skal have websider, der kan aktiveres, hvis krisen rammer, at man har gode redskaber til at monitorere sociale medier og har etablerede kanaler, der gør en i stand til at kommunikere digitalt i en krisesituation. Og så skal man ikke mindst gøre det kontinuerligt.

BRIEFING BONUS:

Anders Bylund er tidligere CEO for Burson-Marsteller i Sverige. Burson-Marsteller i Danmark har lang og bred erfaring med at udvikle kriseberedskabssystemer og -planer og med at håndtere akutte kriser. Kontakt Kim Larsen på tlf. 2887 0506 eller på kim.larsen@bm.com, hvis du vil vide mere.

Du kan læse mere om vores kompetencer inden for krisekommunikation her.

Du kan også læse konkrete eksempler på, hvad et kriseberedskab fx kan indebære her.

Er I klar til guerillakrig på nettet?

Thu, 18 Mar 2010 11:29:52 +0100

Digital kommunikation er lidt som guerillakrig. Det er en jungle af kommunikation, som ikke kan styres 100 procent, og der er et utal af venner og fjender alle vegne, og du opdager det ofte for sent, hvis ikke du har strategien klar fra starten. Det fandt kaffegiganten Starbucks ud af, da virksomhedens Twitter-stunt blev kapret af utilfredse kunder. Læs mere om de særlige guerillaregler for digital kommunikation, som Starbucks glemte i processen.

Flere og flere virksomheder får øjnene op for de muligheder, der findes i de sociale medier – og med god grund. De seneste undersøgelser peger alle i retning af, at medier som Facebook, blogs, Twitter mv. får større og større betydning for forbrugeradfærd. En international undersøgelse gennemført i 2008 viser, at op mod 70 pct. af forbrugerne søger informationer via sociale medier, inden de køber, og knap 50 pct. af disse baserer deres køb på de informationer, de får herfra. En anden undersøgelse viser, at så mange som 23 pct. søger information, selv når de skal købe shampoo!

Starbucks forsøgte for nylig med en offensiv kampagne, som netop skulle drage nytte af de sociale mediers stærke indflydelse på forbrugeradfærd. Kampagnen gik ud på, at Starbucks placerede plakater i en række forskellige byer i USA, hvor det så var hensigten, at man skulle finde frem til plakaterne og tage et billede af sig selv sammen med plakaten og derefter uploade billedet til Twitter. En uskyldig måde at aktivere kunderne og fremme Starbucks budskab om god kaffe skulle man tro, men ak. En amerikansk aktivist, som er stærkt utilfreds med Starbucks’ medarbejderpolitik, brugte muligheden til at fremme sit eget budskab. Gennem sit eget site opfordrede han andre Starbucks-modstandere til at uploade fotos på Starbucks’ Twitter-site med dem selv og skilte, hvor de erklærede deres utilfredshed med Starbucks’ medarbejderforhold. Det resulterede i, at Starbucks’ kampagne nærmest blev kapret af modstandere og i stedet for at hylde budskabet om god kaffe, blev det en kampagne, hvor budskabet havde fokus på Starbucks’ dårlige arbejdsforhold.

Hvad kan vi lære af Starbucks?

Skal man konkludere af Starbucks-eksemplet, at man helt skal undlade at bruge de sociale medier i sin strategi? Nej, bestemt ikke. Som tallene indledningsvis illustrerer, er der et enormt potentiale i forhold til sociale medier, men man skal tænke sig grundigt om – for som Starbucks fandt ud af, kan bare en enkelt utilfreds person med meget få midler sætte effektiv modstand ind over for en ellers stor virksomhed med en nøje planlagt strategi og mange flere midler.

Grundlæggende er der to regler, som man skal være opmærksom på, inden man springer på den digitale vogn og forsøger sig på de sociale medier:

1. Det er væsentligt, at virksomheder, som ønsker at udnytte de sociale medier i deres markedsføring, er opmærksomme på, at man ikke kan styre indholdet af den dialog, man inviterer til, når man anvender de sociale medier. Derfor er det afgørende, at man kender indholdet og omfanget af den kritik, der på et givet tidspunkt findes af virksomheden, og at man ikke lancerer en social kampagne om et bestemt emne midt i en ophedet konflikt eller på et tidspunkt, hvor man har en ulmende konflikt om helt andre forhold.

2. Det er nødvendigt at kende sine ”fjender” og de kritikpunkter, som de muligvis vil fremlægge og måden, de gør det på. Man er nødt til som virksomhed at have forståelse for den ”guerillataktik”, som benyttes på nettet, og have et beredskab, som hurtigt kan imødekomme kritik eller utilfredshed.

Hos Burson-Marsteller er det vores erfaring, at en digital strategi er en vigtig og ofte nødvendig del af en god PR-strategi. Det kræver dog, at man er godt forberedt og bevidst om, hvad der foregår i sin omverden – særligt i den digitale verden. Det kan bl.a. ske gennem en digital kortlægning, som kan være med til at opfange mulige kritikere og skabe grundlag for en kommunikationsstrategi, som kunne imødekomme de tendenser, som findes på nettet.

BRIEFING BONUS:

Hvis du vil vide mere om din virksomheds mulighed for aktivt at bruge de nye sociale medier, så kontakt Mikkel Andersen på mikkel.andersen@bm.com eller på tlf. 2222 0707.

Burson-Marsteller har netop afholdt konferencen, SOMESSO, om den seneste udvikling inden for sociale medier.

IKEAs kampagne – “Mark lives in IKEA” er et eksempel på en succesfuld anvendelse af de sociale medier – se mere her.

Vidste du, at Københavns Politi vil på Facebook for at møde borgerne? I USA har Bostons Politi for nylig oprettet en Twitter-profil, hvor de kan kommunikere om nye tiltag, men også få input og hjælp fra borgerne, som kan twitte tilbage. Se deres twitterprofil her.

Læs mere om Burson-Marstellers digitale kompetencer her, hvor du også kan læse om spændende cases og interessante blogs fra BMs globale digitale team.

Få godt omdømme med dårligt nyt

Thu, 18 Mar 2010 11:30:48 +0100

Af: Kim Larsen, direktør, Burson-Marsteller

Der holdes mange skåltaler om virksomheders behov for at være åbne og kommunikerende. Og for de fleste har det hidtil været nemt at praktisere de fine principper, fordi der har været økonomisk medvind og fremgang. Nu er det krisetider, og så bliver det pludselig sværere at se formålet med at være åben og proaktiv. Burson-Marsteller har bidraget med et kapitel til en ny håndbog om masseafskedigelser – læs et uddrag her.

For de fleste virksomheder er det oplagt at være åben og kommunikere proaktivt, når man har gode nyheder at dele med omverdenen. Der bliver kommunikeret vidt og bredt, indkaldt til pressemøder, lavet artikler til medarbejderblade, afholdt møder med stakeholders, skrevet tekster til intranet og websites, når der åbnes en ny fabrik, etableres nye afdelinger eller lanceres nye initiativer. Men når de beslutninger, der tages, kan forventes at blive modtaget mindre positivt, har mange virksomheder sværere ved at se formålet med at være åben og proaktiv. Mange forfalder derfor til udelukkende at kommunikere det absolut mest nødvendige på en need to know basis – hvilket ofte indebærer, at kun en meget snæver kreds af primært interne eller meget nære interessenter informeres. Ofte hører man argumenter om, at ”det har vi ikke pligt til” at informere om, eller ”der er jo ingen grund til at påkalde sig mere opmærksomhed end højst nødvendigt” eller ”det er jo ikke vores opgave at fortælle negative historier om os selv”. Det er naturligt og forståeligt, at man ikke har samme behov for at få opmærksomhed omkring dårlige nyheder som omkring de gode. Når vi ofte – men ikke altid – anbefaler virksomheder, også når det gælder ”negative” budskaber, at anlægge en proaktiv strategi, hænger det ikke sammen med, at vi har et eller andet moralsk eller principielt synspunkt om, at åbenhed altid er godt og at mere åbenhed altid er bedre. Intet kunne ligge os mere fjernt. Når vi ofte anbefaler den åbne, proaktive og offensive tilgang, er det fordi, at risikoen ved at lade være, som regel er langt større end faren ved at gøre det.

Jo, det er rigtigt, at en proaktiv offensiv kommunikation, hvor man selv tager initiativ til at informere en række interessenter, eksempelvis kunder, samarbejdspartnere, lokalsamfundet og pressen, indebærer, at man risikerer, at langt flere får kendskab til den dårlige nyhed – som eksempelvis en fyringsrunde – end hvis man bare gennemfører den i al stilfærdighed og håber, at det går ubemærket hen. Men, det er langt fra sikkert. I langt de fleste tilfælde vil en fyringsrunde – alt efter omfang, branche, tidspunkt osv. – under alle omstændigheder påkalde sig opmærksomhed fra forskellige interessenters side. Dels fordi den slags jo bare ikke kan skjules, fordi medarbejderne taler om det med deres netværk, venner, familier og måske kunder og samarbejdspartnere og dels fordi der ligefrem kan være nogle interessenter – herunder konkurrenter eller andre virksomheder, der også må tilpasse deres kapacitet og derfor har brug for andre eksempler at varme sig ved – har direkte interesse deri. Risikoen for, at en fyringsrunde under alle omstændigheder bliver the ”talk of town” blandt vigtige interessenter, herunder i den brede offentlighed, er således stor. Men sandsynligheden for, at historien om fyringsrunden bliver fortalt med de rigtige fakta, baggrund og perspektiver, hvis virksomheden ikke selv kommer på banen og tager kontrol over kommunikationen, er næsten lig nul. Den risiko, man løber, hvis man vælger at lade alle mulige andre end sig selv være den drivende kraft i kommunikationen omkring eksempelvis en fyringsrunde, er altså, at der opstår rygter, spredes misforståelser og forkerte oplysninger om virksomhedens beslutninger, motiver og hensigter, hvilket risikerer at skade virksomhedens omdømme og forretning endnu mere.

Dertil kommer, at der kan være store taktiske fordele i at anlægge en meget proaktiv kommunikationsstrategi, der indebærer, at man tager en tæt dialog med de vigtigste interessenter under hele forløbet. Det giver mulighed for at opfange eventuelle indvendinger tidligt i forløbet og tilpasse både handlinger og kommunikation undervejs og dermed undgå negative reaktioner og dertilhørende problemer samtidig med, at dette i sig selv kan bidrage til at øge virksomhedens omdømme blandt disse vigtige interessenter, fordi de bliver taget alvorligt og fordi virksomheden dermed bliver opfattet som åben, samarbejdsvillig og tillidsvækkende.

BRIEFING BONUS:

Denne tekst er et uddrag af et kapitel til en håndbog om afskedigelser, ”Når virksomheden skal afskedige”, som er udgivet af Capacent, Institut for Karriereudvikling.

Votewatch.eu sætter spot på MEP'ers afstemning

Wed, 14 Oct 2009 10:39:36 +0200

Votewatch.eu sætter spot på MEP'ers afstemning

Et nyt website sætter Europa-Parlamentets medlemmers stemmeafgivelse under lup. Alle MEP'ers stemmer bliver for første gang gjort online på www.votewatch.eu i et forsøg på at skabe bedre debatter og større transparens i EU-beslutninger.

Websitet dækker afstemninger foretaget i perioden 2004-2009 og vil fremover blive opdateret jævnligt .

Bag websitet står Sara Hagemann fra European Policy Centre i Bruxelles, professor Simon Hix fra London School of Economics and Political Science, Doru Frantescu fra Qvorum Institute i Bukarest, og Abdul G. Noury, Professor i Økonomi ved Université Libre de Bruxelles (ULB).

Læs mere på www.votewatch.eu

Nyt nyhedsbrev ude

Wed, 14 Oct 2009 10:50:11 +0200

Nyt nyhedsbrev ude

Burson-Marstellers nyhedsbrev, bm:briefing, er netop udkommet. I denne udgave kan du blandt andet læse om en kampagne, vi har lavet sammen med McDonald's, om det kommende EP-valg og dets betydning for danske virksomheder, om hvordan man ikke bør håndtere en utilfreds kunde med en blog, gode råd til at komme på politikernes VIP-liste og et par toplederes tanker om ledelse i en krisetid.

Læs hele nyhedsbrevet her

Tilmeld dig her, hvis du fremover ønsker nyhedsbrevet i din indbakke.

Nyt nyhedsbrev ude

Læs hele nyhedsbrevet her

Tilmeld dig her, hvis du fremover ønsker nyhedsbrevet i din indbakke.

Ny CEO i Sverige og talentjagt på efterårets praktikanter

Thu, 18 Mar 2010 11:05:20 +0100

Velkommen til årets anden BM-Briefing – Burson-Marstellers nyhedsbrev, hvor vi deler erfaringer og tanker om nogle af de emner, der optager os, vores kunder og kolleger rundt omkring i verden. I dette nummer kan du blandt andet læse om en kampagne, vi har lavet sammen med McDonald’s, om det kommende EP-valg og dets betydning for danske virksomheder, om hvordan man ikke bør håndtere en utilfreds kunde med en blog, gode råd til at komme på politikernes VIP-liste og et par toplederes tanker om ledelse i en krisetid.

Siden sidst har vores kollegaer i BM Sverige, som vi arbejder tæt sammen med, fået ny CEO. Petra von Rohr kommer fra investeringsbanken Remium og tiltrådte den 14. april i stedet for Anders Bylund, der er blevet leder for vores Crisis Practice i EMEA-regionen.

Vi søger igen nye talenter, som i efteråret 2009 har lyst til at afprøve kræfter med kommunikationsverdenen som praktikant.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte Katrine Eriksen på katrine.eriksen@bm.com

Nyt Europa-Parlament åbner nye muligheder for danske virksomheder

Thu, 18 Mar 2010 11:06:15 +0100

Ny prognose forudsiger dødt løb mellem de politiske fløje ved sommerens Europa-Parlamentsvalg. Det åbner for nye muligheder – og giver nye udfordringer – for danske virksomheder, der ønsker at påvirke de politiske beslutninger i EU.

To fløje, der bliver lige stærke. Sådan bliver styrkefordelingen i det kommende Europa-Parlament efter sommerens Europa-Parlamentsvalg ifølge en prognose, som Burson-Marsteller netop har offentliggjort sammen med de to anerkendte EU-forskere, Simon Hix fra London School of Economics og Michael Marsh fra Trinity College. Og det betyder, at virksomheder eller organisationer, der ønsker at påvirke udfaldet af de politiske beslutninger i Bruxelles, står med både nye muligheder og udfordringer.

Europa-Parlamentet har haft succes med at tilkæmpe sig stor indflydelse på en lang række områder og spiller en stor rolle for, hvordan nye EU-regler bliver skrevet og vedtaget på den politiske scene i Bruxelles. Derfor er det vigtigt, at virksomheder forstår, hvad det medfører, når den politiske vind i Europa-Parlamentet enten ændrer retning eller blæser meget uforudsigeligt. Ifølge prognosen, som EU-forskerne har udarbejdet (www.predict09.eu), ser det ud til, at centrum-venstrefløjen vil gå frem på bekostning af alliancen af centrum-højrepartier, og de to fløje vil derfor hver kunne besidde 41 pct. af de i alt 736 pladser, der vil være, når det nye parlament træder til. Resten af pladserne vil bl.a. gå til medlemmer på den yderste højrefløj samt koalitionen af EU-skeptiske parlamentsmedlemmer. Det tyder derfor på, at fremtidens politiske slåskampe vil blive præget af flere studehandler, hvor begge fløje skiftevis må gå på kompromis for til sidst at kunne samle et flertal og opnå konsensus – og det er dette puslespil af forhandlinger, som virksomhederne skal være i stand til at påvirke.

”Når blokkene bliver mere jævnbyrdige, vil der være en tendens til et øget samarbejde indover midten. I praksis betyder det både flere forhandlinger, flere kompromisser og en ringere grad af forudsigelighed. Og for at sikre, at ens interesser ikke bliver ofret i en sen nattetime, er det vigtigt, at man er en del af processen. Især i de indledende faser, hvor tingene ikke er låst fast endnu, og hvor det derfor er lettere at påvirke lovgivningen,” siger Peter Münster, der er public affairs-rådgiver hos Burson-Marsteller i København.

Det er anden gang, at Burson-Marsteller i samarbejde med Simon Hix og Michael Marsh udgiver en prognose op til et Europa-Parlamentsvalg. Ved sidste valg i 2004 var nøjagtigheden i deres prognose på 92 pct.

Prognosen løfter også sløret for, hvordan de danske vælgere sandsynligvis vil stemme til Europa-Parlamentsvalget. I forhold til det sidste valg i 2004 får både SF og Dansk Folkeparti et ekstra mandat, mens der er tilbagegang for Socialdemokraterne, De Radikale og Folkebevægelsen mod EU. Folkebevægelsen og De Radikale ender således med at stå uden for Europa-Parlamentet.

BRIEFING BONUS:

Prognoserne udarbejdes bl.a. på baggrund af meningsmålinger og resultater fra tidligere afstemninger, og de korrigeres løbende ved hjælp af data fra meningsmålinger i de enkelte lande. Frem mod valget vil prognoserne blive opdateret hver uge.

Se hele prognosens forudsigelser på: www.predict09.eu

Se prognosens forudsigelser om den danske stemmeafgivning her

Antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet falder fra 785 til 736 medlemmer, når det nye parlament er valgt.

Den danske folkeafstemning til Europa-Parlamentet finder sted søndag den 7. juni 2009, og her skal der vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Det nye parlament skal sidde frem til år 2014.

Hvis du vil vide mere om, hvordan Burson-Marsteller arbejder med public affairs i København og i Bruxelles, så kontakt direktør Kim Larsen på kim.larsen@bm.com eller på tlf. 28 87 05 06 eller public affairs-rådgiver Peter Andreas Münster på peter.munster@bm.com eller på tlf. 30 56 75 35.

Mere Bruxelles betyder ikke mindre København

Thu, 18 Mar 2010 11:08:11 +0100

Selvom Europa-Parlamentet har fået mere magt, så har de nationale parlamenter ikke mistet sin relevans, og dermed er der fortsat en politisk virkelighed i Danmark, som virksomhederne skal forholde sig til. Burson-Marsteller har talt med Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, om interessevaretagelse i Europa-Parlamentet og om det væsentlige ved, at virksomheder orienterer sig mod de politiske forhandlinger på både Christiansborg og i Bruxelles.

Hvad betyder det for de danske virksomheder, at der er sket en udvikling, hvor EU-Parlamentet har fået mere magt i EU?

Det betyder, at virksomhederne ikke kun skal koncentrere sig om, hvad der foregår i Folketinget, men også skal orientere sig mod, hvad der foregår i EU i større grad, end de har gjort hidtil. Europa-Parlamentets stigende indflydelse har bevirket, at der er sket en ændring i forhold til interessevaretagelsen i Bruxelles. Det er nemlig fordelagtigt for virksomhederne at vide, hvem det er, de skal prøve at gøre deres hoser grønne over for, og hvor virksomhederne i gamle dage gik mod Kommissionen, så har de i dag også blikket rettet mod Europa-Parlamentet. Virksomhederne har altså læst skriften på væggen, mens befolkningerne endnu ikke har forstået omfanget af ændringerne og stadig tror, at Europa-parlamentet ikke har så meget at skulle have sagt.

Hvor stor en indflydelse har Europa-Parlamentets politiske beslutninger på lovgivningsarbejdet i Folketinget – og omvendt?

De nationale parlamenter har selvfølgelig været bekymret for, at Europa-Parlamentet ville køre dem over og gøre dem mindre relevante. Men det har kun i et vist omfang været tilfældet på trods af, at 70 procent af al den lovgivning, der vedtages i Folketinget, faktisk kommer fra EU. Men for at styrke de nationale parlamenter har man i Lissabon-traktaten valgt at give de nationale parlamenter langt mere indflydelse, således at politikerne i Folketinget sammen med politikere fra andre europæiske lande for eksempel kan foreslå, at et udspil, der er lavet i Europa-Parlamentet, bliver trukket helt tilbage. Samtidig får politikerne en mulighed for at påvirke lovgivningen meget tidligt i den politiske proces, og parlamenterne får hermed også en indflydelse på, om nogle lovforslag overhovedet bliver fremlagt i EU.

Burson-Marsteller har sammen med de to EU-forskere Simon Hix og Michael Marsh offentliggjort en prognose, der forudsiger, at de to fløje i parlamentet vil få en lige stor andel af pladserne i parlamentet. Hvad vil det betyde for lovgivningsarbejdet i EU sammenlignet med den nuværende periode?

Det vil betyde, at der nok bliver en større grad af konsensus, hvilket vil komme til udtryk i, at fløjene prøver at bevæge sig ind mod midten i parlamentet. Der er nemlig et krav om, at Europa-Parlamentet skal nå frem til et resultat, og kan den ene fløj ikke få flertal alene, så skal man samarbejde hen over midten. For at kunne opnå sådan en konsensus kan man forestille sig, at forhandlingerne vil blive mere præget af, at man giver noget på ét område for til gengæld af få noget på et andet.

Hvordan har Europa-Parlamentets position i EU ændret sig siden starten?

Hver eneste gang, der er kommet en ny traktatændring, har Europa-Parlamentet fået tildelt mere magt og dermed mere indflydelse på de politiske beslutninger i EU. Når Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får vi reelt det, man kalder for et to-kammersystem i EU. Det betyder, at det ikke længere kun er ministrene i ministerrådet, der suverænt bestemmer, som det var tilfældet i gamle dage. I fremtiden skal ministerrådet og Europa-Parlamentet blive enige, før der kan gennemføres lovgivning i EU, og parlamentet vil derfor have indflydelse på næsten alle politiske spørgsmål.

Hvis du skal forsøge at give et bud på fremtiden, hvordan ser Europa-Parlamentets position så ud om 10-15 år?

Her skal man skelne mellem to ting, nemlig den reelle indflydelse, der i fremtiden vil være rigtig stor, og så den oplevede betydning af Europa-Parlamentet. I forhold til det sidste tror jeg stadigvæk, at Europa-Parlamentet vil stå svagt i folks bevidsthed, da der simpelthen ikke er en ordentlig kommunikation om, hvad der foregår i Europa-Parlamentet. Folk vil ikke være klar over, at parlamentet reelt har meget magt i EU, og de vil derfor ikke vide, at Europa-Parlamentet vil være fordelagtigt at fokusere på.

BRIEFING BONUS:

Burson-Marsteller har sammen med de to anerkendte EU-forskere Simon Hix fra London School of Economics og Michael Marsh fra Trinity College netop offentliggjort en prognose for resultatet af sommerens valg til Europa-Parlamentet. Læs mere her.

McDonald's rekrutterer lederaspiranter med coolness

Thu, 18 Mar 2010 11:09:11 +0100

Mange unge drømmer om en lederkarriere. Men de færreste ser sig selv som chefer hos McDonald’s. En del af de unge betragter McDonald’s som en lavstatus virksomhed, hvor man af mangel på bedre kan tage et midlertidigt deltidsjob, indtil noget bedre dukker op. Samtidig har McDonald’s behov for unge ambitiøse talenter, der kan tage ansvar og bestride chefstillinger. Men restaurantkæden går glip af en lang række potentielle ansøgere, der ikke overvejer McDonald’s som en mulig karrierevej mod chefjobbet.

Det var med udgangspunkt i dette dilemma, at McDonald’s i januar besluttede at gøre en indsats for, at unge kunne få et mere retvisende billede af McDonald’s – nemlig som en arbejdsplads med muligheder og en karrierevej med perspektiver.

”Vi var klar over, at nogle unge ikke ser McDonald’s som en seriøs karrieremulighed. Og i princippet kunne vi trække på skuldrene, glæde os over den høje interne medarbejdertilfredshed og koncentrere os om de mange andre unge, der hver dag søger job hos os”, siger HR-chef Lise-Lotte Helms-Olesen. ”Men vi ønskede at ændre den misforståede opfattelse for at få flere kvalificerede unge at vælge imellem, når vi ansætter fremtidens chefer. Vi udviklede derfor kampagnen for at vise endnu flere unge, at McDonald’s tilbyder seriøse karrieremuligheder for unge, der ikke vil sidde bag et skrivebord, men ønsker ledelse i praksis”.

McDonald’s besluttede således at iværksætte en kommunikationsindsats over for de 19 til 23-årige, der står overfor at vælge en videregående uddannelse eller en anden karrierevej. Målet med indsatsen var, at de unge skulle få kendskab til karrieremulighederne hos McDonald’s og søge ind som lederaspiranter i en af kædens 83 restauranter.

Op til den koordinerede tilmelding i marts annoncerer de videregående uddannelsesinstitutioner massivt for at tiltrække nye ansøgere. Unge er derfor særligt optagede af studie- og karrierevalg i tiden omkring den 15. marts. McDonald’s og Burson-Marstellers strategi var at lancere en kommunikationskampagne i slipstrømmen af uddannelsesinstitutionernes kampagner. Tanken var at kommunikere til den del af de unge, der ikke har tålmodighed til at gå fem år på universitetet, før de kan få gang i en karriere, men alligevel drømmer om en karriere og en chefstilling inden for overskuelig fremtid. Netop den gruppe er interessant for McDonald’s, fordi ledervejen hos McDonald’s er mere praktisk end teoretisk anlagt, og fordi lederaspiranterne hurtigt får ansvar. Burson-Marsteller udviklede kampagnen Gyldne Muligheder, der skulle vise de unge, at McDonald’s ledervej er et seriøst alternativ til en karriere på grundlag af universitetsstudier.

Bevidst om, at en del af de unge på forhånd afskriver McDonald’s som karrieremulighed, lagde Burson-Marsteller en taktik, der skulle fange målgruppens opmærksomhed og kommunikere budskabet om chefmuligheder, før modtageren kunne se, hvem afsenderen var. Målgruppens opmærksomhed blev vakt ved at appellere til de unges selvbevidsthed. Budskabet blev formuleret, så de unge kunne se, at McDonald’s anerkender og værdsætter de unges personlige egenskaber og betragter disse som nøglen til en succesfuld lederkarriere i virksomheden.

Budskabet blev indledt med ”DU har talent” eller ”DU får ting til at ske” og hver gang fulgt op med sætningerne: ”Talent er afgørende – ikke dit CV” og ”Bliv chef på mindre end 2 år”.

Budskabet blev kommunikeret på cafeernes Go-Cards og i annoncer i magasiner som fx Cosmopolitan, Arena og M!. Det blev også kommunikeret i biografreklamer til flere hundredetusinde biografgængere. På nettet blev der vist bannerannoncer på Facebook, Freeways hjemmesider og msn.dk, og på hjemmesiden gyldemuligheder.dk, hvor nuværende chefer fortæller om deres karriere hos McDonald’s, steg trafikken mange gange. Som følge af kampagnen blev antallet af ansøgninger til McDonald’s-restauranterne mere end femdoblet.

BRIEFING BONUS:

Læs og se mere om McDonald’s kampagne på www.gyldnemuligheder.dk

Døjer du også med idiotiske bloggere?

Thu, 18 Mar 2010 11:10:22 +0100

Ryanair fløj for nylig ind i et digitalt uvejr efter, at lavprisselskabet erklærede, at: "It is Ryanair policy not to waste time and energy corresponding with idiot bloggers". Men set i bakspejlet var det så en klog udmelding? Læs mere i denne udgave af digital perspective.

Den digitale turbulens, som Ryanair oplever, er udtryk for manglende forståelse for blogging, og det er lidt med blogging, som det er med mikroorganismer – bare fordi man ikke kan se dem, betyder det ikke, at de ikke findes, og at de ikke skal tages alvorligt. Resultatet er, at man hverken ser de mange muligheder, blogging giver som kommunikationskanal eller de potentielle kriser, der flyder på nettet omkring virksomheden.

Men når vi taler kriser, er det er vigtigt at understrege, at man som virksomhed ikke er i krise blot fordi, man træder ved siden af og eventuelt kommer i mediernes søgelys. Som vi skrev i sidste BM:brief, er det vurderingen og håndteringen, der afgør, om det bliver til en krise eller blot en kortvarig ubalance med sin omverden.

Så hvad er sagen med Ryanair: Krise eller ubalance?

Sagen starter med, at bloggeren Jason Roe opdager et hul i flyselskabets onlinebookingsystem og beskriver det på sin blog. En ansat i Ryanair læser med på bloggen og irettesætter ham i grimme vendinger for at gøre opmærksom på fejlen. Historien spredes fra blogger til blogger samt via Twitter, og snart tages den også op af de traditionelle medier. Da historien dukker op i mainstreammedierne, får tonen en anden lyd, og Ryanair udsender den famøse erklæring i The Times, der transformerer den digitale turbulens til storm:

”Ryanair can confirm that a Ryanair staff member did engage in a blog discussion. It is Ryanair policy not to waste time and energy corresponding with idiot bloggers and Ryanair can confirm that it won’t be happening again.”

Men i stedet for at dø vokser sagen sig bare større (se ovenstående figur).

Det store spørgsmål er, om det overhovedet betyder noget? Det korte svar er ja, selvfølgelig betyder det noget, når man angriber en relativ stor gruppe af individer, som alle kan fravælge at flyve med Ryanair. En undersøgelse fra Zed Digital 2007 viser, at 25 pct. mener, at blogs er en troværdig kilde til information, og at 56 pct. vil købe et produkt, hvis det er anbefalet af andre online, mens 44 pct. af respondenterne ville overveje at skifte til et konkurrerende brand efter at have læst en negativ blogpost. Det samme finder man i Ipsos Mori undersøgelsen fra 2006, hvor godt 33 pct. siger, at de ikke ville købe et produkt, hvis de havde læst dårligt om det på en blog. Så hvorfor ikke bare flyve med EasyJet og undgå at blive kaldt idiot?

For at vende tilbage til spørgsmålet om Ryanair er i krise eller ude af trit med sin omverden, så er Ryanair ikke i krise. Det er ikke livsstruende for Ryanair, at de lægger sig ud med bloggerne – men måske er det kimen til en krise, fordi Ryanairs vurdering og håndtering af sagen tyder på, at selskabet er på vej til at komme i ubalance over for sin omverden – en omverden, der bliver mere og mere digital, og hvor bloggere får stadig mere indflydelse.

Hvad kunne Ryanair have gjort i stedet for?

Ryanair kunne fx have:

• Iværksat en digital kortlægning for at finde ud af, hvad der siges om Ryanair på nettet

• Revurderet sin kommunikationsstrategi i forhold til fundene af den digitale kortlægning

• Brugt den digitale kortlægning som fundament for produktudvikling og/eller brugerinddragelse

• Fortsat med at lytte til de mange identificerede blogs/medier og samle ideer til nye måder at kommunikere med kunderne på, få indsigt i nye tendenser, fange issues før de bliver til kriser etc.

BRIEFING BONUS:

Ifølge den seneste 2009 blogopgørelse fra Technorati er status, at der er 133 millioner blogs, 7,4 millioner blogposts i de seneste 120 dage, 1,5 millioner i denne uge og 900.000 inden for de sidste 24 timer.

I Burson-Marsteller har vi igennem en årrække hjulpet vores kunder med at se mulighederne i blogs og blogging. To eksempler er de bloggerrelationsprogrammer, som vi har udarbejdet i samarbejde med SAP (se her og her) og Nokia (se her).

Sådan kommer du på politikernes VIP-liste

Thu, 18 Mar 2010 11:11:49 +0100

Af: Peter Münster, Public affairs-rådgiver, Burson-Marsteller

Der er stadig mange, der tror, at det vigtigste element i et public affairs-program, er et veludviklet netværk blandt magthaverne. Men selvom det slet ikke er forkert at tro, at et godt netværk kan bidrage til et positivt resultat, så er det alligevel en udbredt misforståelse, at den sikreste vej til succes er, at man ”kender ministeren”. Langt vigtigere er det at bidrage med ny og relevant viden, at have styr på sit omdømme, at vide hvornår det er tid til at rykke og at være i stand til at ’rasle med sablen’, hvis den politiske proces begynder at gå for langsomt.

I dag er public affairs mest som en stor fest, hvor alle er inviteret. Men selvom netværk ikke længere er vigtigst, så er de lækreste og de skarpeste alligevel selvskrevet til at feste med magthaverne i VIP-området, mens resten af selskabet både skal stå i kø til garderoben og selv betale for deres drinks. Vi bringer her en liste med fire afgørende rekvisitter, der skal bruges for at springe over i køen til garderoben og slippe forbi dørmanden til VIP-rummet:

1. Adgangsbilletten, dvs. den relevante anledning for din henvendelse. Politikere har travlt og vil gerne blive klogere, men det skal handle om en aktuel sag, og du skal bidrage med ny viden. Det politiske fokus på Christiansborg ligger i dag på presserende problemer og håndgribelige løsninger, og da tempoet i medierne og det politiske arbejde er taget til, er politikernes behov for at få tilført relevante og anvendelige oplysninger udefra vokset eksplosivt. Den lobbyisme, der tidligere havde et skær af demokratisk underskud, er i dag en helt afgørende betingelse for politikernes daglige arbejde, og heri ligger også udfordringen for den traditionelle PA-rådgiver, der alene kapitaliserer på sin store adressebog.

2. Et folkeligt anker, dvs. tilslutning fra grupper af vælgere, som kvalificerer din sag – og som i sidste ende kan mobiliseres til at give deres utilfredshed til kende. Det er surt at opleve, at ens muligheder for at drive forretning bliver stækket af en overivrig politiker, der bare er ude efter at høste stemmer. Men hvis det forretningskritiske problem skal løses, skal der mere end en analyse og en frokost til – eller en jagtferie i Letland, for den sags skyld. For med et politisk fokus, der styres af følelser og kvaliteten af tv-billederne, stiger vigtigheden af, at din sag er relevant og meningsfyldt for de vælgere, der i sidste ende har magten over politikerne. Det betyder ikke, at de klassiske lobby-øvelser er overflødige, men det betyder, at du skal være klar til at mobilisere så stort og så bredt et udsnit af danskerne som muligt, hvis det bliver nødvendigt at motivere magthaverne til at lede ekstra godt efter det gode kompromis. Kort sagt, en moderne udgave af Roosevelts diplomati: ”Speak softly, and carry a big stick”.

3. En læbestift eller andet, der kan gøre dig lækrere end de andre. Om det er gennem et CSR-program, eller fordi din virksomhed er forrest i jeres felt, er mindre afgørende. Det afgørende er, at du fremstår som en troværdig og kompetent samtalepartner. I takt med at flere og flere virksomheder søger at gøre deres politiske hoser grønne, stiger også behovet for at fremstå troværdig, fordi det er de færreste politikere, der har ressourcer til at fact-tjekke indholdet af alt det materiale, de modtager. Helt afgørende bliver det altså, at du – udover ovenstående – har sørget for at supplere værktøjskassen op med en helt afgørende kompetence, nemlig evnen til at varetage din virksomheds omdømme gennem bl.a. PR, issues management, krisekommunikation og CSR.

4. Et blueprint over den politiske proces, der viser hvor og hvornår, det er lettest at trænge igennem. Langt de største sejre med public affairs-arbejde er vundet, inden medierne begynder at dække sagen – og langt de største fiaskoer er opstået, fordi alt for mange ressourcer er blevet kastet efter en sag, der allerede var afgjort inden de, der kom i klemme, kom ud af fjerene. Den politiske proces skal påvirkes forskelligt alt afhængig af tidspunktet, så det er afgørende, at man ved hvor og hvornår, der skal sættes ind – og hvornår det er for sent.

BRIEFING BONUS:

Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder med public affairs på vores europæiske hjemmeside, hvor du blandt andet kan finde både case-studier på nogle af vores opgaver og analyser fra europæisk politik.

Ambitiøs kriseledelse i stiv kuling

Thu, 18 Mar 2010 11:14:22 +0100

Af: Maria Sennels, CEO, Burson-Marsteller

Afledt af finanskrisen vil det vise sig, hvem der virkelig er i stand til at lede sin virksomhed gennem det, der for mange må opleves som at skulle stå som kaptajn og navigere i stiv kuling – velvidende at det ikke engang ’kun’ handler om at slippe levende igennem og dermed at kunne slappe lidt af igen – men at der også skal stikkes en ny kurs ud, der er holdbar på lang sigt.

Det er ikke en nem ledelsesopgave, og mange top- og mellemledere har slet ikke oplevet at være leder i udfordrende tider, hvor marked og kunder og dermed indtjening svigter, og hvor der skal alvorlige greb i brug – blot for at overleve!

Men hvilke tanker gør erfarne topledere sig, og hvad bruger de deres tid på – uanset hvor hårdt de direkte eller indirekte er ramt af den finansielle krise?

Det har jeg spurgt to topledere om: Hvordan navigerer de gennem stormen – hvad der optager dem lige nu, hvad holder dem vågne om natten – og ikke mindst – hvad der lykkes for dem i en tid som den, vi står midt i.

Hvad er du som topleder særligt optaget af lige nu?

Til spørgsmålet om, hvad er du som topleder særligt optaget af lige nu, svarer administrerende direktør i McDonald’s Danmark, Kristian Scheef Madsen: ”Jeg er rykket endnu tættere på forretningen og er blevet mere nærig med min tid – jeg er mere end nogensinde opmærksom på mine prioriteringer, og hvad jeg vælger at bruge min tid på”.

Faktisk går det rigtig godt for McDonald’s, som oplever, at de nærmest er recessionsresistente og udgør i det nuværende marked et relevant alternativ til mange familier, der har brug for et hurtigt og billigt måltid mad. ”For øjeblikket lykkes vi med at implementere de rette markedsføringstiltag, som umiddelbart har en positiv effekt på vores forretning – det handler om at fokusere og tage de rigtige beslutninger. I et marked som dette er der ikke plads til brølere”, svarer Kristian Scheef Madsen.

Anderledes barsk er det marked, Aller Press befinder sig i, hvor bladsalget og annoncemarkedet er hårdt udsat for nedadgående oplagstal og galoperende svære vilkår for salg af annoncer. Administrerende direktør i Aller Press, Pål Thore Krosby, er lige nu mest optaget af at motivere ledere og medarbejdere til at holde optimismen oppe samt troen på fremtiden. ”Det svære lige nu er at balancere sine beslutninger – for at sikre kortsigtet omkostningsminimering samtidig med at investere og dermed sikre de langsigtede tiltag. Med andre ord er udfordringen at investere i fremtiden samtidig med at justere for nutiden. Som direktør i dette stormfulde marked handler det om at finde den rette medicin og den rette dosis”, svarer Pål Thore Krosby og fortsætter: ”For tiden bruger jeg meget tid på at være til stede og være tilgængelig. Jeg prioriterer personlig kontakt. Det nytter ikke at forsvinde i en tid som denne”.

Hvad er din største ledelsesudfordring lige nu?

”Udfordringen er ikke at tage de upopulære beslutninger, som vedrører besparelser og omkostningsreduktion – det kan alle direktører klare – det svære og udfordrende er at melde det ud til alle på en måde, så motivationen og engagementet fortsætter”, mener Pål Thore Krosby.

”Udfordringen er at vælge fra og prioritere og være tæt på core business, være disciplineret, holde øje med forretningen – der er ikke plads til at kikse”, mener Kristian Scheef Madsen.

Faktisk er det svært for begge at svare på, hvad de for øjeblikket lykkes med. Alligevel svarer Pål Thore Krosby: ”At analysere os frem til hvilke reduktioner, der er nødvendige på kort sigt – og så gennemføre dem. Vi har løbende haft en proaktiv tilgang til konjunkturnedgangen og er derfor ikke en koncern i krise – nærmere en koncern, der tager krisen alvorligt og hele tiden har været på forkant med at tilpasse os! Jeg er ambitiøs på koncernens vegne, og det vigtigste for mig er derfor at sikre vores overlevelse og en fornuftig indtjening på sigt. Vi klarer os faktisk langt bedre end mange andre i mediebranchen”.

Kristian Scheef Madsen ser helst, at jeg stiller dette spørgsmål til dem, der er tæt på ham og kan vurdere hans ledelse, men hårdt presset svarer han: ”Det, vi lykkes med i stor stil for tiden, er at udvikle vores nøglemedarbejdere, som er kritisk vigtige for os. Jeg ser dem udvikle sig, tage ansvar og have fokus på det, der er kritisk vigtigt for forretningen. Jeg er ikke tilfreds, hvis ikke vi hele tiden gør det bedre og anstrenger os for at sikre en endnu bedre forretning”, siger Kristian Scheef Madsen.

Hårdt presset af et vigende marked ser flere topledere samtidig muligheder for at gå ind på nye markeder og sikre en sund forretning i fremtiden samtidig med, at driften skal effektiviseres og omkostningerne minimeres. Men den ambitiøse topleder benytter krisen til både at trimme virksomheden samtidig med at udvikle virksomheden og dermed være i front i forhold til konkurrenter og marked.

Ambitiøs kriseledelse handler derfor om:

1. Balance mellem fremtidige investeringer og nutidige tilpasninger: For at udvikle forretningen og dermed investere i virksomhedens fremtid samtidig med at foretage de beslutninger, der er nødvendige for at justere virksomhedens drift og minimere omkostninger, som skal resultere i en effekt her og nu!

2. Talentledelse: Det er kritisk vigtigt at udvikle og fastholde talenter, der i samarbejde med topledelsen skal lede og udvikle virksomheden gennem krisen.

3. At være nærig på tid: I en tid som denne koncentrerer topledere sig om at bruge så meget tid som muligt på forretningskritiske emner og beslutninger – og på at udvikle ny strategi og nye forretningsmuligheder.

4. Tilstedeværelse: Man må ikke forsvinde væk fra virksomheden og sidde sammen med sine særlige rådgivere og udtænke planer for virksomheden. Det er vigtigt at være tilstede i virksomheden – være til rådighed, være i tæt kontakt med nøglepersoner og de grupper af medarbejdere, som bliver berørt af eventuelle nedskæringer.

5. At styre selv frem for at blive styret: At være på forkant så man selv styrer igennem krisen i stedet for at blive styret af bestyrelse og investorer.

Selvom de fleste topledere er mest optagede af at styre igennem krisen, er tiden også til at se muligheder og investere i den fremtid, der kommer efter krisen. Derfor er udvikling af talenter afgørende i en tid som denne – de glemmes ofte i fokuseringen på nedbemanding – men de er altafgørende for, at virksomheden kommer igennem krisen og står stærk og er klar til nye erobringer under og efter krisen.

Kriseledelse handler om at være endnu mere ambitiøs (end når det går godt) og lede virksomheden ind i en fremtid, der helst skal være endnu bedre og mere attraktiv at være en del af end nutiden…!

Tweeter du?

Thu, 03 Dec 2009 15:06:44 +0100

Twitter er et voksende socialt netværk og blogging-site, som både privatpersoner og virksomheder gør brug af. Mediet giver brugerne mulighed for at sende og læse andre brugeres opdateringer (også kaldet tweets), der er korte beskeder på op til 140 tegn, som kan sendes fra computeren eller mobiltelefonen. Beskederne bliver vist på Twitter.com og kan også læses som rss-feeds samt synkroniseres med andre sociale medier som fx Facebook. Twitter startede op i 2006 og havde i slutningen af 2008 3,2 mio. brugerkonti. Stephanie Bonnet, Burson-Marstellers europæiske digitale leder, kommer med do’s and dont’s om brugen af Twitter – læs artiklen her.

Du kan følge med i BM’s globale news på Twitter her.

På det helt nye Twittertinget kan du følge med i, hvad de danske folketingspolitikere skriver på Twitter. Siden opdateres hele tiden, så det er altid de allernyeste beskeder, der bliver vist.

Burson-Marsteller offentliggør prognose for EU-parlamentsvalget

Wed, 02 Dec 2009 13:53:08 +0100

Burson-Marsteller har i dag den 7. april 2009 offentliggjort en prognose for resultatet af Europaparlamentsvalget i juni 2009, der er udarbejdet af forskere ved London School of Economics og Trinity College. Prognosen vil blive opdateret hver uge op til Europaparlamentsvalget i juni og kan ses på www.predict09.eu. På hjemmesiden kan besøgende også stemme på, hvem de synes, skal være den næste præsident for Europa-Kommissionen.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

Nye medarbejdere og hæderspris til Burson-Marsteller

Thu, 03 Dec 2009 14:29:16 +0100

Vi har fået nye medarbejdere: Pr. 5. januar startede Jacob Jørgensen som finance director ligesom Peter Zeuthen samme dag startede som manager. 1. februar bød vi tre nye praktikanter velkommen: Rasmus Bønneland, Jens Gamborg og Anja Pedersen, som vil følge os det næste halve år.

Sidst, men ikke mindst, er vi meget stolte af at kunne fortælle, at Burson-Marsteller af the Holmes Report er blevet kåret til The Agency of the Year 2008. Du kan læse mere om ovenstående nyheder eller andre nyheder her. Hvis du har spørgsmål eller andre kommentarer vedrørende nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte Katrine Eriksen på katrine.eriksen@bm.com.

Vision og værdier kan redde virksomheder fra finanskrisen

Thu, 18 Mar 2010 11:01:22 +0100

90 pct. af Europas topchefer har større fokus på virksomhedernes vision, mission og værdier end for fem år siden. Det forbedrer nemlig virksomhedernes omdømme, så de bedre kan stå imod finanskrisen og den stigende mangel på arbejdskraft.

Virksomheders vision, mission og værdier er vigtigere end nogensinde, mener direktørerne for nogle af Europas største virksomheder. Det viser en undersøgelse foretaget af Burson-Marsteller i efteråret 2008 i 11 europæiske lande. Ifølge undersøgelsen har mere end 90 pct. af de adspurgte direktører større fokus på virksomhedernes formål i dag end for bare fem år siden.

Det er især den internationale finanskrise og manglen på arbejdskraft, der får virksomhederne til at fokusere på virksomhedernes langsigtede mål i stedet for virksomhedens kortsigtede resultater og performance.

”Virksomheders omdømme og attraktionsværdi som forretningspartner og arbejdsgiver er bolværket mod finans- og tillidskrisen, der raser lige nu. Og netop omdømmet drives ikke af virksomhedernes evne til at tjene penge og nå kortsigtede mål, det drives af langsigtet fokus og klare mål for fremtiden,” fortæller Bo Øksnebjerg, direktør i Burson-Marsteller og ekspert i virksomheds- og forandringskommunikation.

”I krisetider ser vi ofte en tendens til, at virksomhedernes direktioner kryber ind i en puppe og ensidigt fokuserer på næste kvartalsregnskab. Så ryger fokus på de langsigtede mål, og det bliver stadigt vanskeligere at tage de rigtige beslutninger, holde fokus på strategien og skabe sammenhæng på tværs af forretningen.”

Fokus på bundlinjen er dog bestemt ikke forsvundet i toppen af europæisk erhvervsliv. Faktisk mener langt hovedparten af direktørerne i undersøgelsen, at virksomheder, som har den rette balance mellem virksomhedens langsigtede formål og dens kortsigtede performance, vil klare sig allerbedst i fremtiden. Virksomheder, der er stærke på både formål og performance, anses for at være mere attraktive forretningspartnere, bedre arbejdspladser og mere troværdige, hvis man løber ind i en krise. Således mener 69 pct. af de adspurgte, at virksomheder, der er gode til at balancere formål og performance, er rollemodeller for andre virksomheder, mens 61 pct. anser sådanne virksomheder for at være gode forretningspartnere.

Fakta om undersøgelsen:

* Burson-Marsteller har i efteråret 2008 gennemført 172 interviews med topledere i 11 europæiske lande, herunder Danmark

* 90 pct. af de adspurgte mener, at der er større fokus på vision, mission og værdier i dag end for fem år siden

* 69 pct. af de adspurgte mener, at virksomheder, der er gode til at balancere formål og performance, er rollemodeller for andre virksomheder

* 61 pct. anser sådanne virksomheder for at være gode forretningspartnere

58 pct. af de adspurgte ville anbefale sådan en virksomhed som en attraktiv arbejdsplads

* 43 pct. er enige eller meget enige i, at virksomheder, der balancerer formål og performance, vil være mere troværdige under en krise

* 81 pct. af de adspurgte mener, at ingen virksomhed overlever uden at tage langsigtede hensyn til omgivelserne

BRIEFING BONUS:

Læs mere om omdømme og hvordan man opbygger et svækket omdømme i artiklen “Repairing Our Damaged Reputation” af amerikanske Charles J. Fombrun fra Reputation Institute.

Se hvilke danske virksomheder, der ifølge befolkningen i 2008 havde det bedste omdømme, målt af Reputation Institute.

Læs mere om reputation, purpose og performance på Burson-Marstellers europæiske website.

Danske virksomheder i front på værdier og omdømme

Thu, 18 Mar 2010 10:59:53 +0100

Dansk erhvervsliv er længere fremme end resten af Europa, når det handler om at fokusere på virksomhedernes omdømme og langsigtede mål. Det viser en undersøgelse foretaget af Burson-Marsteller i 11 europæiske lande. Men det er ikke nok blot at have værdierne – de skal også udføres i praksis.

En undersøgelse foretaget af Burson-Marsteller blandt topledere i 11 europæiske lande viser, at danske virksomheder er foran resten af Europa, når det handler om arbejdet med organisationernes formål. Disse formål er i Danmark ofte virksomhedens vision, mission og værdier. Det overrasker ikke direktør i Burson-Marsteller, Bo Øksnebjerg, at det netop er de danske virksomheder, som ligger i front:

”Det er jo noget, vi i Danmark har arbejdet bevidst med i mange år. Den danske konsensuskultur og den forholdsvis flade struktur i mange danske virksomheder er en afgørende årsag til, at vi er foran resten af Europa. Jeg tror faktisk, at hvis man kigger indenfor hos hver eneste af Danmarks 500 største virksomheder, så har værdibaseret ledelse og langsigtet planlægning længe været fast inventar på direktørgangen,” siger Bo Øksnebjerg.

Bo Øksnebjerg advarer dog imod, at virksomhedernes visioner og værdier bare bliver varm luft. Undersøgelsen fra Burson-Marsteller viser nemlig, at næsten tre ud af fem af de adspurgte mener, at der ofte er uoverensstemmelse mellem virksomhedernes formål og deres kortsigtede fokus på at tjene penge lige nu og her.

”Man er nødt til at mene det alvorligt, hvis man vil arbejde med virksomhedens formål og vision for fremtiden. Der er desværre ingen nemme veje til succes,” siger Bo Øksnebjerg.

Og netop i den aktuelle krisesituation er det de færreste, der kan sige sig fri fra krisen. Derfor er det på nuværende tidspunkt endnu vigtigere at holde fast i og skærpe virksomhedens vision, mission og værdier via et langsigtet fokus, selvom det kortsigtede mål om at tjene penge er attraktivt. Det er virksomheder, som kan gøre visioner til virkelighed både kort- og langsigtet, der har de største chancer for at overleve finanskrisen.

Fakta om undersøgelsen:

* Burson-Marsteller har i efteråret 2008 gennemført 172 interviews med topledere i 11 europæiske lande, herunder Danmark

* 90 pct. af de adspurgte mener, at der er større fokus på vision, mission og værdier i dag end for fem år siden

* 69 pct. af de adspurgte mener, at virksomheder, der er gode til at balancere formål og performance, er rollemodeller for andre virksomheder

* 61 pct. anser sådanne virksomheder for at være gode forretningspartnere

* 58 pct. af de adspurgte ville anbefale sådan en virksomhed som en attraktiv arbejdsplads

* 43 pct. er enige eller meget enige i, at virksomheder, der balancerer formål og performance, vil være mere troværdige under en krise

* 81 pct. af de adspurgte mener, at ingen virksomhed overlever uden at tage langsigtede hensyn til omgivelserne

BRIEFING BONUS:

Læs mere om omdømme og hvordan man opbygger et svækket omdømme i artiklen “Repairing Our Damaged Reputation” af amerikanske Charles J. Fombrun fra Reputation Institute.

Se hvilke danske virksomheder, der ifølge befolkningen i 2008 havde det bedste omdømme, målt af Reputation Institute.

Læs mere om reputation, purpose og performance på Burson-Marstellers website.

Aller Press scorer Generation Y med sms

Thu, 18 Mar 2010 10:59:26 +0100

De er kræsne, de ved, hvad de forventer af en arbejdsplads – og er ikke blege for at gøre opmærksomme på det. De forlanger, at hverdagen er spændende, jobbet er udviklende, og at karrieremulighederne er uendelige. Men Generation Y er dygtige – og svære at få fat på. Det har medievirksomheden Aller Press erfaret. Men med en ny og anderledes indsats prøvede Aller Press kræfter med nye strategier i deres rekrutteringskampagne, ”Karriere i Aller”.

Den generation, der er på vej ud på arbejdsmarkedet i disse år, og som kaldes Generation Y, er en ombejlet flok. Som gruppe betragtet er de kendt for at være dygtige og ambitiøse, men også krævende, selvoptagede og svære at få fat i. Men der er ingen vej uden om. For på trods af de aktuelle konjunktursvingninger kan landets virksomheder også i fremtiden se frem til at skulle kæmpe hårdt om arbejdskraften – og i den kamp er generation Y ikke til at komme uden om.

Som et led i en ny employer branding strategi udviklede Aller Press i samarbejde med Burson-Marsteller en kampagne, der skulle tiltrække unge studerende fra IT-universitet (ITU), da virksomheden sidste år var på jagt efter nye, unge talentfulde webudviklere. Hovedaktiviteten var at deltage i ITU’s uddannelsesmesse i november 2008, men Aller Press havde tidligere erfaret, at store bannere, farvestrålende plakater og fancy flyers muligvis er nok til at tiltrække de studerendes opmærksomhed – men ikke til at fastholde den. Generation Y er den første generation, der helt fra ble-alderen har været vant til at håndtere mange budskaber og mange kanaler samtidig. Det har gjort dem benhårde til at prioritere og til at ignorere de budskaber, der ikke er relevante for lige præcis dem eller at zappe væk fra de kanaler, der ikke lige appellerer til dem. Desuden har de i modsætning til tidligere generationer, der er vokset op med passiv modtagelse af budskaber fra traditionelle medier, været vant til at indtage en aktiv hovedrolle i al kommunikation.

Derfor forsøgte Aller Press at lave en kampagne med mange forskellige kanaler samt at trække interaktivitet ind i kampagnen ved at oprette websitet www.karriere-i-aller.dk. Websitets eneste formål er at fortælle, hvad koncernen kan tilbyde nye medarbejdere, og hvilke karrieremuligheder man som ny medarbejder har. Websitet indeholder også små fortællinger fra nuværende medarbejdere med lignende profiler, som kan give indtryk af arbejdet og hverdagen i koncernen på en troværdig måde.

Men Generation Y falder ikke på halen over en relevant hjemmeside – den skal bare være der. Og selvom det kan gøres med få klik eller en simpel mail, er en af udfordringerne at få de unge til at reagere på deres interesse og henvende sig til virksomheden. Derfor oprettede Aller en sms-løsning, hvor de studerende ved at sende en sms ville blive kontaktet af en medarbejder fra Aller. På den måde skulle de studerende ikke huske at søge informationen, når de kom hjem fra messe. De blev helt automatisk ringet op af en medarbejder fra Aller, som kunne fortælle dem om deres karrieremuligheder. Det betød, at man også fangede de studerende, som medarbejderne på messestanden ikke havde haft tid til at tale med. Mange studerende benyttede sig af sms-løsningen – en idé som Aller Press helt sikkert vil genbruge til kommende kampagner.

”Den måde, hele kampagnen var strikket sammen på, betød, at vi fangede alle potentielle kandidaters interesse. De interaktive via sms-løsningen, de, der gerne ville tale face-to-face via vores medarbejdere på standen, og via fjernsynsskærme på standen fangede vi opmærksomheden hos de, som hellere ville se billeder og høre lyd. Vi synes, kampagnen med alle dens delelementer virkede rigtig godt – og vi har haft succes med at ansætte nogle rigtige gode kandidater, som vi tror på, har en fremtid i organisationen,” fortæller Majbritt Balslev, HR-konsulent hos Aller Press.

BRIEFING BONUS:

Se noget af Aller Press’ kampagne på www.karriere-i-aller.dk.

Læs mere om generation Y i artiklen ”Generation Y – knalddygtige primadonnaer” på kommunikationsforening.dk.

Lyt til en spændende radioudsendelse på P1 eller hent udsendelsen som podcast, hvor der sættes fokus på hvilke krav, generation Y stiller til arbejdsmarkedet.

Se McDonald’s Employer Branding, der er lavet i samarbejde med Burson-Marsteller og som har til formål at tiltrække lederaspiranter til restaurantkæden.

Har I styr på jeres digitale fodaftryk?

Thu, 18 Mar 2010 11:02:25 +0100

Uanset om man kender det eller ej, har alle virksomheder og organisationer et omdømme på nettet i form af et digitalt fodaftryk. En hurtig søgning på Google eller Facebook afslører, hvor meget der rent faktisk ligger gemt online og kan være med til at give et godt overblik over mængden og indholdet. Men hvis man virkelig vil kende sit online omdømme, bliver man nødt til at bore dybere.

Hos Burson-Marsteller kalder vi det et digitalt check-up, et redskab hvor vi støvsuger nettet for informationer om virksomhedens organisation og systematisk identificerer tendenser, issues, opinion leaders og key influencers for at forstå, hvordan omdømmet er blandt hvilke grupper, hvad der driver det, hvordan det udvikler sig, og hvor man skal sætte ind, hvis man ønsker at ændre det. Og der er god grund til at kende den del af en virksomheds omdømme, der bliver til på nettet. For en større og større del af brugeres og kunders kommunikation foregår i dag på nettet, og det kan godt være, at det digitale omdømme bliver til i den ”virtuelle” verden – men det kan hurtigt få meget kontante og virkelige konsekvenser, og det endda meget hurtigt.

Som virksomhed er man nødt til at følge med i den digitale arena for at kunne følge sit omdømme. Målinger af dækningen i den gammeldags presse og hyppige imageundersøgelser kan være udmærkede – men på nettet er der mulighed for at følge konversationerne direkte, og endda måske blive en del af dem. For at opretholde et stærkt brand må man som virksomhed have et klart overblik over de digitale dagsordener, så man kan håndtere de nye magthaveres både positive og knap så positive online konversationer.

Et velkendt eksempel på en virksomhed, som lærte, at den digitale virkelighed på nettet pludselig kan betyde en tur i mediernes vridemaskiner og spørgsmålstegn ved produktets sikkerhed, var cykellåseproducenten Kryptonite. I 2004 begyndte der at florere videoer på nettet i USA, hvor man kunne se Kryptonites cykellåse blive låst op med en simpel kuglepen (se et af videoklippene her). Videoklippene blev fulgt op af historier på flere cykelsites, dernæst i cykelmagasiner og endte i et forbrugerprogram på BBC TV, hvorefter resten af massemedierne tog historien op. Nogle engelske forhandlere valgte at skifte Kryptonite ud til fordel for andre og mere sikre låse. Efter et par dages mediestorm valgte Kryptonite at indføre en bytteordning, så alle ejere af de gamle låse kunne bytte til en ny – en dyr affære både økonomisk og for Kryptonites brand. Hvis Kryptonite havde været mere opmærksom på, hvad der skete i det digitale univers, var historien formentlig ikke endt i en mediestorm, og det havde sandsynligvis været muligt at bremse historien tidligere og finde en løsning på cykellåsenes problemer (læs hele historien her).

Forudsætningen for, at man kan påvirke sit eget omdømme, er, at man er tilstede, der hvor det bliver skabt – og det er i stigende grad på nettet. Så langt er de fleste med, og mange virksomheder bruger betydelige ressourcer på at opbygge og opretholde imponerende websites. Det er en udmærket start og helt nødvendigt, men det er ikke nok, for websitet er kun én komponent af mange, der udgør en virksomheds digitale fodaftryk. Samtaler om brandet på Facebook, online mediedækning, YouTube-videoer, blogindlæg, produktanmeldelser, medarbejderblogs etc. er alt sammen en del af det billede, vigtige interessenter får, når de søger efter oplysninger på nettet.

Et digitalt check-up er et godt sted at starte, hvis man er interesseret i at vide, hvordan det egentlig står til med det digitale fodaftryk.

BRIEFING BONUS:

Se et andet velkendt eksempel på en virksomhed, som endte i mainstreammediernes søgelys efter brugere i længere tid havde konverseret om virksomheden på nettet, ”How to cancel AOL”. Se et af videoklippene på YouTube. Læs mere om historien her.

Læs mere om Burson-Marstellers website benchmarking og digital check-up her.

Hvis du vil vide mere om et digitalt check-up, så kontakt Mikkel Andersen på mikkel.andersen@bm.com eller på tlf. 22 22 07 07.

Kend en krisebluffer

Thu, 18 Mar 2010 11:03:20 +0100

Af: Kim Larsen, direktør, Burson-Marsteller

Det er med krisekommunikation som med fodbold: Fra tilskuerrækkerne er de fleste sikre på, at de ville kunne klare det meget bedre end spillerne på banen. De behageligt uforpligtende kommentarer og gode råd ligger løst på tungen, når ”eksperter”, der har hentet det meste af deres viden fra fjernsynet eller andres erfaringer, gør sig kloge på virksomhedernes krisehåndtering. Men når først drømmen går i opfyldelse, og de står i bestyrelseslokalet for at spille rollen som rådgiver og opdager, at tingene er mere komplekse end som så, og at fire bullets og almindelig intuition forslår som en paraply i en orkan, ja, så melder panikken sig. Og er man den, der har brug for deres rådgivning, er man ikke bare lige vidt. Man er på spanden.

Men hvordan ved man, om der er tale om reel erfaring eller krisekompetence à la varm luft, serveret på en bund af sprød intuition og garneret med tomme klicheer? Der kan være mange tegn, men nedenfor har vi givet et bud på fem, som vi synes, er hyppige. Fortsæt selv gerne listen….

1: En krisebluffer tror, at krisekommunikation først og fremmest handler om at håndtere medierne. Han eller hun taler mest om journalister, medietræning, vinkler, pressemeddelelser og QAs. Sandheden er, at krisekommunikation handler om meget andet end pressen – og at en af de hyppigste fejl, virksomheder i krise begår, er at bruge for meget tid på pressen og for lidt tid på andre vigtige stakeholdere - herunder dem, der rent faktisk sørger for, at der kommer penge i kassen.

2: En krisebluffer betragter alle former for kritik som en ”krise” og synes derfor, virksomheder er i krise, hver gang en ngo, en forbrugerorganisation, Basta eller Kontant melder sig på banen. Sandheden er, at hvis en virksomhed skulle være i krise, hver gang nogen mener, den burde opføre sig anderledes, end den gør, ja så er alle virksomheder næsten hele tiden i krise. Det er muligvis udmærket for os, der lever af at rådgive omkring krisekommunikation. Men det bliver det jo ikke mere rigtigt af.

3: En krisebluffer mener, at åbenhed altid er godt, og at mere åbenhed altid er bedre, og baserer sin rådgivning på dogmet, som fætter Højben baserer sin hverdag på sit held. Denne ”åbenhed” indebærer, at det ifølge kriseblufferen altid er bedst at kommunikere så meget som muligt med så mange som muligt. Sandheden er, at åbenhed og transparens som udgangspunkt er forudsætningen for at skabe tillid blandt vigtige interessenter, men at der nogle gange kan være endda meget store taktiske gevinster at høste ved at holde lav profil og endda nogen gange ligefrem at være lukket. Kriser kan ikke håndteres per instinkt eller automatpilot. Strategien og taktikken må lægges fra gang til gang.

4: En krisebluffer tror, krisekommunikation handler om at få ret, og at indsatsen derfor mest handler om at skære sine egne budskaber så knivskarpt, at de kan trænge igennem enhver tykhovedet modtagers mur af fordomme og dernæst bruge resten af sine ressourcer på at miskreditere kritikken eller kritikerne. Sandheden er, at krisekommunikation handler mere om at være lækker end om at have ret – og at ingen kriser bliver løst ved, at man insisterer på at have ret, hvis der ikke er nogen, der tror på det.

5: En krisebluffer tror, alt kan og skal løses med en undskyldning, hvis bare den er stor nok. Sandheden er, at man nogle gange bliver nødt til at lave et knæfald for at komme ud af en krise, og at det er bedre selv at vælge, hvad det skal være, og hvordan det skal gennemføres, end at det er politikerne, fagforeningerne, medarbejderne, aktionærerne eller medierne, der dikterer det. Men sandheden er også, at hvis en virksomhed håndterer enhver krise ved at lægge sig fladt ned på ryggen og sige undskyld, så kan den lige så godt lukke og slukke med det samme.

Burson-Marsteller kåret til Agency of the Year

Wed, 14 Oct 2009 10:55:51 +0200

Burson-Marsteller kåret til Agency of the Year

Internationalt branchetidsskrift hædrer Burson-Marsteller som årets bureau i EMEA. Bureauet har i løbet af 2008 udvidet sin tilstedeværelse i regionen markant. Det kommer også bureauets danske kunder til gode

København, den 15. december 2008: Kommunikationsbureauet Burson-Marsteller har fået tildelt den prestigefyldte titel 'Consultancy of the Year ' i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA-regionen), af det anerkendte internationale branchetidsskrift The Holmes Report.

Tidsskriftet har tildelt Burson-Marsteller prisen på baggrund af bureauets resultater over de seneste 12 måneder, hvor bureauet med CEO for EMEA Jeremy Galbraith i spidsen, har haft en stærk "One EMEA"- strategi, og haft fokus på at integrere virksomhedens ydelser inden for blandt andet virksomhedskommunikation, krise - og issues management, medierelationer, forandringskommunikation og public affairs på tværs af geografiske og faglige grænser.

I 2008 har Burson-Marsteller udvidet sin tilstedeværelse i regionen ud over Europas grænser og ind i Mellemøsten og Afrika, med køb af det førende bureau i Mellemøsten, Asda'a (nu Asda'a Burson-Marsteller), og med oprettelsen af partnerskab med den sydafrikansk baserede virksomhed Arcay Communications, der servicerer kunder i hele Afrika.

"At blive anerkendt som årets bureau i EMEA regionen er et resultat af det fantastiske arbejde, som vores team i EMEA har udført, og af den tillid, som vores kunder har vist os. 2008 har været et år med fantastisk vækst, med store nye forretninger. Nogle af de bedste talenter inden for vores branche arbejder for os og hjælper vores kunder på en lang række områder, der integrerer vores digitale ekspertise og mange forskellige praksisser. Den fremdrift, vi har opbygget med vores One EMEA strategi betyder, at vi er i en stærk position for 2009", siger Jeremy Galbraith.

I alt har Burson-Marsteller nu 131 kontorer globalt og 64 i EMEA - regionen (heraf 72 fuldtejede globalt og 28 i regionen). Den stærke internationale profil er ifølge administrerende direktør for Burson-Marsteller i Danmark, Maria Sennels, en klar fordel i konkurrencen med lokale bureauer:

"Langt de fleste virksomheder opererer i en global virkelighed og kan have brug for at få ekstern assistance rundt omkring i verden, men ønsker ikke at arbejde sammen med mange forskellige samarbejdspartnere. Vi oplever klart en stigende efterspørgsel fra danske virksomheder, der vil have eet bureau, der baserer sin rådgivning på globale erfaringer og et dybt kendskab til de lokale markeder, " siger Maria Sennels.

Udnævnelsen fra the Holmes Rapportens er en del af den femte årlige "EMEA Report Card". Udnævnelsen markeres med en prisoverrækkelse ved den årlige SABRE (Superior Achievement in Branding and Reputation) Awards middag i Stockholm i maj.

For yderligere information, kontakt venligst:
Maria Sennels, tlf.: +45 2146 0077

Danske virksomheder blogger mindst

Thu, 19 Nov 2009 23:06:07 +0100

Danske virksomheder halter efter virksomheder i Sverige, når det gælder kommunikation om virksomheden via blogs.

Besøg vores Social Media Release og download undersøgelsens white paper.

København, den 25. november 2008: Kun 12 ud af 132 børsnoterede nordiske virksomheder med en markedsværdi på mere end en milliard euro - cirka 7,6 milliarder kroner - benytter en eller flere virksomheds-finansierede blogs i kommunikationen med kunder, investorer og andre relevante interessenter. Det viser en undersøgelse gennemført af Burson-Marsteller i august og september 2008.

Undersøgelsen viser også, at danske virksomheder i mindre grad end svenske virksomheder benytter blogs i kommunikationen med omverdenen. Af de 24 undersøgte børsnoterede danske virksomheder har ingen en blog. Til sammenligning har 10 af de 56 undersøgte svenske børsnoterede virksomheder en eller flere blogs. I Norge og Finland benytter en af de undersøgte virksomheder i hvert af de to lande blogs i kommunikationen.

Hos Burson-Marsteller forventer direktør Kim Larsen, at tallene vil ændre sig og at stadig flere virksomheder med rødderne plantet i Danmark vil etablere blogs, der giver mulighed for mere direkte dialog mellem virksomhedernes specialister og ledelse som et supplement til den øvrige kommunikation.

"Blogs og andre internetbaserede medieformer har ændret fundamentalt på kommunikationslandskabet. Det er fortsat vigtigt at kommunikere med kunder, investorer og andre interessenter via traditionelle kanaler og gennem massemedier, men flere og flere interessenter forventer at få adgang til en mere "ægte" og ufiltreret dialog med virksomhederne, og det er det, som blogs kan," siger Kim Larsen.

Han mener, at de knapt 20 procent børsnoterede svenske virksomheder med blogs skal ses som en indikation på, at stadig flere virksomheder er i gang med at tilpasse kommunikationen til en medievirkelighed, hvor det er stadig vigtigere selv aktivt via nye kommunikationskanaler som blogs at bidrage til at vedligeholde og opbygge virksomhedens ønskede omdømme - også på nettet.

"Danmark og danskerne er et af de mest online folk i verden, og potentielle kunder og investorer i resten af verden er også online, når de søger informationer og træffer beslutninger. Der finder samtaler sted om de fleste virksomheder og brands på nettet, og alle virksomheder bør overveje, om de bør forsøge at blive en del af dem blandt andet ved hjælp af blogs," siger Kim Larsen.

Blandt de undersøgte nordiske virksomheder har 75 procent af virksomhederne med blogs åbnet dem for kommentarer fra modtagerne. Et tilsvarende antal har RSS-funktion (Real Simple Syndication) på virksomhedens blog, hvilket gør det nemmere for potentielle modtagere at følge med i offentliggørelsen af nye indlæg.

Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for de digitale kommunikationskanaler, hvilket har betydet, at Burson-Marsteller de seneste tre år har øget det digitale arbejde for kunderne med 400 procent på verdensplan.

Yderligere oplysninger
Kim Larsen
Direktør
Burson-Marsteller A/S
E-mail: kim.larsen@bm.com
Telefon: (+45) 3332 7878

Burson-Marsteller flytter Kromann Reumert fra god til bedst

Wed, 14 Oct 2009 12:53:59 +0200

Burson-Marsteller flytter Kromann Reumert fra god til bedst

Advokatfirmaet Kroman Reumert er nomineret til Dansk Kommunikationsforenings kom-pris '08 med Burson-Marsteller som kommunikationspartner. Det sker med projektet Kromann Reumerts Linje - om at gå fra god til bedst.

København, 21.11.2008: De stilige advokater, fuldmægtige og advokatsekretærer gned sig en ekstra gang i øjnene, da de mødte på arbejde og så en 11 meter lang længdespringsbane fyldt med sand. Derudover var der stiplede linjer klistret op overalt. Der opstod trængsel og tumult, da de ansatte hos Kromann Reumert pludselig opdagede en lange stiplet linje i kantinen, hvor der med stort stod "god" på den ene side af linjen og "bedst" på den anden. Alle ville være bedst.

Medarbejderne var hermed præsenteret for Kromann Reumerts Linje, som var en synlig måde at vise deres nye vision "Vi sætter standarden". Medarbejderne blev siden på mere traditionel vis præsenteret for Kromann Reumerts nye vision, mission og værdier - et projekt som alle medarbejderne havde været involveret i.

Burson-Marsteller har bistået Kromann Reumert med projektet, der nu er nomineret til Dansk Kommunikationsforenings kom-pris '08.

Engagement og ejerskab
Kromann Reumert, Danmarks største advokatfirma, har udviklet og implementeret en ny strategi, en vision, mission og et sæt nye værdier. Det har været et omfattende kommunikationsprojekt, hvor alle Kromann Reumerts 530 medarbejdere, fordelt på fire adresser, har været involveret.

Et tidligere forsøg på at implementere en vision og strategi havde ikke slået igennem. En undersøgelse pegede på, at medarbejderne ikke følte sig involverede i processen, og samtidig var visionen heller ikke synlig i dagligdagen.

"Det er nødvendigt, at medarbejderne involveres, hvis de skal tage ejerskab. Det betyder også, at værdierne skal gennemsyre hele virksomheden. Ellers bliver det bare tomme ord eller ledelsens flotte hensigtserklæringer," siger direktør Bo Øksnebjerg, Burson-Marsteller, der har været ansvarlig for projektet.

For at sikre maksimal gennemslagskraft blev Kromann Reumert rådet til at gå radikalt anderledes til værks. Med ledelsen som primus motor og Burson-Marsteller som samarbejdspartner startede man en lang involveringsproces, hvor medarbejderne selv blev en del af både udviklingen og implementeringen af projektet.

Fra god til bedst
Indholdet blev pakket ind i et kreativt koncept, der blev gjort til fysiske elementer i dagligheden. Derfor kunne medarbejderne ikke undgå at se, at der var sket noget nyt.

"Det er vigtigt at tale til følelserne - også i en advokatvirksomhed. Vi pakkede "at sætte standarden" ind i Kromann Reumerts Linje - den linje, medarbejderne skal finde mod til at springe over, når de vil gå fra at være "gode" til at være "bedst". Det er fx også linjen mellem en god løsning og den bedste løsning. Og det budskab tog medarbejderne til sig. Så tydeligt, at det fysisk skabte trængsel i kantinen, for ingen vil kun være god," fortæller Bo Øksnebjerg, der har mange års erfaring med sådanne værdiprojekter.

Projektet var en stor succes, hvilket målinger fra både før og efter projektet bekræfter. Næsten 9 ud af 10 medarbejdere føler sig velinformeret om Kromann Reumerts vision, mission og værdier.

"Projektet har nået alle målsætninger, og det skyldes ikke mindst, at medarbejdere hos Kromann Reumert selv har været involveret i udviklingen af virksomhedens værdier og visioner. Og otte ud af ti ansatte hos Kromann Reumert erklærer sig enige i, at den nye strategi er den rigtige vej frem for advokatfirmaet, og det er vigtigt for målsætningen om at flytte både Kromann Reumert og medarbejderne fra kategorien god til bedst," lyder vurderingen fra Bo Øksnebjerg.

Dansk Kommunikationsforenings kom-pris '08 uddeles på en konference den 25. november. De nominerede projekter er udvalgt af en dommerkomité ud fra Dansk Kommunikationsforenings fem kriterier for professionel kommunikation. Kromann Reumert dyster mod de Radikale Venstre og Post Danmark.

Dansk Kommunikationsforening har uddelt priserne siden 2000 med det mål at skabe opmærksomhed om den professionelle, målrettede og styrede kommunikation, der sætter standarder for branchen.

For yderligere oplysninger:
Direktør Bo Øksnebjerg, corporate communication, Burson-Marsteller
Mobil: 2428 0730
Email: bo.oeksnebjerg@bm.com

Arabiske unge langt mere optimistiske end vestlige unge

Thu, 19 Nov 2009 23:07:27 +0100

Arabiske unge ser langt lysere på fremtiden end deres vestlige modstykker. Det viser en ny undersøgelse, som kommunikationsbureauet Burson-Marsteller har fået foretaget. Samtidig er de arabiske unge mere religiøse end de vestlige unge. Det skaber et stort potentiale for vestlige virksomheder i Mellemøsten, men også nogle kulturelle udfordringer.

København, den 13. november 2008: Arabiske unge er langt mere optimistiske end vestlige unge. Det fremgår af en ny undersøgelse, som kommunikationsbureauet Burson-Marsteller har fået foretaget blandt 1.800 18-24-årige i seks mellemøstlige og tre vesteuropæiske lande. Undersøgelsen dokumenterer også, at de arabiske unge er mere religiøse end deres vestlige jævnaldrende. Den kombination skaber en særlig situation med et stort potentiale for udenlandske virksomheder i Mellemøsten, der de senere år generelt har oplevet stor økonomiske vækst. Men det skaber også nogle udfordringer, viser undersøgelsen.

Mellemøsten er et voksende marked for mange danske virksomheder. Der er et stort potentiale i mange af de lande, hvor hver femte person er mellem 15 og 24 år, og hvor folk generelt får flere penge mellem hænderne. Men som det fremgår af undersøgelsen, er der også nogle kommunikationsmæssige og kulturelle udfordringer, der skal tackles, for at de gode intentioner ikke skal sande til i kulturelle misforståelser.

Undersøgelsen viser, at 52 pct. af de mellemøstlige unge mener, at deres land er på vej i den rigtige retning. Til sammenligning mener blot 34 pct. af de vestlige unge, at deres land er på rette vej. Den økonomiske situation og stigende leveomkostninger har stor betydning for begge gruppe af unge og bliver nævnt af 43 pct. af de vestlige unge og 30 pct. af de arabiske unge som det største problem.

Det fremgår af undersøgelsen, at 68 pct. af de arabiske unge mener, at religion er med til at definere dem som person. Blandt de vestlige unge nævner blot 16 pct. religion som vigtig for dem.
Mark Penn, der er global CEO for Burson-Marsteller, mener, at undersøgelsen viser nogle tendenser, der er typiske for nutidens unge:

"Nutidens unge, der blev født ved afslutningen af den kolde krig og er vokset op i et geopolitisk landskab, der er defineret af 11. september og efterdønningerne af 11. september, er de første, der vokser op i en helt igennem globaliseret verden. Denne undersøgelse af vestlige og arabiske unges håb, bekymringer og ambitioner viser, hvordan begge grupper tilpasser sig forandringer - og hvordan deres værdier udvikler sig over tid," siger Mark Penn.

Burson-Marsteller er en global virksomhed, der rådgiver virksomheder om kommunikation, pr og public affairs. Burson-Marsteller har i de seneste år oprustet i Mellemøsten og har i dag 13 fuldtejede eller affiliate-kontorer - fra Casablanca i vest til Dubai i øst.

Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført af Penn, Schoen & Berland Associates (PSB) og The Nielsen Company i september 2008.
Der er foretaget interviews med 1.800 unge i seks arabiske lande (Egypten, Jordan, Kuwait, Qatar, Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater) og i tre vestlige (USA, Storbritannien og Tyskland).

For mere information kontakt:
Direktør Kim Larsen, Burson-Marsteller
Tlf. 3332 7878

Vision og værdier kan redde virksomheder fra finanskrisen

Wed, 14 Oct 2009 14:29:59 +0200

Vision og værdier kan redde virksomheder fra finanskrisen

90 pct. af Europas topchefer har større fokus på virksomhedernes vision, mission og værdier end for fem år siden. Det forbedrer nemlig virksomhedernes omdømme, så de bedre kan klare finanskriser, stigende mangel på arbejdskraft og andre forandringer, der påvirker virksomhedernes forretningsbetingelser. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 200 topledere i Danmark og Europa lavet af kommunikationsbureauet Burson-Marsteller. Undersøgelsen viser også, at dansk erhvervsliv er længere fremme end resten af Europa, når det handler om at fokusere på virksomhedernes omdømme og langsigtede mål.

København, 29.10.08: Virksomheders vision, mission og værdier er vigtigere end nogensinde, mener næsten 200 europæiske topledere fra erhvervslivet, medierne og embedsværket. Det understreges i en ny undersøgelse, lavet af kommunikationsbureauet Burson-Marsteller i 11 europæiske lande. Ifølge undersøgelsen mener mere end 90 pct. af de adspurgte, at virksomhedernes formål - eller 'Purpose' - er vigtigere i dag end for bare fem år siden.

Virksomhedernes behov for at fokusere på de langsigtede mål i stedet for kortsigtede resultater og 'performance' er særligt tydeligt i den nuværende situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, og finanskrisen raser, mener direktør Bo Øksnebjerg, der er leder af Burson-Marstellers europæiske Change and Organizational Performance praksis.

"Virksomheders omdømme og attraktionsværdi som forretningspartner og arbejdsgiver er bolværket mod finans- og tillidskrisen, der raser lige nu. Og netop omdømmet drives ikke af virksomhedernes evne til at tjene penge og nå kortsigtede mål. Det drives af langsigtet fokus og klare mål for fremtiden", siger Bo Øksnebjerg.

"I krisetider ser vi ofte en tendens til, at nogle direktioner kryber ind i en puppe og ensidigt fokuserer på næste kvartalsregnskab. Så forsvinder opmærksomheden på de langsigtede mål og det bliver stadig vanskeligere at tage de rigtige beslutninger, holde fast i strategien og skabe sammenhæng på tværs af forretningen", fortsætter han.

En delikat balance
Fokus på bundlinjen er dog bestemt ikke forsvundet i toppen af europæisk erhvervsliv. Faktisk mener langt hovedparten af de adspurgte i undersøgelsen, at virksomheder, som har den rette balance mellem deres langsigtede formål og dets kortsigtede 'performance', vil klare sig allerbedst i fremtiden.

Virksomheder, der er stærke på både formål og performance, anses for at være mere attraktive forretningspartnere, bedre arbejdspladser og mere troværdige, hvis man løber ind i en krise. Således mener 69 pct. af de adspurgte, at virksomheder, der er gode til at balancere formål og performance, er rollemodeller for andre virksomheder, mens 61 pct. anser sådanne virksomheder for at være gode forretningspartnere.

Danske virksomheder er langt fremme
Undersøgelsen viser, at danske virksomheder er foran resten af Europa, når det handler om arbejdet med organisationernes formål, der i Danmark ofte er virksomhedens vision, mission og værdier. Det overrasker ikke Bo Øksnebjerg.

"Det er jo noget, vi i Danmark har arbejdet med i mange år. Den danske konsensuskultur og den forholdsvis flade struktur i mange danske virksomheder er en vigtig årsag til, at vi er foran resten af Europa. Næsten alle Danmarks 500 største virksomheder har værdibaseret ledelse og langsigtet planlægning som fast inventar på direktørgangen," forklarer Bo Øksnebjerg.

Samtidig advarer han dog imod, at virksomhedernes visioner og værdier bare bliver varm luft. Undersøgelsen fra Burson-Marsteller viser nemlig, at næsten tre ud af fem af de adspurgte mener, at der ofte er uoverensstemmelse mellem virsomhedernes formål og deres kortsigtede fokus på at tjene penge lige nu og her.

"Man er nødt til at mene det alvorligt, hvis man vil arbejde med virksomhedens formål og vision for fremtiden. Der er desværre ingen nemme veje til succes," siger Bo Øksnebjerg.

Yderligere information:
Direktør Bo Øksnebjerg
Burson-Marsteller
Tlf. 3332 7878

Fakta om undersøgelsen:

Burson-Marsteller har gennemført 172 interviews med topledere i 11 europæiske lande, herunder Danmark.
90 pct. af de adspurgte mener, at der er meget større fokus på vision, mission og værdier idag end for fem år siden.
69 pct. af de adspurgte mener, at virksomheder, der er gode til at balancere 'purpose' og 'performance', er rollemodeller for andre virksomheder.
61 pct. anser sådanne virksomheder for at være gode forretningspartnere.
58 pct. af de adspurgte ville anbefale sådan en virksomhed som en attraktiv arbejdsplads.
43 pct. af de adspurgte er meget enige i, at virksomheder, der balancerer 'purpose' og 'performance' vil være mere troværdige under en krise.
81 pct. af de adspurgte mener, at ingen virksomhed overlever uden at tage langsigtede hensyn til omgivelserne.

Burson-Marsteller opruster på financial communications

Wed, 14 Oct 2009 14:33:38 +0200

Burson-Marsteller opruster på financial communications

Burson-Marsteller indgår et strategisk partnerskab med konsulenthuset Smithfield i London, der er førende på finansiel kommunikation.

Formålet med samarbejdet er at give Burson-Marstellers kunder let adgang til Smithfields komptencer inden for finansiel kommunikation i London og Smithfields kunder adgang til Burson-Marstellers globale netværk af kommunikationseksperter.

"Londons position som verdens finanscentrum er i de seneste år blevet styrket. Kunder fra hele verden ønsker i stigende grad at målrette deres kommunikation mod Londons finansverden og vores partnerskab med Smithfield giver os en hel del mere at tilbyde på den front," siger Jonathan Jordan, der er CEO for Burson-Marsteller UK.

Læs hele den engelske pressemeddelelse her.

Ny rådgiver og seniorrådgiver hos Burson-Marsteller

Thu, 15 Oct 2009 12:56:34 +0200

Ny rådgiver og seniorrådgiver hos Burson-Marsteller

København, 2. september 2008: Burson-Marsteller København har ansat ny rådgiver og seniorrådgiver.

Kristoffer Madsen (f. 1977) er pr. 18. august ansat som rådgiver hos Burson-Marsteller, hvor han skal arbejde med medie- og stakeholderrelationer for danske og internationale kunder på teknologiområdet.

Kristoffer Madsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Computerworld og var med til opstarten af Mediehuset Ingeniørens IT-medie Version2 i 2006.

Philippe Motet Jessen (f. 1971) er ansat som seniorrådgiver hos Burson-Marsteller pr. 1. september og skal blandt andet arbejde med public affairs, stakeholder relationer og krisekommunikation for en række af bureauets kunder.

Philippe Motet Jessen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en mastergrad i medier og kommunikation fra London School of Economics. Han kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Forbrugerstyrelsen og har tidligere arbejdet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Philippe underviser i strategisk kommunikation på Update/Danmarks Journalisthøjskole.

Burson-Marsteller ansætter to nye rådgivere

Thu, 15 Oct 2009 13:03:39 +0200

Burson-Marsteller ansætter to nye rådgivere

København, 6. februar 2008: Burson-Marsteller København har ansat to nye kommunikationsrådgivere, der skal styrke bureauets profil inden for bl.a. digitale produkter og krisekommunikation.

26-årige Mikkel Andersen er pr. 1. januar 2008 ansat som kommunikationsrådgiver ved Burson-Marsteller i København. Mikkel er ved at lægge sidste hånd på en uddannelse som Cand.Soc. i politisk kommunikation og ledelse ved CBS, og han har tidligere arbejdet med salg, kommunikation, PR og marketing i både ind- og udland. I Burson-Marsteller kommer Mikkel til at varetage bureauets digitale produkter, samt arbejde med krisekommunikation og stakeholderrelationer for danske og internationale kunder.

Burson-Marsteller har pr. 1. februar 2008 også ansat den 30-årige Peter Andreas Münster som kommunikationsrådgiver. Peter har tidligere arbejdet med offentlig meningsdannelse samt forsvars- og sikkerhedspolitik og har særligt kendskab til det politiske system og nye medier. Hos Burson-Marsteller skal Peter bl.a. arbejde med krisekommunikation, public affairs og medierelationer. Peter er ved at færdiggøre sin uddannelse til cand.scient.pol. ved Københavns Universitet.

Burson-Marsteller Europa udnævnt til "Årets Bureau"

Mon, 26 Oct 2009 15:26:01 +0100

Burson-Marsteller Europa udnævnt til "Årets Bureau"

København, 17. december 2007: Burson-Marsteller Europa har vundet "European Excellence Awards" som "Agency of the Year" - eller "Årets Bureau" - ved en ceremoni på Ritz Carlton i Berlin. Burson-Marsteller vandt prisen i konkurrence med Hill & Knowlton, Weber Shandwick, MMD og Shire Communications.

400 gæster overværede i torsdags uddelingen af "European Excellence Awards", der er arrangeret af Communication Director - et europæisk magasin for kommunikation og PR. Juryen bestod af magasinets egne folk samt en række professionelle kommunikationsfolk fra forskellige dele af Europa.

"Anerkendelsen som "Agency of the Year" er resultatet af det fantastiske arbejde, som vores kolleger rundt om i Europa har udført. 2007 har været et godt år for Burson-Marsteller Europa - vi har arbejdet med slagkraftige kampagner i hele verden, vi har vundet vigtige nye kunder, og vi har åbnet et nyt kontor i Geneve. Og 2008 tegner til at kunne blive endnu bedre," siger Jeremy Galbraith, direktør for Burson-Marsteller Europa.

Ved ceremonien vandt Burson-Marsteller også titler i kategorien "Teknologi" (Advocate/Burson-Marsteller Grækenland) og "Finansiel Kommunikation" (Burson-Marsteller Italien). Burson-Marsteller Danmark var med i opløbet til prisen i kategorien "Bedste HR-kommunikation" for kampagnen "Gyldne Muligheder", der blev udført for McDonald's Danmark.

Læs mere om prisuddelingen her: http://www.excellence-awards.eu/

Fremtidens udfordringer for den moderne kommunikationsrådgiver

Thu, 15 Oct 2009 14:20:30 +0200

Fremtidens udfordringer for den moderne kommunikationsrådgiver

Er du interesseret i PR-branchen og gerne vil høre mere om, hvad en af verdens største kommunikationsvirksomheder arbejder med og for? Så kom til gåhjemmøde hos Burson-Marsteller torsdag den 8. november kl. 17:00 til 19:00, hvor vores direktører Bo Øksnebjerg og Kim Larsen holder oplæg om fremtidens udfordringer for den moderne kommunikationsrådgiver. Derefter vil der være tid til sandwich, vand/øl samt en snak med Bo Øksnebjerg og Kim Larsen samt vores nuværende praktikanter.

Tilmelding sendes til lea.holm@bm.com senest den 5. november 2007.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte én af vores nuværende praktikanter Peter Andreas Münster eller Lea Sørensen Holm på: 33 32 78 78

Nyhedsbrev for november 2007

Wed, 02 Dec 2009 13:40:02 +0100

Nyhedsbrevet for november 2007 er netop udsendt. Du kan læse det her. Ønsker du at modtage det på e-mail fremover, kan du indtaste din e-mail-adresse.